Få ny viden og funding til produktudvikling ved at samarbejde med universiteterne

BLOG: Universiteterne er eksperter i Big Data, Cloud, data-sikkerhed og mange andre højaktuelle IT-fænomener. Virksomheder, som samarbejder med universiteterne får tilført den nyeste viden og kan få adgang til store offentlige bevillinger til produktudvikling - næsten helt uden besvær.

 
ANNONCE:
Som førstegangsblogger her på Computerworld.dk vil jeg gerne starte med at præsentere mig selv - ikke mindst for at gøre det klart, hvad der gør mig i stand til med så stor overbevisning at anbefale danske virksomheder at samarbejde med universiteterne.

Med en baggrund som co-opstarter af et universitet (ITU) og en virksomhed (Octoshape) har jeg et indgående kendskab til begge verdener. Dette kendskab bruger jeg i dag som professor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU), hvor jeg varetager relationer til det private erhvervsliv som viceinstitutleder for Innovation og Erhvervssamarbejde og som primus motor for DIKU Business Club.

Nu, hvor kvalifikationerne er linet op, vil jeg slå til lyd for, hvorfor I som virksomhed, skal kaste jer ud i et samarbejdsprojekt med et universitet mhb. på produktudvikling. Det er klart at min erfaring med samarbejdsprojekter primært er begrænset til mit eget bagland, og således også de eksempler jeg bruger, men jeg kan med sikkerhed sige, at der også foregår spændende samarbejder med erhvervslivet på alle de andre danske universiteter.

Den konkrete baggrund for min anbefaling er et aktuelt samarbejde, som har stået på gennem nogle år mellem DIKU og virksomheden MaCom, som står for udviklingen af gymnasiernes administrationssystem, Lectio. Jeg vil bruge samarbejdet med MaCom til at illustrere, hvad man konkret kan få ud af at samarbejde med universiteterne.
I får økonomisk støtte til at udvikle forretningen
Det er en udbredt antagelse, at det er et tungt bureaukratisk bøvl at søge om offentlige midler til samarbejder med universiteterne - det er imidlertid min erfaring, at virkeligheden forholder sig helt omvendt. Jeg vil faktisk våge den påstand, at det ofte er mere smidigt at søge om en offentlig bevilling, end at håndtere banker og VC'er.

Mulighederne for at søge penge til samarbejde med en vidensinstitution er mangfoldige:

  • For ca. 14.500 kr. månedligt kan I ansætte en erhvervs-ph.d. - resten af lønnen og driftsudgifterne betales bl.a. af InnovationsFonden.

  • I kan ansætte en erhvervspostdoc. Det koster jer ca. 21.000 kr. pr. måned - resten af lønnen og driftsudgifterne betales af InnovationsFonden og universitetet.

  • Hos InnovationsFondens InnoBooster-program kan I søge om op til 250.000 kr. til at opkøbe viden fra et universitet.

  • Til højteknologiske udviklingsprojekter kan I ansøge InnovationsFonden om bevillinger på op til 15 mio. kr.

  • I kan søge Eurostars-programmet om op til 300.000 EUR til at udvikle et nyt produkt, en ny proces eller en ny service.

  • I et europæisk erhvervsph.d.-netværk kan I søge om at få dækket alle løn- og driftsudgifter til en ph.d.-studerende.


InnovationsFonden vil i 2014 uddele i alt 1,6 mia. kr. til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation, og EU vil i perioden 2014-2020 udbetale ca. 8 mia. EUR i støtte til virksomheder fra deres nye forsknings- og innovationsprogram. For virksomheden er der meget lidt besvær forbundet med disse ansøgninger: De nævnte danske fundingmuligheder kræver som udgangspunkt ansøgninger, der blot er et par sider sider lange, og hertil kommer, at universiteterne ofte er mere end villige til at bidrage med deres ekspertise med fondsansøgninger. Hvis I overvejer at søge penge til udvikling, skal I i hvert fald ikke holde jer tilbage, fordi I frygter besværlige og uoverskuelige ansøgningsprocedurer.

Virksomheden MaCom er begejstrede for deres samarbejde med universiteterne. Gennem en årrække har MaCom draget nytte af universiteternes ekspertise til at søsætte projekter, som har været med til at forbedre funktionaliteten i Lectio. For MaCom beløber den offentlige støtte modtaget gennem årene til lige under 4 mio. kr. - penge som er gået til 4 erhvervs-ph.d.er og indkøb af viden for 1 mio.

MaCom har også indgået i mindre samarbejder omkring studenterprojekter og specialer, som ikke har kostet andet end arbejdstimer, og derfor ikke behøver involvere bevillinger. Sådanne projekter har banet vejen for mange nye innovative produkter til Lectio.

Et andet nyligt eksempel på en stor bevilling fra InnovationsFonden, er et storstilet samarbejdsprojekt mellem rigshospitalet, private virksomheder og universiteter om at udvikle intelligente pacemakere, som har modtaget 15 mio. kr.
I får tilført anvendelig viden
Det er en anden udbredt fordom, at den viden, der produceres på universiteterne er støvet, teoretisk grundforskning, som er aldeles uanvendelig for virksomheder, der skal skabe hurtige resultater. Det er helt rigtigt, at forskerne er dygtige teoretikere, men det ene udelukker ikke det andet: De fleste forskere har masser af praktisk erfaring med at løse konkrete problemer ved hjælp af den nyeste forskning. For at nævne et af de mere imponerende eksempler kan man pege på professor Mikkel Thorup, som i sin tid hos AT&T var med til at udvikle algoritmer, der hjalp til kommunikationen for alle iPhones i verdenen.

For mange af fondene, som giver midler til produkt- og forretningsudvikling, er langsigtede forskningsprojekter udelukkede, da det er hensigten at resultaterne af samarbejdet skal kunne sættes i produktion inden for ganske kort tid.

Typisk er der ingen problemer med at sikre sig de intellektuelle (immaterielle) rettigheder til den viden, der er blevet produceret gennem projektet. For erhvervs-ph.d.er tilfalder rettighederne altid virksomheden, og for specialer og studenterprojekter laves aftalen med den studerende. Selv for stort opfatte samarbejdsprojekter er det min erfaring fra København Universitet, at universiteterne er meget fleksible.

Gennem konkrete udviklingsprojekter med KU (og ofte i samarbejde med DTU) er det lykkedes MaCom at implementere en række funktioner i Lectio: Et par eksempler er funktioner til at hjælpe med skemalægning og holdpakning, kontrol af skriftlige opgaver for plagiering, frafaldsforudsigelse, og det næste projekt går ud på at gennemføre digital skriftlig eksamen.
I står i første række til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft
Kandidater med en datalogiuddannelse har altid været i høj kurs på jobmarkedet - også i krisetider. Studenterprojekter og erhvervs-ph.d.-projekter har ofte vist sig at fungere som en sluse til at bringe kvalificeret arbejdskraft ind i virksomhederne.

MaCom har ansat flere studerende i forlængelse af de nævnte studenterprojekter.

En erhvervs-ph.d. eller en erhvervspostdoc er også en glimrende mulighed for at fastholde en dygtig medarbejder, der savner udfordringer, fordi de kombinerer universitetets krav om forskningsdybde med virksomhedens kommercielle interesser.
I får et løft til virksomhedens imagepleje
For private virksomheder er universiteterne rigtigt godt selskab, når det gælder imagepleje. Gode relationer til vidensinstitutioner brander jeres virksomhed, som én der er på forkant med den nyeste udvikling og som løser sine udfordringer på den smarteste måde.

Det ikke svært at skabe presseomtale, hvis I har fundet på et spændende samarbejdsprojekt. Igen kan MaCom bruges som emblematisk eksempel på en virksomhed, der igen og igen har befundet sig i rampelyset som resultat af samarbejdsprojekter med universiteterne, både på TV, i radio, i aviser og i internettidsskrifter (MaComs presseomtale er listether).
Universiteternes interesse i virksomhedssamarbejde
Nu skal det ikke lyde som om, at alle fordelene ved samarbejder mellem universiteter og virksomheder, tilfalder virksomhederne alene: Universiteterne er meget begejstrede for samarbejdsprojekter med erhvervslivet, og af flere grunde.

Virksomhedssamarbejder er helt enkelt godt for forskningen. Der er god dokumentation for, at forskere, som arbejder med virkelige data-sæt, både publicerer mere og i bedre tidsskrifter. Det betyder, at publikationerne bliver læst af flere, og dermed øges ens impact som forsker.

Derudover er det i høj grad vitaliserende for både forskere og studerende, at opleve ens arbejde gøre en forskel og se, at det kan skabe værdi. For de studerende giver det et helt særligt boost, at få lov at prøve kræfter med problemer i den virkelige verden.
Hvordan kommer I i gang?
Første skridt til at etablere et samarbejde med universiteterne er at henvende sig til det institut, I er interesserede i, så I kan få sat et møde i stand. Her har I mulighed for at afgøre, om instituttet er i besiddelse af de kompetencer, man som virksomhed har brug for. 

En god platform til at etablere kontakt til DIKU er DIKU Business Club

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Computerworld
Fem luskede phishing-kneb: Disse svindelnumre hopper vi på igen og igen
Her er fem af spam-slynglernes yndlings-svindelnumre, når du skal snydes til at klikke dig ind i en online-fælde. Du kan også læse tips til, hvordan du undgår at ryge i fælderne.
CIO
Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne
Microsoft Ignite, Atlanta: Udrulningen af Windows 10 til private forbrugere er gået over stok og sten. Nu kommer turen til erhvervslivet, som Microsoft med en række tiltag forsøger at gøre interesseret i styresystemet. Og der er ingen vej uden om.
Comon
Mange Android-brugere i problemer efter opgradering: Ender med start-loop og batteribøvl
Opgraderingen til Android 7 driller masser af Nexus-brugere, der har problemer efter opdateringen.
Channelworld
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Også Atea er sigtet af politiet i den store bestikkelsessag. Det kan komme til at koste selskabet dyrt.
White paper
Intelligente forretningsprocesser
Læs her om de centrale egenskaber ved intelligente forretningsprocesser, deres fordele og hvordan du hæver dine egne forretningsprocessers IQ.