Køb en patent(licens) på auktion

Tilbage i november var der auktion over en række patenter, som sælges til højestbydende - i det mindste hvis en mindstepris er opnået.

Auktionsformen blev startet for nogle år siden og var fra starten af en stor succes - mestendels fordi et stort patentindkøbsfirma (Intellectual Ventures) købte meget. Priserne var gode, og sælgerne flokkes om at sælge. Da Intellectual Ventures havde begyndte at købe mindre, løb auktionsformen ind i problemer - men den findes stadig, og har over de seneste år rettet sig.

Denne metode at indkøbe patenter på er hurtigt og nemt for firmaer, der hurtigt ønsker at styrke deres egen patentportefølje. I stedet for at bruge en masse penge på R&D og vente 3-5 år på at få et eget patent meddelt, kan man som interesseret part møde op med en tyk pengepung og købe nogle aktiver, som måneder senere nu er egen ejendom. Enten kan man købe patenterne gennem mæglere, som falbyder porteføljer eller ved at henvende sig direkte til ejeren af de patenter, man har interesse i.

På en auktion kan køber og sælger hurtigt finde ud af, om de kan blive enige - og man kan også nemt se, hvor meget interesse der er for de enkelte katalognumre. Der er mest patenter, der sælges, men også f.eks. varemærker eller ophavsretsbeskyttet materiale har været udbudt. Det gamle Amiga-varemærke, som nok kan få mangen et IT-hjerte til at banke hurtigere, var i 2010 til salg.

En videreudvikling til de varer eller tjenester, man kan sælge på auktion er de såkaldte CNS'er - nemlig Covenant Not to Sue. Her kan købes en fribillet til en retssag, et firma enten allerede er inddraget i eller frygter at blive trukket ind i.

Sælgeren af en CNS har en række patenter, som hun tilbyder, at man kan købe en licens til (eller i hvert fald en garanti for ikke at blive sagsøgt over patenterne; det er ca. det samme). Der laves et juridisk dokument, som beskriver, hvad man køber (hvilke patenter, hvilke lande, hvilke produkter, gælder licensen kun til slutforbrugere, osv.), som interesserede parter så kan studere og beslutte, hvad de synes det er værd.

Fordelene ved en sådan auktion er, at man ikke skal bruge måneder på licensforhandlinger for at blive enige, at køber kan være anonym (og mao. ikke indrømme en interesse eller sårbarhed) og at sælger kan bestemme, hvad der skal gives licens til. Ulemperne er, at dokumentet ikke kan forhandles, der tilbydes et "one size fits all"-produkt, som dårligt kan være optimalt for alle parter - hvilket en licensaftale typisk vil være.

Denne måde at sæge immaterialrettigheder på synes at have etableret sig som en endnu en måde at købe og sælge sådanne rettigheder på. Der er tale om en niche, men behovet har foreløbigt vist sig at være stabilt.