Kun 1 ud af 10 virksomheder har de IT kompetencer inden for murene, som skal til for at få at udnytte de uanede muligheder indenfor business intelligence, mobile data, cloud, social business. Og de 3 sidstnævnte stiller store krav til IT-sikkerhed på en helt anden måde end tidligere. Her halter kompetencerne også kraftigt. Det er en af konklusionerne af en
undersøgelse, som vi fornyligt gennemførte blandt mere end 1.900 IT-folk.
Og endnu mere bekymrende er det at over 50% af professorer og studerende, som vi interviewede, indikerede at universiteterne ikke havde den nødvendige viden til at undervise i disse kompetencer.
Konklusionen må vække bekymring på direktionsgangen og ikker mindst marketingsdirektøren, som i dag har den meget - mere end tidligere - kritiske rolle at maksimere virksomhedens indsigt i
de hurtigt skiftende forbrugerpræferencer og købsmønstre. Hvad kan man gøre som virksomhed og branche?Virksomhederne er i dag pisket til at øge både bredden og dybden af IT kompentencer ved at opmuntre medarbejderne til at eksperimentere med de nye teknologier og dermed få nye færdigheder. De skal udfordres til at arbejde tæt sammen med med deres forretningspartnere for at etablere en fælles kompetenceagenda som understøtter de fælles forretningsmål.
Universiteter skal tilbyde nye uddannelsesprogrammer, som forbereder de studerende til fremtidens IT-jobs med en buket af fag indenfor naturvidenskab, teknologi, datalogi og matematik - og forretningsmæssig indsigt.
Good news for dig og mig er, at manglen på IT-kompetencer er en stor karriere-mulighed for dem, der har den rette ekspertise og for IT-virksomhederne. Men det kræver at vi - IT - branchen - må hjælpe til med at sammensætte undervisningsforløb, uddannelsesmateriale, og stille op til forelæsninger, så kompentencer rent faktisk også kan erhverves!
I IBM forsøger vi at gøre noget ved det - men jeg vil gerne understrege, at vi kan ikke kan gøre det alene. Vi har sammensat og tilbudt
universiteter over hele verden adgang til curricula,
undervisningsmateriale, forelæsere mm indenfor en lang række områder, som
Big Data,
analytics, e-commerce,
sikkerhed og
mobil computing. For vi kan se, at manglen på de rette kompetencer både er stærkt stigende problem hos vores kunder og dermed også blive væksthæmmer for branchen.
Gap'et er et tve-ægget sværd. Det er en fantastisk mulighed for de virksomheder, der bruger den til at komme foran, men dem, som ikke gør det - står med en uovervindelig konkurrencemæssig udfordring.