ANNONCE:
En IT-afdelings (storage og backup) opgave består groft sagt i, at sikre en stabil adgang til virksomhedens data, fortage backup, gennemføre genetablering, hvis nødvendigt - til så lave en omkostning som muligt.
En del IT-afdelinger står dog i den situation, at deres budgetter er fastlåste. Da omkostninger og datamængdens størrelse uløseligt hænger sammen, er der mange som overvejer om datamængden ikke kan reduceres.
En nærliggende mulighed
Selv har jeg oplevet, at 40 procent af en virksomheds fil data var skabt af tidligere medarbejdere. Karakteristika for denne datatype er, at de i bedste fald kun bliver anvendt sporadisk.
Med andre ord ville IT-afdelingen, ved at fjerne disse data, med ét slag kunne reducere sit kapacitetsbehov med 40 procent. Samtidig vil virksomheden, hvis det er nødvendigt, have adgang til disse data i backup systemet. Helt igennem en god business case med et meget stort potentiale – også fremadrettet.
Men.......
Når en medarbejder forlader en virksomhed, har denne altid genereret en mængde informationer, i form af data, som nye medarbejdere kan have gælde og brug for. IT-afdelingen har altså svært ved selv at afgøre, om data fra tidligere medarbejdere kan fjernes.
Jamen hvem har så opgaven?
Det at sikre at medarbejdere kommer godt ind i en virksomhed, er en opgave der typisk ligger i HR afdeling.
Er det så egentlige ikke en opgave som HR og IT i fællesskab bør løse? Eller kan IT-afdelingen selvstændigt træffe beslutninger om sletning af tidligere medarbejderes data, uden at HR og den øvrige del af virksomheden er med i processen?
Hvad syntes du - skal vi ikke have HR frem i bussen?
Lad høre....
/Jens Peder