(EU)-patentdomstolen - lidt baggrund

BLOG: Med patentdomstolens omtale ved Folketingets åbning og en mulig folkeafstemning herom er domstolen blevet katapulteret ind i mediernes dækning. Her følger nogle fakta for domstolen - det er desværre temmeligt indviklet.
Skrevet i IPR-bloggen

 
ANNONCE:
Den såkaldte EU-patentdomstol diskuteres just nu i medierne ovenpå Helle Thorning Schmidts omtale af den ved Folketingets åbning og bebudelsen af en folkeafstemning om den, hvis ikke enten DF eller EL skifter mening og stemmer ja. Der er lang tid til maj, hvor en folkeafstemning i givet fald skal finde sted, men lad os allerede nu få lidt mere klarhed over domstolen og dens virke.

I forvejen findes der en patentindleverings-, behandlings- og udstedelsesmyndighed for Europa. Den hedder European Patent Office (EPO) og findes i München med kontorer også i Den Haag. Her kan man indlevere sin patentansøgning, enten direkte (prioritet) eller videreført fra et andet land, f.eks. Kina, USA, Danmark eller et andet patentsamarbejde, typisk PCT. EPO behandler din ansøgning, og hvis alt ellers er i orden, godkendes patentet til udstedelse.

Når dette er sket, skal man som patenthaver sætte sig ned og finde ud af, hvilke lande man vil have patentet udstedt i - det kaldes i EPO-jargon validering. Når disse lande er fundet, skal der så individuelt for hvert land ske en udstedelse - det koster penge til udstedelse og evt. (dyr) oversættelse.

Det nye er nu, at man fremover kan vælge at lade sit patent, der just er blevet godkendt, udstede i 25 EU-lande (Italien og Spanien har valgt at stå udenfor, mens Kroatien siges at være på vej ind), altså med enhedseffekt. Her vil der ikke være behov for oversættelse eller lokale gebyrer; patentet udstedes for patenthaver nemt i 25 lande. Sagsbehandlingen vil være dyrere end for nogle enkelte lande, det er derfor regeringen vurderer, at det nye system vil være billigere, hvis man søger patent i mere end 4-6 lande (se faktaboksen på denne side). Denne enhedseffekt skal vedtages i Folketinget eller ved folkeafstemning.

Det er enhedseffekten, der giver den store besparelse: man kan nu nemt og billigt få et patent udstedt i 25 lande ved at søge et sted. Med et gebyr og en sagsbehandling med ens regler og procedurer.

EPO er veletableret og har været i gang i mange år, også for Danmark. Kvaliteten betragtes generelt som værende god. EPO har mange medlemslande, også lande, der ikke er med i EU. Som sådan har EPO ikke noget med EU at gøre, omend der er et meget stort sammenfald af medlemslande mellem EU og EPO.

I den danske debat fremhæves ofte, at EPO godkender softwarepatenter, som i Danmark ikke er tilladt. Det er muligt, at den danske Patent- og Varemærkestyrelse er mere kritiske end EPO er hvad angår patenter på computerimplementerede opfindelser, men man skal bemærke, at også i Danmark gælder, at det KUN er software som sådan (mao. software, der ikke har noget interface eller interaktion med andre dele af et system (altså andre computere, skærme, inputenheder, mv.)), der ikke kan patenteres. Der er de samme regler i EPO og Danmark for udstedelse af patenter på computerimplementerede opfindelser - men praksissen kan være lidt forskellig ved PVS ift. EPO.
(EU)-patentdomstolen - håndhævelsen
Nu er ens patent udstedt i 25 lande, og alt er godt. Pga. enhedseffekten har det været meget billigere at få det udstedt, men hele EPO-sagsbehandlingen vil ikke ændre sig. Du har nu et patent med alle de fordele og ulemper, der heraf følger. Det er meget muligt, at patenthaver behøver gøre mere, men en gang i mellem sker det, at patentet skal håndhæves.

Det er her, patentdomstolen kommer ind i billedet. Domstolens dom vil gælde i de 25 deltagende EU-lande og man kan på den måde nemt få udstedt et (næsten) EU-vidt forbud mod en krænker. Som det er nu, skal man sagsøge i hvert enkelt land, man vil have et forbud udstedt i. Det er dyrt og besværligt og i praksis vælger man nogle centrale lande, hvor man kan ramme krænkeren hårdest. Det er ved denne domstols indførelse, der sker afgivelse af suverænitet, hvorfor der skal være 5/6-flertal i Folketinget eller ske vedtagelse ved folkeafstemning.

Domstolens regler og procedurer er ved at blive lagt fast, og der tegner sig et system som det tyske og hvor der findes regionale eller lokale afdelinger med dommere fra en central pulje. Meget af behandlingen af sagen vil ske ved skriftlig kommunikation og dommerne vil have mulighed for at være mere aktive end i det danske system. Det er ambitionen, at systemet skal være hurtigt, så en sag kan afsluttes på et år - det er hurtigt for en patentsag. Der vil være en appelinstans.

Det er en interessant pointe i sig selv, at domstolen som sådan ikke har noget med EU at gøre. Der er tale om, at 25 EU-lande har valgt at lave en mellemstatslig aftale om dette (hvorimod EU klart er overstatslig). Jeg er bekendt med, at dette faktum højst sandsynligt vil blive ignoreret i debatten, men domstolen har vitterligt ikke noget med EU at gøre, selv om aftalen er indgået mellem EU-landene på et EU-topmøde. Ja, det er kompliceret.

Det er som sagt domstolen, som regeringen lægger op til folkeafstemning om, hvis ikke der kan opnås "almindeligt" 5/6-flertal. Et nej vil betyde, at domstolen ikke vil gælde i Danmark, men danske firmaer kan stadig i udlandet blive sagsøgt og få udstedt et forbud mod sig. Det er de færreste danske firmaer, der kun opererer i Danmark, men for dem, der gør, vil et dansk nej til patentdomstolen betyde, at et patent, der skal gælde for Danmark, skal valideres i Danmark. På den måde vil et nej være til fordel for nogle enkelte, lokalt funderede firmaer. Danske firmaer kan stadig sagsøge konkurrenter i resten af EU ved den fælles patentdomstol ved et dansk nej.

I og med, at Danmark er et lille land, er der mange udenlandske firmaer, der i dag ikke validerer deres udstedte EU-patent i Danmark. Det betyder, at et dansk firma ikke behøver bekymre sig om et patent, som f.eks. deres tyske eler franske konkurrenter bliver nødt til, da patentet er valideret i disse lande. Det er specielt relevant for Danmark, der har mange små og mellemstore firmaer, der typisk er mindre patentaktive.

Det nye system er mere patenthavervenligt - det var fra starten af meningen at lave et sådant system for på den måde at få mere innovation. Det betyder også, at det vil være nemmere for ikke-europæiske firmaer og patenttrolde mv. at sagsøge i de 25 lande. Dette forsøges afvejet ved at sikre, at patentet er det papir værd, det er skrevet på. Men en trold vil - som alle andre - have nemmere ved at få udstedt et forbud i 25 lande i Europa - den skal bare gå til EN domstol.

For danske firmaer bliver det langt billigere og nemmere at udstede og håndhæve sine rettigheder i Europa. Det bliver mere fordelagtigt at have patenter, hvilket forudsættes at være ensbetydende med mere innovation. Det er da også et enigt dansk erhvervsliv (der er nok enkelte firmaer eller erhvervsorganisationer, der er imod, men jeg har ikke hørt om nogle), der støtter vedtagelsen af patentdomstolen, ligesom Folketingets partier fra Liberal Alliance til SF støtter patentdomstolen.
Hvad nu?
Det vil blive spændende at se, hvor meget debat, der i Danmark vil blive om patentdomstolen. Det vil klart afhænge af, om domstolen skal til folkeafstemning eller ej.

Regeringen har indikeret, at man ikke gider finde sig i afpresningsforsøg på dette område, og til regeringens ros skal det siges, at en evt. afstemning om patentdomstolen er lagt sammen med EU-parlamentsvalget. Kynikere forventede en afstemning på patentdomstolen alene, så det ville være sværere at få et nej (der skal være mindst 30% af de stemmeberettigede, der stemmer nej for at det reelt bliver et nej - hvis kun 50% af befolkningen gider stemme, skal 60% af dem stemme nej for at det reelt bliver et nej).

Det er dog mit indtryk, at dette vil blive besluttet uden folkeafstemning - det er svært for menigmand at have en mening om noget så teknisk. Men muligheden holdes åben af regeringen for ikke at være for nem at afpresse.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
 




Computerworld
Kæmpeopdatering af Windows 10 i næste uge: Disse nye features og ændringer på vej
Microsoft udsender i næste uge en stor opdatering af Windows 10 under navnet 'Anniversary Update,' som kommer til at indeholde flere nyheder. Se nogle af de vigtigste her.
CIO
PornDroid låste 10.000 telefoner - masser af ny, avanceret mobil ransomware på vej
Klumme: Ransomware er i stigende grad en sikkerhedstrussel på mobile enheder. Det gælder især Android-enheder, men lige om lidt bliver iOS-enheder også ramt. Sådan kan du beskytte virksomheden og dig selv mod angreb.
Comon
Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder
Sikkerhedsfirma advarer om en alvorlig sårbarhed, KeySniffer, der eksisterer i trådløse tastaturer fra otte forskellige producenter. Hackere kan aflure, hvad du taster - eksempelvis dine adgangskoder.
Channelworld
Nordmænd køber dansk software-hus - medarbejderne bliver
Norske Amesto Solutions har købt det det danske CRM-firma Adwiza, der har haft svært ved at opnå tilstrækkelig lønsomhed. Men det skal der laves om på nu, lyder det fra Norge.
White paper
Støt produktiviteten med virtuelt samarbejde
Virtuelle samarbejdsløsninger kan være med til at øge produktivitet og samarbejde internt i virksomheden og eksternt med kunder og samarbejdspartnere. Bliv klogere på collaboration i dette White paper, skrevet af Computerworld.