SpaceNavigator – tohånds navigation i CAD og Google Earth.
Ja, jeg skal indledningsvis beklage at jeg har været blog-fraværende i en periode, men ind i mellem er der så rigeligt at se til på arbejde at det kniber med tiden….. I en tidsalder, hvor computer- og kommunikationsteknologi – hardware såvel som software – generelt er i en voldsom udvikling, er det pudsigt at tænke på, at der også er visse ting indenfor samme teknologiområde, der er helt stabile og uforanderlige. F.eks. QWERTY tastaturet. Mens floppydiske, CD drev, CRT skræme, OS2, osv. er gået fra hot til yt, så kan man jo ikke ligefrem sige at ”Dette års hotte tastatur er QWERTY tastaturet”, vel? Det er som om menneskets interaktion med computeren (også kaldet HMI, Human Machine Interaction), har haft svært ved at forny sig siden fremkomsten af musen. Det er i bund og grund stadig mus, tastatur og skærm, der er vores daglige adgang til computeren. Der har gennem årene været en jævn strøm af nyfortolkninger af hhv. mus og tastatur – vi kender vel alle Microsofts ”knækkede” tastatur samt allehånde joystick/kugler/penne som alternativ til musen. Jeg har haft lejlighed til at afprøve en af disse alternative mus: SpaceNavigator fra 3Dconnexion (http://www.3dconnexion.com/ (...)). Om denne blot bliver en atter et frisk forsøg på fornyelse eller det bliver fast inventar blandt CAD brugere og andet godtfolk med hang til at udforske et 3 dimensionelt univers, er svært at sige, men jeg synes der er interessante ting ved den.
For det første bygger den på brugen af to hænder samtidig. Man sidder med den almindelige mus i højre hånd og SpaceNavigatoren i venstre hånd. Efter lidt tilvænning, må jeg sige at det går forryggende godt – man er lige som ”på” i applikationerne på en helt anden måde end med brug af 1 normal mus. En tur på Google Earth med navigatoren er en fornøjelse og føles som en fattigmands-flysimulator.
For det andet er dette en usædvanlig veldesinget og lækker ting i B&O klassen. Som computerbruger er man jo ikke ligefrem forvendt med god design – med mindre man er MAC bruger. Spacenavigatoren er udført i smækre former og i børstet stål og blødt gummi. Og så er den tung. Vægten er både en nødvendighed, så man ikke uafladelig løfter den fra bordet, men også en godt gammelt tegn på kvalitet. Som en HiFi ekspert sagde til mig engang, vægt og kvalitet altid følges ad. Endelig er sprækken mellem navigatorens tunge bund og selve ”joysticken” oplyst af en blåt lækkert lys. OK, næsten for meget af det gode. Hvor musen kun har 2 dimensioner at arbejde i, har navigatoren 3, man kan således løfte/trykke joysticken samt vippe.
På minus siden tæller at navigatoren ikke standardmæssigt (gennem Windows) understøttes af alle programmer. Der skal installeres specifikke drivere for hvert applikation, som skal understøttes. Pt. understøttes en række CAD applikationer (AutoCad, SolidWorks, mm.) samt Google Earth og Google SketchUp.
Johan Bichel Lindegaard skrev: Jeg blev selv forelsket i SpaceNavigator for nogen tid siden men jeg fandt aldrig ud af om jeg faktisk kan bruge den i de programmer jeg ønsker.
Du ved evt. om den kan bruges i Second Life?
Ved du om der er en dansk forhandler af den? Hvis ikke kan du så anbefale en international forhandler?
Venligts Johan
Hej Johan,
En hurtig Googling af SpaceNavigator på dansk viser et antal hits - her er et par eksempler:
Jeg kender ikke butikkerne, så jeg kan hverken anbefale dem eller det modsatte - jeg har mit eksemplar fra CW redaktionen.
Med hensyn til Secondlife, har jeg ikke kunnet finde noget i relation til Spacenavigator, men din tanke er da åbenlys rigtig - jeg er sikker på der dukker en SecondLife driver op til Spacenavigator. Lad mig høre hvis du finder noget. De bedste hilsner
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.