Stakkels rige direktør

Vi blev advaret mange gange. Vi har set resultaterne af det tidligere. Enron og MCI/WorldCom og adskillige andre udviklede sig til et tag-selv-bord for cheferne. Og alligevel lader flere og flere erhvervsvirksomheder hånt om retningslinierne for aflønning af deres topchefer, hvis lønningsposer bliver stadig mere overfyldte.

Ansvaret ligger flere steder. Ikke mindst hos bestyrelsen, der giver efter for direktørens lønpres med den letkøbte bortforklaring, at det er nødvendigt for at holde på chefen. Dermed bruger bestyrelsen flot af aktionærernes penge.

Man kan altid argumentere for, at direktørerne har stor betydning for selskabets renomme, men når grådigheden tager overhånd, er topchefernes lønfest et tveægget sværd.

Direktøren selv ifalder også et stort ansvar. Det er ham der presser på for de eksorbitante aflønninger med høj fast gage, frynsegoder, direktionsvogn, bonusordninger og aktieoptioner.

Og så er det også et spørgsmål om noget så håbløst gammeldags som moral. Hvordan kan et enkelt menneske overhovedet være så mange penge værd?

Vi så det i banksagerne, hvor direktionen høstede formuer på trecifrede millionbeløb. Deres forklaring var letkøbt, nemlig at aktionærerne også var blevet forgyldte. Men hvis fortjeneste er det?

Har bankdirektøren virkelig skabt så megen merværdi for selskabet, at aktiekursens himmelflugt berettiger det?

Eller skyldes de stigende aktiekurser i virkeligheden makroøkonomiske faktorer som branchekonsolidering og højkonjunktur som direktøren ingen indflydelse har på overhovedet?

I sidste uge tog TDC-chef og DI-formand Henning Dyremose det usædvanlige skridt at lægge oplysninger om sine privatøkonomiske forhold på bordet. Henning Dyremose ønskede dermed at yde sit personlige bidrag til, at forårets overenskomstforhandlinger ikke kulminerer i en regulær lønfest for lønmodtagerne.

Det var nærmest en lidt vred chef, der skosede medierne for at have skabt en vedholdende myte om, at salget af TDC havde sikret ham et trecifret millionbeløb.

Henning Dyremose understregede, at beløbet var skudt langt over målet, og at han i bedste fald vil indkassere 29,5 millioner kroner på TDC-salget. Efter skat, vel at mærke. Dertil kommer TDC-chfens almindelige direktørløn, der skulle være på omkring 11 millioner.

Ved at lægge de rigtige tal frem, ville Henning Dyremose gerne dæmpe lønmodtagersidens forventninger til, at den begyndende overophedning af arbejdssmarkedet skal udmønte i et lønmæssigt tag-selv-bord.

Jeg overvejer i øjeblikket at udvise samme beherskede mine som Henning Dyremose ved fremtidige lønforhandlinger med min chef her på Computerworld.

I fællesskabets og mådeholdets ånd vil jeg kun forlange 28 millioner kroner.

Efter skat.