Dokumentstandarder: Hvilke afhængigheder?

Vi har hørt det igen og igen, i partsindlæg efter partsindlæg: "der er leverandørafhængigheder i Open XML (OOXML)".

Som den anden part i sagen, har jeg ved hver given lejlighed adspurgt: "Hvilke afhængigheder? Hvor i Open XML specifikationer finder vi dem?".


Jeg har intet svar fået og det er der ganske gode grunde til, som det fremgår af følgende.

Der er ingen leverandørafhængigheder i en åben standard

It- og telestyrelsen konkluderede i 2007, at ECMA Open XML er en åben standard, og fra januar 2008 blev både ISO ODF 1.0 og ECMA Open XML således gjort til obligatoriske åbne standarder for den offentlige sektor i Danmark. Beslutningen herom blev taget enstemming på tværs af folketinget.

Konkurrencestyrelsen konkluderede i august 2009 efter en længere undersøgelse, som kom i stand på opfordring fra Open Source Leverandør foreningen (OSL), at Open XML (uanset om vi taler om ECMA eller ISO versionen) er åben.

Det politisk nedsatte ekspertudvalg har af to omgange (første gang i december 2008 og senest i oktober 2009) entydigt konkluderet, at både ECMA og ISO Open XML er en åben standard.

Derudover fik vi i 2006 ECMA International's ord for ECMA Open XML's åbenhed.

I 2008 fik vi ISO/IEC's ord for ISO Open XML's åbenhed.

I ECMA sad allerede i 2006 Apple og Novell m.fl., som har indlysende interesser ift. åbenhed og leverandøruafhængigheden af Open XML.

ISO's uafhængighed giver sig selv.

Uanset hvilken åben standard opfattelse man end måtte arbejde ud fra, så er essensen for åbne standarder den, at en åben standard ikke indeholder leverandørafhængigheder - det gælder naturligvis også for ECMA/ISO Open XML.

Hvor kommer myten om leverandørafhængigheder fra?

Hvorledes kan det så være, at der efter alle disse år og alle disse undersøgelser fortsat holdes gang i myten om, at ECMA/ISO Open XML skulle indeholde afhængigheder til Microsoft Office eller Microsoft Windows, på trods af gentagende faglige vurderinger om det modsatte?

Svaret ligger lige til, nemlig at spørgsmålet om åbenhed er helt centralt for visse parter i debatten. Uden myten om lukkethed i Open XML har disse parter nemlig ikke længere noget, at binde deres kritik af Open XML op på, for hvis Open XML er åben for alle, så kan Open XML af indlysende årsager ikke udgøre nogen barriere for konkurrencen i markedet. Det siger sig selv.

Dertil kommer, at når vi taler om en åben standard, så gælder der et entydigt faktum omkring ansvaret for kvaliteten (eller mangel på samme) i forhold til implementeringen af standarden. Nemlig at den som implementerer den åbne standard også har ansvaret for kvaliteten af denne implementering.

Eller skåret helt ud i pap: når OpenOffice eller IBM Lotus Symphony gør et halvfærdigt job med at implementere ECMA Open XML, så er der kun et sted kritikken herfor kan rettes hen, og det er naturligvis i retning af OpenOffice (dvs. Sun og IBM) og IBM Lotus Symphony (dvs. IBM) selv.

OSL (med bl.a. IBM, Oracle, Sun og Novell i bestyrelsen) forsøger godt nok at overbevise verden om, at årsagen til de halvfærdige implementeringer af ECMA Open XML ikke kan bebrejdes kvaliten af OpenOffice eller IBM Lotus Symphony, men derimod skyldes ydre faktorer.

Nærmere bestemt forsøger OSL at skyde skylden på selve ECMA Open XML specifikationen og begrunder denne kritik med, at Microsoft på forunderlig vis har snydt først ECMA International og siden hen ISO/IEC. Disse konspirationslignende teorier er naturligvis ikke andet end spin og vandrehistorier.

OSL har helt egne interesser på spil og er af indlysende grunde part i sagen, og derfor er disse udokumenterede påstande reelt ikke så underlige. Mere underligt er det faktum, at hvis man forsøger at opsøge offentlige udtalelser (pressemeddelelser og lignende) fra de pågældende virksomheder for at finde aktuelt belæg for OSL's påstande, så finder man reelt meget lidt, hvis overhovedet noget.

Og dog, måske det ikke er så underligt endda, for mens disse leverandører af indlysende årsager har én besked, som de ønsker at leverer til det politiske system (det sker via OSL), så har de samtidig en forretning at drive. Derfor er beskeden til konferencer etc. - dvs. hvor der deltager kunder - også noget anderledes. Beskeden til kunderne er ikke overraskende: "vi understøtter det som I, kære kunder, efterspørger", hvilket naturligvis falder i fin tråd med hvad der også sker i praksis.

Udbryder taler ekspertgruppen imod

De seneste påstande om leverandørafhængigheder i Open XML kommer fra Jens Hørlück, her på Open Source bloggen på Computerworld. At Jens Hørlücks udtaler sig i debatten er ikke overraskende, for det har han gjort før, men alligevel er hans seneste indlæg værd at bemærke og reflektere nærmere over.

Jens Hørlück sidder selv i det fem personers ekspertudvalg, som netop for anden gang i træk har konkluderet, at ECMA/ISO Open XML' er en åben standard - dvs. en standard som lever op til en række krav, herunder at den naturligvis kan implemeteres af alle og således i sagens natur ingen leverandørafhægigheder indeholder.

Jens Hørlücks blogindlæg på Open Source bloggen her på Computer World konkluderer dog, i modsætning til ekspertudvalget, at der eksisterer leverandørafhængigheder i visse dele af ISO Open XML. Blogindlægget kan således næppe forstås anderledes end som et udtryk for, at der har været uenighed internt i ekspertudvalget.

Ud over at Jens Hørlück er uenig med sit eget ekspertudvalgs seneste udtalelse, er det andet bemærkelsesværdige træk ved Jens Hørlucks konklusion, at han tilsyndeladende mener, at han er i besiddelse af en viden om ISO Open XML, som selv ikke ISO selv er i besiddelse af. Jens Hørlück skriver således: "Hvis man accepterer at fremadrettet lagring kan foregå efter ISO 29500: transitional bevarer man netop det, der er det konkurrencemæssige problem: bindingen til en bestemt leverandør.".

Jens Hørlücks anvendelse af begrebet "transitional" er en smule indforstået, men det han reelt henviser til er, at ISO Open XML (som mere korrekt hedder IS29500:2008) består af fire dele, nærmere betegnet: part 1, 2, 3 og 4. Når Jens Hørlück taler om lagring i "transitional" betyder dette omsat til praksis, at en given kontorpakke har valgt at implementere hele ISO Open XML standarden - dvs. både part 1, 2, 3 og 4.

Det som Jens Hørlück gerne så i stedet for en fuld implementering af ISO Open XML var, at man på et politisk plan går ind og foretager en dybere detaljeret teknisk vurdering af selve indmaden af ISO standarden, og deraf beslutter, at den offentlige sektor i Danmark skal afstå fra at erhverve kontorpakker, som implementerer hele ISO Open XML standarden. I stedet skal den offentlige sektor i Danmark vælge kontorpakker, som udelukkende implementerer ISO Open XML part 1, samt sandsynligvis også part 2 og 3, men altså ikke part 4.

Hvorfor vil Jens Hørlück af med part 4 af ISO Open XML? Og hvorfor ser han gerne, at danske politikere tager så detaljeret stilling til delelementer inden for én enkelt ISO Standard ved at foreslå, at der vælges udvalgte enkeltdele af denne ISO standard fra?

Jeg bryder mig ikke om at gætte om andres motiver, men jeg ved hvad konsekvensen af Jens Hørlücks forslag er: nemlig, at der ikke er nogen leverandører (inkl. Microsoft), som vil kunne levere kontorpakker til det offentlige i Danmark, hvis der træffes en sådan beslutning på vegne af den offentlige sektor om, at splitte ISO Open XML op i dele vi kan lide og dele vi ikke kan lide.

Årsagen til, at opdelingen af ISO standarden er en rigtig dårlig ide i forhold til praksis, er helt simpel, nemlig at enhver leverandør som ønsker at imødekomme brugernes behov, naturligvis vil implementere hele ISO Open XML og ikke kun visse dele af den. Det siger sådan set sig selv.

Jens Hørlück afstår fra at komme med detaljer eller nærmere dokumentation for, hvorfor en delmængde af én ISO standard ikke skulle være god nok. Han forklarer dog, at det skyldes leverandørafhængigheder i den pågældende delmængde, hvilket er en besynderlig anklage.

Det er nemlig et ubestridt faktum, at hele ISO Open XML, - uanset hvilke part der er tale om - er ratificeret af ISO/IEC på lige vilkår og med samme kvalitetskrav og på basis af samme ISO/IEC direktiver etc. Derfor er der naturligvis ingen delmængde af ISO standarden, som indeholder leverandørafhængige elementer, heller ikke part 4, som Jens Hørlück her tilsyneladende har set sig utilpas ved.

Jamen det er jo kun Microsoft som understøtter Open XML, eller er det?

Vi har hørt det igen og igen: "det er kun Microsoft som har implementeret Open XML og derfor er der leverandørafhængigheder i standarden". Det klinger måske ved første lyt. Og så alligevel ikke. Mislyden kommer af, at der blot tale om et retorisk fif og ved nærmere eftersyn bryder logikken i argumentet da også sammen.

At kun én leverandør har implementeret en given standard fortæller os intet andet end ... ja ... at kun én leverandør på et givent tidspunkt har implementeret den. Det er, hvad vi kan udlede af dette udsagn - intet andet og intet om selve standarden, heller ikke om standardens åbenhed eller kvalitet i øvrigt.

Faktum er, at der kan være tusindvis af forklaringer på, at forskellige leverandører har valgt at implementere en given standard delvist eller slet ikke. Og hvad vigtigere er, så sikrer ingen af disse forklaringer nogen entydig binding tilbage til det spørgsmål, som vi er interesseret i, nemlig spørgsmålet om standardens åbenhed og øvrige egenskaber.

Når det kommer til en vurdering af åbenheden af en standard specifikation - inklusivt om standarden indeholder leverandørafhængigheder - så kan en sådan vurdering ikke foretages på basis af an kvantitativ vurdering af antallet af implementeringer. En vurdering af en standards åbenhed kan derimod udelukkende foretages gennem en teknisk vurdering af standarden selv - dvs. af teksten som beskriver standarden eller mere præcist den normative tekst.

Og når det kommer til en teknisk vurdering af standarden selv, er standardiseringsorganisationerne reelt de eneste "myndigheder". Ligeledes er det i den forbindelse vel ganske passende at tilføje, at blandt standardiseringsorganisationer er ISO over dem alle.

Sagt med mere teoretiske vendinger. Vi kan ikke bruge induktion til at sige noget om en standards åbenhed. En standards åbenhed kan kun vurderes på basis af falsifikation, og udgangspunktet for den eneste meningsfulde undersøgelsen kan logisk set kun være, "at en standard er åben indtil det modsatte er bevist". Med andre ord, at en standard er åben indtil nogen kan pege på netop det sted i den normative tekst, hvor der er en brist i åbenheden, som ikke kan afvises.

Hvorfor hører vi så ofte det modsatte?

Jeg vil som sagt ikke forsøge at spekulere om Jens Hørlücks motiver eller tanker, men jeg tror, at det er ganske indlysende, at vurdere, at hvis Jens Hørlück var i stand til at fremvise et konkret sted i Open XML specifikationen (ECMA eller ISO), hvor der kunne påpeges en leverandørafhængighed, så ville han gøre det, af den indlysende årsag at en sådan kritik ikke vil kunne ignoreres af nogen. Ligeledes ville en sådan konkret henvisning til et specifikt og dokumenterbart problem i standarden selv nødvendigvis blive taget ganske alvorligt af både ECMA International og af ISO/IEC.

Men Jens Hørlück, og andre før ham, peger ikke på sådanne konkrete problemområder, og sålænge han og andre ikke gør det, kan vi andre næppe aflede andet heraf end, at årsagen er at de reelt ikke har fundet noget konkret at pege på. Én ting er i hvert fald sikkert; incitamentet og iveren til at identificere et problemer med Open XML kan der ikke være tvivl om findes og lever i bedste vigør.

I stedet gør Jens Hørlück i hans bloginlæg noget helt andet. Han forsøger nemlig at vende sagen på hoved ved at anvende en misledende induktiv logik. Det tomme argument lyder således; at fordi der ikke findes nogen implementeringer af Open XML (hvilket der rent faktisk gør, som jeg vender tilbage til om et øjeblik), så må standarden indholde leverandørafhængighed til Microsoft.

Med andre ord påstås det således, at konkurrencen på markedet på forunderlig vis er blevet sat ude af spil, fordi ressourcestærke internationale virksomheder som IBM, Oracle, Sun, Google etc. angiveligt ikke skulle være i stand til at implementere en ECMA eller en ISO standard. Og denne påstand fremføres på trods af, at der intet konkret belæg præsenteres for, hvorfor disse virksomheder skulle være blevet sat "skat mat". I stedet vender argumentet blot tilbage til sig selv ved at sige, at virksomhederne ikke kan implementere stadarden, fordi de ikke allerede har implementeret standarden. Øhhh.

Hmmm, er det bare mig som ser en cirkelslutning her? Jeg tror det ikke, for argumentet holder naturligvis ikke ved nærmere gennemsyn. Det kører bare i ring.

Open XML er allerede implementeret af mange

Når vi taler om ECMA Open XML, så er det i øvrigt slet ikke korrekt, at det kun er Microsoft, som implementerer ECMA Open XML. Listen af implementeringer af ECMA Open XML på tværs af platforme lige fra mobil, til Mac, til Linux til Windows, er reelt ganske lang. (Se link til ikke opdateret liste af implementergering. Google er blandt andre ikke på denne liste, men Google understøtter også Open XML i Google Docs).

Jens Hørlück er også opmærksom på, at der rent faktisk findes en hel del implementeringer af ECMA Open XML og derfor har han fulgt op på førstomtalte blogindlæg med endnu et blogindlæg, hvori han peger på, at de kontorpakker som understøtter ECMA Open XML mangler kvalitet eller funktionalitet ift. til standarden.

På denne måde styrker han dog ikke logikken, tværtimod. Ved at flytte fokus fra standarden til implementering af kontorpakker bliver det blot endnu mere indlysende, hvor problematisk der er, at forsøge at anvende andre kontorpakker (dvs. "induktionbeviset"), til vurderingen af en standards åbenhed og kvalitet etc.

For hvorledes kan nogen kontorpakkes implementing af en standard sige noget som helst om standarden selv? Det kan den naturligvis heller ikke. Vi med andre ord blot på vej ud af en blindgyde, hvor vi reelt har forladt undersøgelsen og vurderingen af standarden, til fordel for en undersøgelse og vurderingen af kontorpakker. Et interessant emne, men ikke særlig relevant når formålet, som her er, at vurdere en standards åbenhed med henblik på at dømme standarder inde eller ude af den offentlige sektor.

I et indkøbsscenario, som f.eks. når det offentlige skal købe kontorsoftware i fremtiden, kan vi naturligvis godt med fordel vurdere, om en given kontorpakke har implementeret en standard korrekt i henhold til standard specifikationen, men når vi vurderer dette spørgsmål er der reelt tale om en vurdering af kvaliteten af kontorpakken, hvilket i sagens natur er helt og aldeles uafhængigt af spørgsmålet om åbenheden og kvaliteten af standarden selv.

Microsoft er i øvrigt opmærksom på behovet for at kunne vurdere en kontorpakkes implementering af en standard, og derfor har Microsoft, som den eneste leverandør pt., dokumenteret sin implementering af OASIS 1.1, ECMA Open XML og ISO Open XML(se her), hvilket betyder at enhver kan gå ind og vurdere Microsofts implementering af standarderne. Hvis man vil foretage tilsvarende vurdering i f.eks. OpenOffice må man, så vidt jeg ved, trave millioner af kildekoder igennem - hvilket i praksis er en umulig opgave for alle andre end dem som har skrevet koden, uanset om man er teknisk inde i stoffet eller ej.

Når det kommer til kontorpakkers implementeringer af ISO Open XML, så er listen pt. ret så kort, af den indlysende årsag, at ISO Open XML først blev publiceret i november 2008. Microsoft Office 2010 vil understøtte ISO Open XML i løbet af første halvår 2010, hvilket betyder at alle interesserede har haft i hvert fald 1½ år til, at implementere ISO Open XML inden Microsoft kommer på banen med et produkt med denne understøttelse.

Det samme kan man derimod ikke sige for den kommende ODF 1.2 versions vedkommende. Med ODF 1.2 ses pt. et mønster, hvor OpenOffice kommer først og standarden så følger et godt stykke efter kontorpakken, jf. at OpenOffice 3.x allerede i dag indeholder en ikke standardiseret tidlig udgave af OASIS ODF 1.2 - dvs. ODF 1.2 draft.

Konklusion

Det var en del ord, men det hele er faktisk ganske enkelt:

Jeg tvivler på, at nogen vil lade sig overbevise om det smarte ved at gøre sig klogere end bl.a. ISO/IEC og foreslå, at der i Danmark kan træffes en politisk og i øvrigt meget teknisk detaljeret beslutning om, at den offentlige sektor kun må indkøbe kontorpakker, som implementerer visse dele af en samlet ISO Open XML, mens andre dele af samme ISO standard bandlyses.

Det er et faktum, at ISO Open XML er en åben standard. Hele ISO Open XML er ratificeret af ISO/IEC og er åben for alle at implementere. Der er naturligvis ingen undskyldning for ikke at kunne implementere en standard, som er ratificeret af ISO/IEC.

Hvis man ikke synes, at f.eks. OpenOffice implementerer ECMA/ISO Open XML tilstrækkeligt, så må man klage til de som arbejder på OpenOffice, for de er reelt de eneste som kan gøre noget ved problemet.

Hvis man på trods af flere udsagn fra fagkundskaben om det modsatte, alligevel mener, at ECMA/ISO Open XML ikke er en åben standard, med den begrundelse, at den indeholder leverandørafhængige elementer, så må man fortælle verden hvor disse leverandørafhængiheder er? Hvis ikke man kan gøre det, og underbygge sin begrundelse med dokumentation, der er holdbar ved nærmere eftersyn, er det blot rimeligt at antage, at der er tale om tom snak og indholdsløs retorik.

Konkurrence foregår ved innovation og ved at imødekomme forbrugernes krav, behov og ved at tilbyde produkter til en attraktiv pris (alle udgifter medregnet, naturligvis).