Ved konvergering sigtes der i højere grad mod enkle integrerede enheder i stedet for samlesætsløsninger, og det giver rigtig god mening. Infrastrukturen i datacentre omfatter nemlig som bekendt servere, storage, netværk og management. Ved at ommøblere disse elementer og gøre dem mere effektive og integrerede, skaber man grobund for et velorganiseret og kosteffektivt datacenter.
Fordelene ved konvergens Opbygning af infrastruktur kan være tidskrævende og kræve færdigheder, der ikke nødvendigvis er en kompetence i it-teamet. Det kan tage uger eller endda måneder at arbejde sig gennem evaluering, udtagning, installation og konfigurationsfasen. Fordelen ved konvergens er, at dette kan standardiseres via standard komponenter, som meget enkelt kan driftes som en enhed og ikke seperate siloer med egne afdelinger og kompetencer, som ikke altid spiller lige godt sammen.
Et eksempel på en virksomhed, der reducerede udrulningstid væsentligt, er Glamox. Glamox havde en uddateret VMware platform, som måtte opgraderes. I den forbindelse var en vStart-løsning perfekt, da den indeholdt alt hvad de skulle bruge for at migrere fra gammel til ny platform. Her kunne de få en færdigt konfigureret løsning, som dækkede deres aktuelle behov, samtidig med at der var taget højde for evt. vækst. Installationen tog kun 2-3 dage.
Men hurtig udrulning er blot en lille del af, hvad converged infrastructure dækker over. Hvis systemet taler sammen som en enhed på tværs af kendte siloer som servere, storage og netværk - er management interfacet det samme, hvilket gør det langt lettere at administrere på personalesiden, og man begrænser repetitative operationelle opgaver i datacentret, som ikke giver strategisk værdi.
Derudover er mange organisationer ved at udforske cloud computing for at opnå agilitet og øget hastighed. Ufleksibel infrastruktur og begrænsende management-værktøjer kan skabe hindringer for effektivt at opbygge og implementere en privat sky eller udnytte offentlige sky-muligheder. Konvergeret infrastruktur er derimod bygget til dette; testet og prøvet teknologi, som enkelt kan skaleres når eventuelle behov for cloud-løsninger vokser. Du kan så at sige løfte din data direkte i skyen, da forberedelsen allerede er på plads.
Samlesæt eller pakkeløsning? Vi oplever, at konvergens får it-cheferne til at genoverveje deres måde at vælge og styre organisationens hardware, software og operations. De begynder at overveje en stærkt integreret enhed i modsætning
til en samling af teknologier. Fordi datacenterinfrastruktur omfatter servere, storage, netværk og management-komponenter, er det et naturligt første skridt at revurdere den måde, disse fire elementer kan arbejde integreret sammen på.
Er dit datacenter forberedt til fremtiden med åbne standarder, skalerbarhed og end-to-end systemintegration?