ANNONCE:
I
et trejde blogindlæg, svare Jens Hørlück på open source bloggen på
det blogindlæg jeg skrev i går.
Der er ting som vi er enige om og så er der ting vi ikke er enige om. For at gøre dette indlæg lidt kortere end det sidste vil jeg udelukkende forholde mig til de ting vi ikke er enige om, i det følgende.
Ganske kort så kan essensen af Jens Hørlück indlæg deles op i følgende fire punkter:
Absurd opfattelse af hvad en åben standard erJens Hørlück mener at ekspertudvalget har arbejdet med med en åben standard opfattelse, hvor en åben standard godt kan indeholde leverandørafhængigheder eller afhængigheder til en given platform.
Jeg mener både at denne opfattelse er aburd, men også at den reelt er forkert ift. det kommissorium som ekspertudvalget blev givet af Folketinget.
Omvendt induktiv logik, leder blot på afvejeJens Hørlück anvender den omvendte induktive logik, at en standards åbenhed/leverandøruafhængighed skal vurderes på basis af kvantitative og kvalitative vurderinger af tilstedeværende kontorpakker på et givent tidspunkt.
Jeg kan kan heraf konkludere, at Jens Hørlück ikke har læst eller bevist valgt ikke at tage stilling til min argumentation for, hvorfor en vurdering af en stanardards åbenhed ikke kan bero på hverken udsagn fra Microsoft eller udsagn fra OSL (med IBM, Oracle, SUN etc. i bestyrelsen), men derimod ene og alene må bero på en saglig teknisk vurdering af selve standarden - dvs. den normative tekst.
Løse påstande om leverandørafhængighed i en ISO standardJens Hørlück argumenterer for at en delmængde (mere specifikt part 4) af IS29500:2008 (ISO Open XML) skulle indeholder leverandørafhængige elementer.
Påstanden er forkert og uden dokumentation. Jens Hørlück kritiserer i virkeligheden ikke Microsoft, men ISO/IEC for ikke have gjort ISO-arbejdet i henhold til ISO's direktiver. Kritikken er dog ikke særlig alvorlig, for Jens Hørlück undlader helt at dokumentere, hvor han mener det er i part 4, at der findes elementer, som kun Microsoft kan implementere.
Forslag om asymetisk åben standard implementering, som ingen vil købe eller producereJens Hørlück bygger videre på den forkerte antagelse omkring leverandørafhængighed i en ISO standard og foreslår, at leverandører bør implementere ISO Open XML på en sådan måde, at en kontorpakke gerne må indlæse i henhold til alle fire part af ISO standarden, men kun må skrive i henhold til part 1. Part 4 må, ifølge Jen Hørlück, således ikke anvendes når et dokument skrives.
Forudsætningen for at dette kan fungere er naturligvis, at part 4 kan undværes. Det kan den dog ikke, og Jens Hørlück tilføjer korrekt nok også, at en undladelse af part 4, når dokumenter skrives, vil resultere i
nogen grad af datatab, dog uden nærmere kvantificering af hvor meget dette
nogen grad er.
Sagen er den, at der ikke blot er tale om et minimalt afgrænset datatab, men et ret så fundementalt datatab. Et datatab, som meget får brugere af kontorpakker vil have forudsætninger for at forstå og endnu færre være villig til at acceptere.
F.eks. giver den asymetiske læse/skrive model, som Jens Hørlück her foreslår, udfordringer med nogen typer af grafik, illustrationer, logo'et etc. (VML). Ligeledes giver den dfordringer med mere end hundred regnefunktioner, som regner på datoværdier (datoformater). Disse to eksempler er på ingen måde udtømmende, men det er dog værd at lægge mærke til, at heller ingen af dem giver belæg for at konkludere, at part 4 indeholder afhængighed til nogen konkret platform eller leverandør, som Jens Hørlück påstår.
Hvad vigtigere er, så er der absolut ingen grund til overhoved at acceptere et datatab, uanset omfang, da alle dele af ISO Open XML kan implementeres af alle. Praksis er da også, at der ikke findes nogen forbrugere, som ønsker en kontorpakke, som godt nok kan læse "alt", men derimod smide noget væk når brugeren gemmer et dokumentet igen.
Derfor er der naturligvis heller ikke nogen leverandør, som vil implementere en kontorpakke i henhold til den asymetiske læse/skrive form, som Jens Hørlück foreslår her.
konklusion og konsekvenserKonsekvensen ved det som Jens Hørlück foreslår er således uændret fra hvad jeg allerede har beskrevet. Hvis man fra politisk hold beslutter, at pege på, at den danske offentlige sektor gerne må anvende og indkøbe kontorpakker, som understøtter alle version af ISO ODF, men derimod kun må anvende og indkøbe kontorpakker som udelukkende understøtter en delmængde af ISO Open XML, så beslutter man i praksis, at det kun er ODF, som kan bruges i den offentlige sektor. Længere er den ikke.
Kort fortalt: at pege på, at kun en amputeret version af ISO Open XML må anvendes er det samme, som kun at pege på ODF.