Kejserens nye Klædeskab

Da snydepelsene i H.C. Andersens eventyr fra 1837 pegede hen på den tomme væv, blev kejseren forfærdet. Han så slet ingenting, og så var han jo åbenbart dum og uduelig til sit embede. Kejseren roste derfor de mageløse farver og magnifikke mønstre, som slet ikke fandtes. Disse prægtige nye klæder var sandelig en fryd for øjet. Da den store procession kom ud til gaderne havde lovordene ingen ende: Det er magnifik! nysseligt, excellent!. Glansbilledet krakelerede først med barnets uskyldige røst: Jamen, han har jo ikke noget på.

Verden vil tilsyneladende bedrages, og det er vi så blevet i århundreder. Både før og siden har vi ladet os lokke af udsigten til en risikofri investering. Men kun døden og skatten er sikre holdepunkter, og den gratis frokost eksisterer ikke. Aktie-investeringer er behæftet med stor usikkerhed, der let forrykkes af rente, arbejdsløshed, skattepolitik, internationale konjunkturer og deslige.

Når hertil lægges grådighed, svindelnumre og regnskabsfusk, kan det ikke undre, at aktiemarkedet regelmæssigt hjemsøges af en overdreven spekulationsmani, der resulterer i en kortvarig, hektisk aktieboble med et efterfølgende kollaps. De fleste erindrer endnu den bristede it-boble. I anden halvdel af 1990erne leverede Nasdaq varm luft i så store mængder, at enhver ballonskipper måtte være lykkelig. Men den varme luft fes kold. Korthuset styrtede samme og tusindvis af dotcom selskaber lukkede og slukkede uden at efterlade sig ret meget andet end ubetalte regninger.

I dag har vi nye tider, nye selskaber, nye projekter og nye teknologier. Men genvejen til hurtig rigdom er fortsat brolagt med gyldne løfter og efterfølgende dårlige undskyldninger, når punkterede aktiekurser skal bortforklares. Så danner ledelsen hurtigt kø ved håndvasken, mens de har travlt med at tjekke værdien af deres aktieoptioner, direktørlønninger og gyldne håndtryk.

De mest iøjnefaldende fællestræk ved aktiebobler er grådigheden og begæret efter magt, indflydelse og prestige. Gængs moral tilsidesættes fordi målet helliger midlet. Forfatteren Oscar Wilde tilskrives citatet: "Jeg kan modstå alt - undtagen fristelser". Således også for mange selskabers direktion, bestyrelse og hovedaktionærer, der gerne fylder i egne lommer. I nogle tilfælde minder nye it-selskaber om pyramidespil, hvor kun det øverste led i fødekæden tjener penge, mens vi andre betaler for festen uden selv at deltage i den. De aktuelle afsløringer af svindel med aktieoptioner hos amerikanske CA og Mercury er blot de seneste i en tilsyneladende endeløs række.

For 6 år siden befandt jeg mig selv i it-orkanens øje og tabte surt sammensparede skillinger på dårlige råd fra bankrådgivere og egen blåøjet naivitet. De gav personlige og økonomiske knubs og en sund skepsis. Når jeg i dag se høje gevinster med næsten ingen risiko lyder min indre alarmklokke så højt, at det ganske overdøver grådigheden. Lækre børsprospekter og indsmigrende salgstaler driver ikke mig ud i de såkaldt risikofrie investeringer, hvor man sanseløst fortsætter ud over afgrunden i lemminge-fart.

Alligevel vil der med usvigelig sikkerhed indtræde nye erhvervsskandaler og nye aktieballoner vil blive pustet op. Stadig flere jonglerer med deres formuer i aktiemarkedet, der er et casino, hvor mange deltager uden at kende spillereglerne.

Mange dyre lærepenge på aktiemarkedet kan spares, hvis man ikke stirrer sig blind på vidtløftige forsikringer om garanterede afkast. Noget, der lyder for godt til at være sandt, er det som regel også. Intet kommer af sig selv - undtaget lommeuld - og man kan ikke forvente skyhøje afkast af en risikofri investering. Det findes ikke. Den erkendelse kom jeg til i efteråret 2000, men vejen var lang og erfaringerne dyrekøbte.