Overvågning eller farvel til det frie og åbne internet

BLOG: Hvis man vil forhindre elendig lovgivning logningsbekendtgørelse og lignende tiltag, så bliver man nød til at revurdere ens forhold til overvågningsbegrebet
Skrevet i It-advokaten


Publiceret d. 14. juli 2011 kl. 18.21 | Antal kommentarer (50)


 
ANNONCE:
Den 23. juni 2011 kom det frem, at en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, med repræsentanter fra Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Rigspolitiet, PET og IT- og Telestyrelsen havde udarbejdet en rapport om en udvidelse af logningsbekendtgørelsen og brugerregistrering af internetbrugere.

Meget symptomatisk for den kritik af dette initiativ, som dette indlæg fremfører, så har det ikke været muligt for mig rent faktisk at få adgang til at læse denne rapport, da den umiddelbart ikke er tilgængelig online hverken fra Justitsministeriet eller Videnskabsministeriets hjemmesider. Dette er i sig selv helt uacceptabelt og i strid med alle gode principper for åben debat i et åbent samfund!

Rapporten skulle angiveligt foreslå, at den allerede eksisterende logningsbekendtgørelse skulle ændres således, at også ikke-kommercielle udbydere (så som biblioteker, cafeer, boligforeninger, hospitaler mv.) får pligt til at logge brugernes internetsessioner. Denne pligt skal gælde i alle tilfælde, med mindre udbyderen kun giver internetadgang til en "på forhånd afgrænset personkreds".

Hvad der er endnu værre, så indeholder rapporten et forslag om, at alle internetudbydere, så vel kommercielle, som ikke-kommercielle, skal sikre en valideret brugerregistrering ved hjælp af for eksempel CPR-nummer, NemID, kreditkort- eller teleoplysninger. Med mindre at disse nye krav overholdes af en udbyder, må der ganske enkelt ikke gives adgang til internettet. Eller sagt på en anden måde, såfremt du ikke på forhånd identificerer dig, må du ikke få adgang til internet.

Mange gode kræfter så som Jacob McHangma, der er chefjurist i CEPOS, Jon Lund og Pernille Drost, der er henholdsvis formand for DONA og for Bibliotekarforbundet har allerede ytret sig på fornuftig vis imod rapportens forslag og anbefalinger. Jeg er helt enig i, hvad disse anfører, at krav om valideret brugerregistrering hos såvel kommercielle som ikke-kommercielle udbydere af internet, er et alvorligt anslag mod det frie og åbne internet.

Ikke blot kan forslaget være i strid med den kommunikationsfrihed, som er en del af menneskerettighederne, men forslaget vil også have en fordyrende og begrænsende effekt på den faktiske internetanvendelse, der vil sætte Danmark langt tilbage som IT-nation.

Uanset hvor enig jeg er i kritikken af forslaget, mener jeg dog, at kritikerne i vidt omfang undgår at tage stilling til og komme med konstruktive forslag i relation til det, der jo er motivationen bag rapportens anbefalinger og i det hele taget bag den forfejlede logningsbekendtgørelse. Jeg vælger at tro, at rapportens forfattere ikke har totalitære eller andre onde hensigter.

De forsøger ganske enkelt bare ikke at komme med forslag til alternative måder,  som vi kan bekæmpe terrorisme og økonomisk kriminalitet på. Disse er alvorlige og dybt seriøse problemer, som desværre har i dag i alle samfund, og i særdeleshed i vestlige samfund som det danske, hvor IT og Internet er meget udbredt. Man kan ikke bare stikke hovedet i jorden og lade som om, at vi ikke har en kæmpe udfordring her.

Min holdning er ikke, at det forhold, at der måske ikke findes operative alternativer til omfattende overvågning og registrering, som foreslået i rapporten og i logningsbekendtgørelsen, retfærdiggør disse. Der har fra vedtagelsen af logningsbekendtgørelsen været god grund til at kritisere denne, og der er endnu bedre grund til at kritisere rapportens anbefalinger ud fra et proportionalitetsprincip. Det er ganske enkelt ude af proportioner at bruge en masse penge - både statens penge og penge fra de private aktører, som skal udføre foranstaltningerne - når det på ingen måde er godtgjort, at foranstaltningerne hverken marginalt eller ud fra en cost benefit analyse fremmer formålet.

Når denne kritik så er fremført, så mener jeg, at samfundet, og i særdeleshed de mere progressive brugere af IT, bør flytte deres fokus på kun at sige nej til al form for overvågning, til i højere grad at anerkende, at overvågning faktisk i mange tilfælde er en rigtig fornuftig og naturlig foranstaltning. Vi bør revurdere vores primære negative holdning til overvågning.

Det forhold, at en person overvåges, er der jo i mange tilfælde intet moralsk problematisk ved. Det er ikke overvågningen i sig selv, der er problemet, men mere motivet med overvågningen og anvendelsen af de informationer, der opnås i forbindelse med overvågningen. Overvågningen kan i den forstand sammenlignes med teknologi, der traditionelt betragtes som værdineutral, idet det værdiladede opstår i anvendelsen af teknologien.

Overvågning er et fornuftigt middel til at sikre, at folk opfører sig ansvarligt. Ingen vil vel anføre, at samfundets borgere generelt eller familiemedlemmer indenfor en familie eller medarbejdere på en arbejdsplads i alle tilfælde skal have lov til agere anonymt. Det forhold, at der bliver holdt øje med en, giver en et fornuftigt incitament til i mange sammenhænge at opføre sig ordentligt og anstændigt.

Ligeledes er meget overvågning båret af ens egen interesse. Dette gælder overvågning af patienter, men i høj grad også den overvågning, som vi forhåbentlig alle er blevet udsat for fra barnsben af en kærlig mor eller far. Husk teksten til den amerikanske smukke standard "Someone to watch over me". Vi er sociale dyr, og vores identitet i grupper er tæt forbundet med overvågning. Vores velvære og lykke er i høj grad bundet sammen med, at nogen holder øje med os.

Problemet med meget overvågning er efter min opfattelse, hvis overvågningen monopoliseres i den forstand, at det kun er staten, der har den juridiske ret til at foretage overvågningen, eller private virksomheder, der kun har de økonomiske midler til at gennemføre overvågningen. Derved opstår en naturlig risiko for magtkorruption, markedssvigt osv.

Hvis overvågning således ikke betragtes som en aktivitet, der foretages af en eller få fra "oven", men af mange fra "neden", bevæger vi os også begrebsmæssigt fra "overvågning" til "undervågning" (surveillance vs sousveillance).

Det er urealistisk at tro, og heller ikke ønskværdigt, at alle samfundets borgere skal gå rundt og undersøge alt, hvad andre foretager sig. Det vil dog klart efter min opfattelse være at foretrække, hvis en større del af de efterretningsdata, som blev indhentet og anvendt af PET og andre i forbindelse med bekæmpelse af terror og økonomisk kriminalitet kom fra borgere, som fik lettere adgang til at indsamle og rapportere relevante informationer og data.

Det er ikke seriøst blot her overfor at anføre, at man ikke ønsker et "stikkersamfund" med en masse "dyneløfteri". Realiteten er, at der er behov for efterretningsdata, hvis disse alvorlige samfundsproblemer, som terrorisme og økonomisk kriminalitet udgør, skal løses. Løsningen går i alle tilfælde ud på indsamling af bedre og brugelige data. Uden data og information, ingen efterretningstjeneste. Så er det da bedre, at data indsamles på en transparent og demokratisk måde, hvor det ikke er nødvendigt at implementere lovgivning, der på helt unødig vis forhindrer og fordyrer anvendelsen af internet generelt.

Det er også sandsynligt, at en sådan crowdsourcing af efterretnings business intelligence vil være mere effektiv og i høj grad også billigere for staten. It-sikkerhedsguruen Bruce Schneier har med stor vægt argumenteret for, at stor set alle de informationsteknologiske tiltag, som i USA er foretaget i forlængelse af 9/11, for eksempel alle de store databaser og kontrolsystemer, som er oprettet under Department of Homeland Security både teoretisk og faktisk ikke giver resultater af et omfang, der på nogen måde retfærdiggør dels deres store omkostninger, dels de store indgreb i almindelige borgerrettigheder, som de medfører.

Han har påpeget, at de fleste opklarede terrorforsøg er sket gennem god, gammeldags efterretningstjeneste, hvor ressourcestærkt og erfarne efterretningsofficerer har kunnet se et mønster i forskellige oplysninger om adfærd og lignende, som så har ledt til opklaring og forebyggelse.

Min opfordring går således på, udover at fortsætte kritikken af rapportens anbefalinger og logningsbekendtgørelsen generelt, at komme med forslag til, hvorledes efterretningsindsatsen og politiarbejdet i stedet kan forbedres, og i den forbindelse anerkende, at løsningen ikke kan findes uden, at der på anden måde end via dumme bureaukratiske forslag gives muligheder for indsamling og rapportering af data og informationer om borgeres adfærd.

Kommentarer til blogindlæg



...[Uanset hvor enig jeg er i kritikken af forslaget, mener jeg dog, at kritikerne i vidt omfang undgår at tage stilling til og komme med konstruktive forslag i relation til det,]...

Hvad med "bare lad være, gør intet"
overvågningsstat ftl!

Det kan undre at du som advokat støtter at vi går fra et retssamfund til at blive en politistat. Eneste forskel fra det vi har nu, til det de havde i det gamle østtyskland er, at vi endnu ikke mærker mistænkeliggørelsen fra KGB/PET.
Hvad er der i vejen med stikprøver og dommerkendelser. Vi er vel for pokker stadig uskyldige indtil det modsatte er bevist.

Det du beder om findes jo ikke, der er ingen alternativer der kan give de resultater som man får med overvågning, så man kunne foranlediges til at tro, at din venligsindede indstilling overfor overvågning (indtil et alternativ er fundet) har rødder i noget helt andet.
Kunne man forestille sig, at du måske ad bagvejen vil have indført ting som ACTA og have tilladelse til musikindustrien, til at indsamle alt hvad de vil, eller måske at medicinindustrien skal have lov til at vide alt om os, så de kan lave bedre medicin ved at kende vores forbrugsvaner og ved alt om hvad vi laver og spiser.

Ja det er bare en tanke ???

Kort og godt ... Det er noget skidt at overvåge i flæng uden forudgående mistanke, fordi overvågningsdata er magt, og magt korrumperer. Hvem overvåger overvågerne?.. det er jo skruen uden ende ...

Nej ... ingen bør overvåge nogen som helst, uden begrundet mistanke!

Hvis vi alligevel hopper med på Martins tankeleg, med crowdsourcet overvågning, så må vi betragte det som et gigantisk socialt eksperiment ... og vente og se hvad der sker, når enhver ved alt om sine naboer. Dét er der intet samfund, der har prøvet før, så vi har slet ingen referencer, og bevæger os dermed ud i helt ukendt psykosocialt territorie.

Jeg har ikke lyst til at deltage i sådan et eksperiment, selvom jeg da nok ku' forfalde til at kigge i naboens dokumenter for sjov.

Nej, at overvågning skulle være vejen til at forhindre kriminalitet og terror, er en flad begrundelse for overvågning i flæng ... fordi ingen af fortalerne herfor, kan diske op med et scenarie der virker betryggende for alle os andre, der ikke er kriminelle eller terrorister.

Før et sådant scenarie foreligger, skal vi bare holde os på måtten, og finde os i alle de terrorangreb der måtte komme.

Dixi.

Jeg kan sagtens følge dig i dit synspunkt. Jeg har selv foreslået en mere fordomsfri debat om overvågning contra privacy. Jeg ved godt at visse eksperter er af den opfattelse at det er selvmodsigende. Men min tese er, at det teknologisk og teknisk kan lade sig gøre at sikre det som overvågningen skal bruges til,nemlig efterforskningskapaciteter UDEN samtidig at afsløre persondata i første omgang. Men der skal opstilles nogle strenge retsgarantier. Først og fremmest kan overvågning kun finde sted i henhold til lov baseret på proportionalitet og nødvendighed, herunder at efterforskningsmidlerne skal afgrænses mere i forhold til selve afværgelsen af en terrorhandling eller meget alvorlig forbrydelse. Sidstnævnte har vist sig at blive mere og mere udhulet ved at flere og flere forbrydelser bliver taget med og det er et selvstændigt problem.
Persondata skal være krypteret og kan kun dekrypteres i henhold til en domstolskendelse. Kriterierne for domstolsprøvelsen skal være nøje præciseret (domstolen skal ikke kun fungere som et gummistempel).


Forøvrigt mener jeg ikke terror er et seriøst problem overhovedet ... vi har som mennesker langt større problemer at håndtere. Terror er blot et myggestik sammenlignet.

Så at opgive, eller blot rokke ved vores frihedsrettigheder, for at forhindre et myggestik er ren psykotisk paranoia.

"He who would trade liberty for some temporary security, deserves neither liberty nor security." - Benjamin Franklin

Der er en ting jeg ikke helt forstår, men jeg er heller ikke Advokat.

Dette er et notat fra Justitsministeriet:
http://jm.schultzboghandel.dk/ (...)

Se specielt:
3.2.3. Brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
Brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden antages at foreligge, når der er truffet foranstaltninger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af meddelelser, der er overført på den anførte måde, samt foranstaltninger, der foretages med henblik på at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt. Ud fra en formålsfortolkning må bestemmelsen antages at omfatte enhver form for telekommunikation, jf. Max Sørensen, a. st., side 360.

Er det dermed ikke en overtrædelse af Grundloven at vi har en logging af vores trafik?

Carl L. skrev:
Der er en ting jeg ikke helt forstår, men jeg er heller ikke Advokat.

Dette er et notat fra Justitsministeriet:
http://jm.schultzboghandel.dk/ (...)

Se specielt:
3.2.3. Brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
Brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden antages at foreligge, når der er truffet foranstaltninger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af meddelelser, der er overført på den anførte måde, samt foranstaltninger, der foretages med henblik på at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt. Ud fra en formålsfortolkning må bestemmelsen antages at omfatte enhver form for telekommunikation, jf. Max Sørensen, a. st., side 360.

Er det dermed ikke en overtrædelse af Grundloven at vi har en logging af vores trafik?


Nej. Grundlovens § 72 der værner om privatlivet lyder:" Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post- , telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse." Med andre ord er beskyttelsen ikke abolut.


Tak for svaret.
Det som undre mig, er netop den del af sætningen som hedder: "om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt".

Lad os antage at vi vender problemstillingen, til post området. Må staten uden dommerkendelse, bede Post Danmark, registrere alle breve jeg sender og hvem jeg sender til, uden at se indholdet?

Som sagt, jeg er ikke jurist på nogen måder og i bund og grund forstår jeg godt samfundets behov for at sikre sig mod terror, sorte penge etc. Dog har jeg også en bekymring mod overdrevet overvågning, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor alt bliver gemt.

Carl L. skrev:
Tak for svaret.
Det som undre mig, er netop den del af sætningen som hedder: "om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt".

Lad os antage at vi vender problemstillingen, til post området. Må staten uden dommerkendelse, bede Post Danmark, registrere alle breve jeg sender og hvem jeg sender til, uden at se indholdet?

Som sagt, jeg er ikke jurist på nogen måder og i bund og grund forstår jeg godt samfundets behov for at sikre sig mod terror, sorte penge etc. Dog har jeg også en bekymring mod overdrevet overvågning, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor alt bliver gemt.


Jeg ber.
En overtrædelse af § 72 foreligger ikke kun ved at man tilegner sig kommunikationens indhold, men også dens eksistens ("om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt").
Hovedreglen er at der skal foreligge en lovmæssig hjemmel til en undtagelse (som oftest i henhold til lov) og at en retskendelse kun i ganske særlige tilfælde ("særegen undtagelse")kan fraviges selv i de tilfælde hvor der foreligger en lovmæssig hjemmel). Der er i dansk lovgivning relativ strenge krav (proportionalitet mm) til telefonaflytning og indhentning af teledata. Altså i dit posteksempel skal der som udgangspunkt efter min opfattelse foreligge en retskendelse.
Du skal være opmærksom på, at logningsbekendtgørelsen først og fremmest er udstedt med henblik på at give politiet mulighed for via logfilerne at identificere en bestemt persons opholdssted, hvilket kan være af betydning i forbindelse med en efterforskning. Spørgsmålet om der er tale om et brud på privatlivets fred kan der med en vis ret argumenteres for i relation til menneskerettighedskonventionens art 8 og muligvis EU´s persondatadirektiv og e-privacy direktiv (uagtet der måtte være lovhjemmel i henhold til dansk lov).


Det vigtige kritierium her er formentlig Clarkes lov.
<b>Clarkes law</b>:
Sufficiently advanced incompetence is indistinguishable from malice.




Det er diskussionen irelevant om rapportens forfattere og hele det ministerium som sanktionerede dens indhold er "inkompetente", "onde" eller begge dele.

Faktum er at det er tåbelige og samfundsdestruktive tiltag. At foreslå tiltag på så fundamentale spørgsmål som er åbenlyst uproportionale, dvs. skaber klart større problemer end man adresserer, er i sig selv diskvalificerende.

Jeg vælger at se rapporten som udtryk for den sædvanlige danske sammenblanding af symbolpolitik, inkompetent akademisk medløberi, bureaukratiske egeninteresser og magtarrogance, der gør mere skade end gavn.


Uanset hvor enig jeg er i kritikken af forslaget, mener jeg dog, at kritikerne i vidt omfang undgår at tage stilling til og komme med konstruktive forslag i relation til det, der jo er motivationen bag rapportens anbefalinger og i det hele taget bag den forfejlede logningsbekendtgørelse.


Når det er sagt, så er jeg enig med Martin Von Haller Grønbæks grundliggende præmis her - det nytter ikke noget blot at sige nej, hvis der er tale om reelle problemer som vi ikke kan ignorere.

Men er der tale om reelle problemer som ikke kan ignoreres - eller taler vi blot - som her - om den generelle efterrationaliseringer baseret på enkeltsager som misbruges som paranoid skræmmeretorik til skadelig og forhastet policymaking?

Det fundamentale problem er mangel på kompetance i både princip- og løsningsdiskussion samt den åbenlyse forskelsbehandling i håndteringen af de samme sekundære konsekvenser.

I Danmark er det sådan at en fejl i "systemet" er en enkeltstående beklagelig handling som klares ved at fyre en embedsmand eller en politiker. Systemet begår aldrig fejl. Derimod hvis en borger gør fejl, så er ingen trussel for lille til at eksploderes ind i stadigt grovere overgreb og erosion af retssikkerheden.


Men selvom Von Haller har ret i sin præmis, så gælder det ikke hans problem- og løsningsdiskussioen, hvor han falder i samme fælde som rapportens forfattere ved hverken at definere problemet principielt skarpt eller forholde sig tilsvarende til løsningsdiskussionen.

I dag er det en forældet opfattelse at sætte lighedstegn mellem overvågning og "politi", når den kommercielle og bureaukratiske overvågning udgør langt større trusler som kun forværres.

Diskussionen er grænsende til meningsløs, hvis man ikke samtidig ser f.eks. Google+, NemId, Finansministeriets Digitaliseringsstrategi og "Intelligent Trafikstyring" som konkrete trusler, der hver især er tusinde gange værre end logning på f.eks. biblioteket.

Hvis de operationelle processer i samfundet ikke sikres eller indrettes med borgeren som det primære subjekt, så er der heller ingen sikkerhed, når disse misbruges.

At f.eks. crowdsourcning måske kan bidrage med et par enkelte løsninger, ændrer ikke på at de små og få positive eksempler er ude af proportion med den skadelige kommercialisering af sociale processer med fokus på forvridende adfærdsstyring som f.eks. Google+ og Facebook udgør eller den samfundsøkonomisk skadelige bureaukratisering som Finansministeriets Digitaliseringsstrategi udgør.


2 indspark i den konstruktive debat - en principel problematiserende og en teknisk løsningsorienteret.

1) Som Osama Bin Laden dokumenterede kan man altid kommunikere anonymt, hvis man vil bruger ressourcerne på det samme eller sidder med magten til f.eks. at holde rapporter hemmelige, så "debat" skal ske på antagelser endda uden man ved hvilke personer som konkret sidder i det pågældende udvalg.

Lad os for principielt definere overvågning som alt der går ud over nødvendig formålsisoleret ansvarliggørelse givet den specifikke transaktions risiko, dvs. etablering af muligheden for ex post at henføre en konkret handling til en person / husholdning / virksomhed som IKKE skyldes nædvendig forebyggelse af kriminalitet i den konkrete handling.

Vi kan både ex ante sikre
a) at handlinger ansvarliggøres og KUN en dommer midlertidigt ex post kan koble den specifikke handling til personen,
b) vi kan også lave mekanismer så det gælder alle handlinger med den samme person og
c) og vi kan også validere meget detaljeret validere ex ante om denne specifikke kombination af person og transaktion skal ansvarliggøres / overvåges.

I stedet for at kræve logning på biblioteket, kan vi altså stille krav til den konkrete transaktion givet formål (handling som indebærer en risiko for andre), person (e.g. "dømt pædofil"), kontekstspecifik ("Alarm Udløst") eller historik ("ukendt").

Det principielt relevante spørgsmål at stille er om politiet skal have adgang til hemmelig overvågning indbygget i al teknologi ??


Hvis vi svarer nej til spørgsmål, så har vi en masse oprydning og genopretning foran os. Vi har allerede ødelagt det meste infrastruktur med dette paranoide princip og som vi f.eks. ser i UK og med Google misbruges dette til allehånde kriminelle og kommercielle formål.

Hvis vi svarer ja på spørgsmål, kan vi godt glemme al sikkerhed, fordi alt skal have ukontrollable bagdøre. For mig er det et nej til demokrati og markedsøkonomi.


2) Civil anmeldelse

Jeg er delvist enig i den pointe, jeg opfatter fremføres. At konkrete borgeres "anmeldelse" ikke er "overvågning" i den forstand at kommercielle eller bureaukratiske strukturer KAN koble transaktionen til en given borger uden at en anden borger har foretaget en handling først.

Dette har en række krav
a) "Anmeldelse" skal ansvarliggøres på linje med kriminaliteten, dvs. at tage et foto af andre og specielt sende videresende det til/via 3. part er og skal fortsat være kriminelt. F.eks. automatisk ansigtsgenkendelse kræver at vi strammer lovgivningen yderligere her.
b) Borgeren skal have værktøjer som ikke i sig selv udgør overvågning, dvs. det udelukker mobiltelefoner, hvor standarderne i dag er totalt fejldesignede af kommercielle lock-in og bureaukratiske overvågningsformål.
c) Vi skal skelne mellem "anmeldelse" og "forebyggende ansvarliggørelse" - f.eks. ved et mindre trafikuheld skal begge borgere kunne udveksle formålsspecifik kontaktinformation og dertil transaktionsspecifikke "Ansvarsbeviser" som en dommer kan åbne hvis modparten forsøger at undslippe ansvar. Politiet skal kunne udbede sig tilsvarende fra f.eks. vidner til en ulykke/kriminel hændelse, så man f.eks. hurtigt kan lade folk gå fra en socialt event, hvor der er sket noget.
d) En "Alarm" skal kunne eskalere, så f.eks. en lokal stærkt forhøjet risiko kan aktivere en berettigelse for "Anmeldelser".

Så, Hr. Grønbæk, service over. Selvfølgelig skal denne rapport afvises som det rene samfundsskadelige totalitarisme og man bør iværksætte en undersøgelse af hvordan den overhovedet kunne komme så langt uden at blive stoppet internt i Justitsministeriet, men skal vi løsningsdebatten, så skal den tages seriøst. Herunder skal destruktiv overvågning a la Facebook, Finansministerets "Genbrug af data" og Dankortet lovliggøres.

frederik kortbæk skrev:
Nej. Grundlovens § 72 der værner om privatlivet lyder:" Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post- , telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse." Med andre ord er beskyttelsen ikke abolut.


Korrekt - den er systematisk overtrådt/omgået/omfortolket/udvandet via anden dårlig lovgivning og må i dag betrages som ikke-eksisterende medmindre den teknisk tilsikres konkret.

Danmarks status som retstat bygger på samme tynde tråd som et totalitært system etableret via "demokratisk afstemning". Danmark kan med rette karakteriseres som et neo-feudalt Bureaukrati, hvor borgerne er til for embedsvældet og de få stærke kommercielle monopoler/kartellers skyld, men hvor borgerens rettigheder stort set ikke respekteres og lovene inkl. den tekniske infrastruktur ikke er indrettet for at gavne samfundet, men for at gavne særinteresserne.

Ligeledes er meget overvågning båret af ens egen interesse. Dette gælder overvågning af patienter, men i høj grad også den overvågning, som vi forhåbentlig alle er blevet udsat for fra barnsben af en kærlig mor eller far. Husk teksten til den amerikanske smukke standard "Someone to watch over me". Vi er sociale dyr, og vores identitet i grupper er tæt forbundet med overvågning. Vores velvære og lykke er i høj grad bundet sammen med, at nogen holder øje med os.


Du taler her om social monitorering.

Det er i stærk modsætning med kommerciel, bureaukratisk eller politisk overvågning, hvor vi får den sags skyld godt kan tage den omklamrende forældre-monitorering med som social overvågning.

Førstnævnte er essentielt i ethvert samfund.
sidstnævnte fører intet godt med sig, slet ikke når det automatiseres og mmagtmisbruget sættes i system.

Færre end 1.000 mennesker dør hvert år pga. terror (hvis vi nu ikke medtager staternes krige som terror)

http://en.wikipedia.org/ (...)

Sammenlign det med at over 50.000.000 millioner mennesker dør hvert år. 57 millioner i 2008:

http://www.who.int/ (...)

Og fra:

http://www.globalissues.org/ (...)

har vi at:

"Almost half the world — over three billion people — live on less than $2.50 a day."

Så er overvågning virkelig det bedste sted for verdenssamfundet at bruge alle milliarderne?

Casper Hornstrup skrev:
... er overvågning virkelig det bedste sted for verdenssamfundet at bruge alle milliarderne?


Næ, det er et af de dårligste steder at bruge penge og energi ... men folk er hjernevasket paranoide overfor "terror" ... Der er ikke megen logik at hente.

Hej Martin,

Rigitg godt indlæg.

Det springende punkt er, hvordan man sikrer, at de mange registrerede informationer om folk ikke bliver misbrugt.

Et aktuelt eksempel herovre fra UK er, at telefonhacking-skandalen nu også ser ud til at have omfattet sporing af mobiltelefoner, så tabloid-journalister kunne finde ud af, hvor celebrities, og andre som tabloid-læsere er interesserede i, opholdt sig.

Det skete angiveligt ved at News of the World-journalister fik oplysningerne fra korrupte politifolk. Oplysningerne kunne angiveligt fremskaffes på 15 - 30 minutter.

Så stedbestemmelse vha. mobiltelefoner som oprindeligt var tiltænkt til sporing af potentielle terrorister og kriminelle blev altså misbrugt til at følge celebrities færden.

En løsning på den slags misbrug kunne være et uafhængigt opsyn med tjenester, der har adgang til oplysningerne. Som Danmark allerede har i dag i kraft a Wamberg-udvalget.
Udvalget består i dag af fire personer, så jeg tvivler på, at de reelt kan føre tilsyn med alt, hvad der registreres og sikre at oplysningerne ikke misbruges.

Og jo flere oplysninger, der skal registreres og gemmes, jo sværere bliver det at føre tilsyn.

Måske kunne crowdsourcing komme ind i billedet her?
Befolkningen kunne føre tilsyn med efterretningstjenesternes brug af oplysningerne?

Men det strider selvfølgelig imod, at politi og efterretningstjenesternes arbejde i sagens natur ikke skal være kendt af alle.

Jeg tror dog, at det er vigtigt, at overvågningspyramiden på en eller anden måde bliver vendt på hovedet.

Ellers er der risiko for, at paranoiaen breder sig.
Kan det tænkes, at den stigende kontrol og overvågning er med til at give grobund for selvtægtsgrupper som Anonymous?


Det er helt vildt, at danskerne accepterer denne overvågning. Selv de tyske besættere advarede hinanden om, at danskerne var et frihedselskende folk. Hvad har et mystisk tårnsammenbrud i 2001 af Bush/USA at gøre med Danmark?

Dan Mygind skrev:
Hej Martin,

Rigitg godt indlæg.

Det springende punkt er, hvordan man sikrer, at de mange registrerede informationer om folk ikke bliver misbrugt.


Nej, det er kun et af flere punkter.

Overvågningen er en krænkelse af mit privatliv, selv hvis kunne være sikker på at informationerne aldrig blev misbrugt.

Men der er naturligvis utopist. Det vil altid blive misbrugt.

Et aktuelt eksempel herovre fra UK er, at telefonhacking-skandalen nu også ser ud til at have omfattet sporing af mobiltelefoner, så tabloid-journalister kunne finde ud af, hvor celebrities, og andre som tabloid-læsere er interesserede i, opholdt sig.

Det skete angiveligt ved at News of the World-journalister fik oplysningerne fra korrupte politifolk. Oplysningerne kunne angiveligt fremskaffes på 15 - 30 minutter.

Så stedbestemmelse vha. mobiltelefoner som oprindeligt var tiltænkt til sporing af potentielle terrorister og kriminelle blev altså misbrugt til at følge celebrities færden.


Den slags sker også herhjemme, http://www.itpol.dk/ (...)

Ja, og hver gang jeg bor på et hotel, så skal hotellet (og evt det firma som hotellet har hyret til det) gemme informationerne om mit brug af internettet.

Jeg håber at celebrities bruger noget VPN, Proxy, TOR.

Niels Elgaard Larsen skrev:
Den slags sker også herhjemme, http://www.itpol.dk/ (...)

Ja, og hver gang jeg bor på et hotel, så skal hotellet (og evt det firma som hotellet har hyret til det) gemme informationerne om mit brug af internettet.

Jeg håber at celebrities bruger noget VPN, Proxy, TOR.


Hvis nu du befinder dig på en båd, der er kommet i havsnød, og redningstjenesten ikke kan finde frem til dig uden brug af logningsdata (gps-koordinater), vil det så være en krænkelse af dit privatliv du kan leve med ?


frederik kortbæk skrev:
Hvis nu du befinder dig på en båd, der er kommet i havsnød, og redningstjenesten ikke kan finde frem til dig uden brug af logningsdata (gps-koordinater), vil det så være en krænkelse af dit privatliv du kan leve med ?


Nej, det er ulogisk, at tillade generel overvågning af mange, for nogle fås bedste. Du dør jo af at leve, og selv den mest omfattende overvågning kan ikke forhindre døden. Så frygt-argumentet er emotionelt og ulogisk.

Man kunne jo f.eks. lave en opt-in overvågning, så manden der skal ud at sejle, frivilligt tilmelder sig en overvågningstjeneste. Der er ingen grund til at give generelle overvågningsbeføjelser til nogen.

"Frygt" benyttes typisk som eneste argument for generel overvågning: Frygt for terror, Frygt for kriminalitet, Frygt for hackere, Frygt for bådulykker etc. ... Men, frygt er en del af livet, som vi må lære at leve med, og selv det mest omfattende overvågningssystem vil ikke gøre vores liv mindre frygtfyldte. Det er en illusion ... og vil i bedste fald blot erstatte én slags frygt, med en anden.

Ole Sauffaus skrev:
Nej, det er ulogisk, at tillade generel overvågning af mange, for nogle fås bedste. Du dør jo af at leve, og selv den mest omfattende overvågning kan ikke forhindre døden. Så frygt-argumentet er emotionelt og ulogisk.

Man kunne jo f.eks. lave en opt-in overvågning, så manden der skal ud at sejle, frivilligt tilmelder sig en overvågningstjeneste. Der er ingen grund til at give generelle overvågningsbeføjelser til nogen.

"Frygt" benyttes typisk som eneste argument for generel overvågning: Frygt for terror, Frygt for kriminalitet, Frygt for hackere, Frygt for bådulykker etc. ... Men, frygt er en del af livet, som vi må lære at leve med, og selv det mest omfattende overvågningssystem vil ikke gøre vores liv mindre frygtfyldte. Det er en illusion ... og vil i bedste fald blot erstatte én slags frygt, med en anden.


Jeg er enig i at der er alvorlige problemer med logningsbekendtgørelsen. Jeg tror imidlertid ikke, at selve logningen helt vil blive afskaffet og har derfor argumenteret for en opstramning, som i øvrigt er omtalt i en arkikel her på Computerworld tilbage i 2009.
Men vi har imidlertid et dilemma i de tilfælde hvor livstruende situationer opstår og her tror jeg de fleste helst vil have at der trykkes på den røde knap. Det du skriver om frygt kan have en vis validitet, men er ikke hele sandheden og rager et menneske i konkret livsfare en papand. Overvågning kan have en tryghedsskabende og forebyggende værdi. Det afhænger helt af teknologianvendelsen og de tilknyttede retsgarantier.


Dan Mygind skrev:
Det springende punkt er, hvordan man sikrer, at de mange registrerede informationer om folk ikke bliver misbrugt.


Det var dog en yderst defaistisk og selvdestruktiv tilgang.

Svarende til at sige at det springende punkt ved totalitarisme er hvordan man sikrer at det totalitære regime ikke misbruger magten ? Eller at Google kan holde det skjult hvor meget de misbruger deres ulovligt indsamlede adfærdsinformation.

frederik kortbæk skrev:
Hvis nu du befinder dig på en båd, der er kommet i havsnød, og redningstjenesten ikke kan finde frem til dig uden brug af logningsdata (gps-koordinater), vil det så være en krænkelse af dit privatliv du kan leve med ?


Interessant udtalelse fra en som promoverer sig selv som
"Desuden er han netværkskoordinator for Dansk Privacy Netværk, et forsknings- og formidlingsnetværk inden for privatlivsbeskyttelse"


Det er en absurd måde at spørge på. Eftersom der ikke er noget som helst som tilsiger, at det var nødvendigt eller gavnligt at ødelægge privatlivet i første omgang.

Krænkelsen af privatlivet sker allerede da det blev teknisk muligt at logge hvor den specifikke båd befinder sig, dvs. i designet af kommunikationsstandarden.

Det sker igen, når det legalt accepteres eller endda kræves at der sker eller skal kunne finde personhenførbar logning sted uden rum for at etablere sikre løsninger.

Der er bådejerens eget ansvar og i hans egen interesse at etablere nødsikring.

Det kunne sagtens ske uden logning og uden både skabe grundlaget for både den kommercielle, bureaukratiske, politiske og for nu at pege på det papparatziske misbrug

Det samme gælder al anden kommunikation som for det mestes vedkommende kunne sikres og det eskalerende og samfundsundergravende misbrug - som Martin ignorerer eller ligefrem ønsker - forebygges effektivt.

Stephan Engberg skrev:
Interessant udtalelse fra en som promoverer sig selv som
"Desuden er han netværkskoordinator for Dansk Privacy Netværk, et forsknings- og formidlingsnetværk inden for privatlivsbeskyttelse"


Det er en absurd måde at spørge på. Eftersom der ikke er noget som helst som tilsiger, at det var nødvendigt eller gavnligt at ødelægge privatlivet i første omgang.

Krænkelsen af privatlivet sker allerede da det blev teknisk muligt at logge hvor den specifikke båd befinder sig, dvs. i designet af kommunikationsstandarden.

Det sker igen, når det legalt accepteres eller endda kræves at der sker eller skal kunne finde personhenførbar logning sted uden rum for at etablere sikre løsninger.

Der er bådejerens eget ansvar og i hans egen interesse at etablere nødsikring.

Det kunne sagtens ske uden logning og uden både skabe grundlaget for både den kommercielle, bureaukratiske, politiske og for nu at pege på det papparatziske misbrug

Det samme gælder al anden kommunikation som for det mestes vedkommende kunne sikres og det eskalerende og samfundsundergravende misbrug - som Martin ignorerer eller ligefrem ønsker - forebygges effektivt.


Jeg forholder mig til realiteterne. Logningsbekendtgørelsen eksisterer og vil næppe blive afskaffet. Teknologien eksisterer og vil næppe blive afskaffet. I stedet for ønsker jeg en bedre retsbeskyttelse. Jeg har andetsted anbefalet fuld ikke-personførbarhed, men i nødstilfælde er der et problem,som selv du har erkendt. Her går diskussionen så på selve teknologiløsningen.


frederik kortbæk skrev:
Hvis nu du befinder dig på en båd, der er kommet i havsnød, og redningstjenesten ikke kan finde frem til dig uden brug af logningsdata (gps-koordinater), vil det så være en krænkelse af dit privatliv du kan leve med ?


Jeg vil selv afgøre i den konkrete situation om min havsnød er alvorlig nok til, at jeg vil oplyse mine koordinater.

Hvis man forlanger at jeg løbende skal opgive min posistion, hver gang jeg sejler i min lille båd, så er det en krænkelse af min privatliv.

Farvandsvæsenet kender godt posistion på min båd alligevel, men ikke nødvendigvis min position.

Men hvad har det med overvågning på internettet at gøre?

Niels Elgaard Larsen skrev:
Nej, det er kun et af flere punkter.


Du har ret. Som bl.a. Casper Hornstrup fremhæver, er det nok værd at se på, om de mange ressourcer, der anvendes til registrering/overvågning/aflytning ikke kan anvendes til nogle formål, der giver mere Return on Investment?

Og så er der den grundlæggende diskussion om privatlivets fred som undermineres af den stigende overvågning/registrering, som du nævner.

Mit udgangspunkt var, at registreringen/overvågningen nu engang er her. Så kan man kalde det en defaistisk eller en pragmatisk holdning.
Hvordan forhindrer vi, at registreringen/overvågningen af os misbruges?


frederik kortbæk skrev:
Jeg er enig i at der er alvorlige problemer med logningsbekendtgørelsen. Jeg tror imidlertid ikke, at selve logningen helt vil blive afskaffet og har derfor argumenteret for en opstramning, som i øvrigt er omtalt i en arkikel her på Computerworld tilbage i 2009.
Men vi har imidlertid et dilemma i de tilfælde hvor livstruende situationer opstår og her tror jeg de fleste helst vil have at der trykkes på den røde knap.
For det første er det kun noget du tror.
For det er jo kendetegnet ved de her overvågningssystemer, at de altid laves, så de ikke er rigtig frivillige for dem, som skal overvåges (man kan vælge ikke at have mobiltelefon, men man kan ikke have mobiltelefon uden at blive overvåget).
Grunden til at det ikke er frivilligt, er jo nok, at argumentet om nødsituationer kun er en dårlig undskyldning. Det handler om kontrol og overvågning af potentielle kriminelle og samfundsskadelige elementer, dvs hele befolkningen.


For det andet, selv hvis mere end 50 procent accepterer overvågningen, betyder det så at man kan tvinge resten af befolkningen til at blive overvåget?

For vi er nogle, der ikke vil overvåges, også selvom man kan opfinde hypotetiske eksempler, hvor Big Brother kunne redde vores liv.

Hvis man tog alle de penge, man bruger på overvågning og brugte dem på kurser i førstehjælp, flere læger på skadestuer, osv, tror jeg at det ville redde menneskeliv.



Det du skriver om frygt kan have en vis validitet, men er ikke hele sandheden og rager et menneske i konkret livsfare en papand. Overvågning kan have en tryghedsskabende og forebyggende værdi. Det afhænger helt af teknologianvendelsen og de tilknyttede retsgarantier.




frederik kortbæk skrev:
Men vi har imidlertid et dilemma i de tilfælde hvor livstruende situationer opstår og her tror jeg de fleste helst vil have at der trykkes på den røde knap.


Nej - der er ingen som har påvist en nødvendighed af en "rød knap".

frederik kortbæk skrev:
Det du skriver om frygt kan have en vis validitet, men er ikke hele sandheden og rager et menneske i konkret livsfare en papand. Overvågning kan have en tryghedsskabende og forebyggende værdi. Det afhænger helt af teknologianvendelsen og de tilknyttede retsgarantier.


Det er cherry picking, dvs. at forsøge at sanktionere overvåning med at det kan have mindre posituive aspekter.

Men eftersom de samme aspekter kunne etableres bedre på andre måder er disse argumenter ikke valide argumenter for overvågning - og slet ikke kompenserende for de meget større negative konsekvenser.

Netto er overvågning altid tryghedsdestruktiv.

Dan Mygind skrev:
Mit udgangspunkt var, at registreringen/overvågningen nu engang er her. Så kan man kalde det en defaistisk eller en pragmatisk holdning.
Hvordan forhindrer vi, at registreringen/overvågningen af os misbruges?


Fx ved at tage sagen i egen hånd.

Jeg har holdt en del foredrag for skole- og gymnasieelever de sidste 3-4 år. Jeg plejer at spørge om de selv bruge teknologier som fx web-proxies. For 3 år siden var det meget få, nu er der typisk en 3-4 stykker i en enkelt klasse, og i enkelte tilfælde over halvdelen (typisk lidt ældre elever med teknisk baggrund).

Jeg har meget svært ved at have tillid til retsbeskyttelse på et område, hvor man starter med at krænke fundamentale rettigheder.

Selv hvis man vedtog nogle principper for retsbeskyttelse, hvorfor skulle det så gøre en forskel? Hvorfor skulle det være bedre end den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8?

Hele debatten pro-et-contra overvågning er lidt absurd og helt fastlåst. Jeg opfatter det hele som om vi debatterede for eller imod "genetisk hygiejne" ...

Pro: "Vi kan slippe for en masse besvær, ubehageligheder og udgifter, mens vi bliver en stærkere, klogere og bedre race ... såfremt vi blot løbende "renser ud" i gen-poolen gennem aborter og sterilisationer ... det er jo ingen stor pris at betale!"

Contra: "Vi skal ikke lege Gud, og alle mennesker har ret til livet."

... Der er jo ikke megen plads for egentlig debat, fordi det er to helt forskellige livssyn og menneskeopfattelser der ligger bag. Det samme med debatten om overvågning og privatliv ... det er egentlig ikke noget at debattere ...

Jeg tror, at dem der ønsker et overvågningssamfund, må danne sådan et, og dem der ikke ønsker et overvågningssamfund, må danne sådan et ... Og så må vi gå hvert til sit.

Dan Mygind skrev:
Hvordan forhindrer vi, at registreringen/overvågningen af os misbruges?


Det kan vi ikke - kun kraftig tilbagerulning.

Tværtimod er misbruget først ved at tage fart. Din branche er allerede offer, men det er småting.

Det bliver MEGET værre og væsentligt hurtigere end folk tror. F.eks. er Nokia reelt fældet af business cases som bygger på misbrug af overvågning.

Dan Mygind skrev:
Du har ret. Som bl.a. Casper Hornstrup fremhæver, er det nok værd at se på, om de mange ressourcer, der anvendes til registrering/overvågning/aflytning ikke kan anvendes til nogle formål, der giver mere Return on Investment?


Eftersom afkastet er negativt, dvs. skader samfundet ud over investeringen, så kan det kun gøres bedre.

Dan Mygind skrev:
Og så er der den grundlæggende diskussion om privatlivets fred som undermineres af den stigende overvågning/registrering, som du nævner.


"privatlivets fred" er er pseudo-samlebegreb for alle de destruktive samfundsøkonomiske, sikkerhedsmæssige og
retssikkerhedsmæssige effekter som man ikke kan gøre rede for. Hvis du vidste hvad du ville sige, ville du bruge de faktiske begreber i stedet for.


Dan Mygind skrev:
Mit udgangspunkt var, at registreringen/overvågningen nu engang er her. Så kan man kalde det en defaistisk eller en pragmatisk holdning.


Sure, som DDR i 1970erne - vi har kommunisme, så må man leve med det.

Eller Iran i dag - vi har totalitær fundamentalisme, så det må man leve med det.

Det er præcis den slags medløberi, som slår demokratiets første forudsætning ihjel. Ingen kritisk stillingtagen - ingen saglig meningsdannelse.

I Danmark er man gået direkte i en slags elitær Bureaukratisme,som gradvist trækker det værste af de andre -ismer med ind.

Overvågning er overgreb uanset hvordan du ser på det. Der er kun et svar - nej - og det ændrer sig ikke fordi folk grad af opgivenhed overfor de stadigt værre overgreb misbruges som argument for overvågning. Tværtimod bliver det stadigt vigtigere, fordi skaderne akkumulerer overalt.

Martin glemmer at skelne overvågning fra social monitorering eller sikkerhedsmæssig validering, hvor man undgår at ty til unuanceret overkill for at løse relativt små problemer.

Frederik snakker, men ender grundet manglende detailviden næsten altid op i overvågningsmodeller.

At bruge overvågning for at bekæmpe kriminalitet er som at løse voldsproblemerne på Nørrebro ved at smide en atombombe eller forgifte drikkevandet. Det rammer i flæng og skader langt mere end det gavner.

Ole Sauffaus skrev:
Hele debatten pro-et-contra overvågning er lidt absurd og helt fastlåst. Jeg opfatter det hele som om vi debatterede for eller imod "genetisk hygiejne" ...


Problemet er at debatten kun kører på det ideologiske plan og ingen tager den operationelle sikkerhedsdiskussion.

Ligesom det ikke er en konsekvens af velfærdstanken at staten skal spilde millarder i buraukrati og ineffektivitet, så er det ikke en konsekvens af ønsket om sikkerhed, at samfundet skal ødelægges og magtstrukturerne skrævvrides af overvågning og lockin mekanismer.

Det sker fordi der er stærke interesser i misbrug og dem som debatterer det, leger stolelege uden at komme til sagen.

Ole Sauffaus skrev:
Jeg tror, at dem der ønsker et overvågningssamfund, må danne sådan et, og dem der ikke ønsker et overvågningssamfund, må danne sådan et ... Og så må vi gå hvert til sit.


2 aspekter
1) Hvordan vil du dele landet - hvem tilhører f.eks. det tavse flertal som er misinformeret af paranoide embedsfolk?

2) Skal man bare tillade overgreb på de stakler som bliver underlagt de ustabile magtstrukturer? Det er jo som at dømme folk til et liv bag jerntæppet+

DDR gik fra at have en produktivitet på ca. 75% af Vesttyskland i starten af 1950erne til kun ca. 25% af Vesttyskland ved murens fald - det er det liv uden frihed eller velstand, som man dømmer folk til.

Stephan Engberg skrev:
1) Hvordan vil du dele landet - hvem tilhører f.eks. det tavse flertal som er misinformeret af paranoide embedsfolk?


Jeg ønsker ikke at dele landet, men jeg ønsker at de to parter anerkender, at INGEN af parterne har ret til at gennemtvinge sin vilje overfor den anden.

I såfald ville debatten måske skifte karakter, og blive mere operationel; Hvordan deler vi befolkningen, og overvåger dem som finder det i orden, mens vi samtidig sikrer, at dem der ikke finder det i orden, slet ikke overvåges.

Det ville da være det mest retfærdige ... lade begge holdninger komme til sin ret, og så kunne folk jo skifte lejr, hvis de senere ændrer mening.

Men fortalerne for overvågning vil ikke finde denne "retfærdighed" interessant, fordi flertallet af befolkningen formentlig vil vælge den uovervågede lejr (terrorister og kriminelle ville i hvert tilfælde).

Men, overvågning er jo kun rigtig interessant, såfremt alle borgerene er underkastet... og det siger en del om fortalernes holdning til tvang.

Niels Elgaard Larsen skrev:
Jeg vil selv afgøre i den konkrete situation om min havsnød er alvorlig nok til, at jeg vil oplyse mine koordinater.

Hvis man forlanger at jeg løbende skal opgive min posistion, hver gang jeg sejler i min lille båd, så er det en krænkelse af min privatliv.

Farvandsvæsenet kender godt posistion på min båd alligevel, men ikke nødvendigvis min position.

Men hvad har det med overvågning på internettet at gøre?


Det vedrører lognnigen, som i øvrigt har fundet sted før logningsbekdntgørelsen. Hvis du har læst mit synspunkt om logning og overvågning, så kan en sådan ikke finde sted uden retskendelse.Men der er som sagt nødstilfælde.


frederik kortbæk skrev:
Det vedrører lognnigen, som i øvrigt har fundet sted før logningsbekdntgørelsen. Hvis du har læst mit synspunkt om logning og overvågning, så kan en sådan ikke finde sted uden retskendelse.Men der er som sagt nødstilfælde.


Når vi skriver disse indlæg på Computerworld, så bliver vi overvåget ved at internetudbydere, hotelle, netcafeet osv logger det.

Det sker som følge af logningsbekendtgørelsen. Før logningsbekendtgørelsen fandt det ikke sted. Der var logning af telefonsamtaler til brug for regninger tidligere, men det er ikke det vi taler om her.

Logningen sker efter en lov og en bekendtgørelse (logningsbekendgørelsen). Men den kræver ikke nogen retskendelse.

Stephan Engberg skrev:
Sure, som DDR i 1970erne - vi har kommunisme, så må man leve med det.

Eller Iran i dag - vi har totalitær fundamentalisme, så det må man leve med det.

Det er præcis den slags medløberi, som slår demokratiets første forudsætning ihjel. Ingen kritisk stillingtagen - ingen saglig meningsdannelse.

I Danmark er man gået direkte i en slags elitær Bureaukratisme,som gradvist trækker det værste af de andre -ismer med ind.

Overvågning er overgreb uanset hvordan du ser på det. Der er kun et svar - nej - og det ændrer sig ikke fordi folk grad af opgivenhed overfor de stadigt værre overgreb misbruges som argument for overvågning. Tværtimod bliver det stadigt vigtigere, fordi skaderne akkumulerer overalt.

Martin glemmer at skelne overvågning fra social monitorering eller sikkerhedsmæssig validering, hvor man undgår at ty til unuanceret overkill for at løse relativt små problemer.

Frederik snakker, men ender grundet manglende detailviden næsten altid op i overvågningsmodeller.

At bruge overvågning for at bekæmpe kriminalitet er som at løse voldsproblemerne på Nørrebro ved at smide en atombombe eller forgifte drikkevandet. Det rammer i flæng og skader langt mere end det gavner.


Stephan, du fører dig frem som om du har patent på privacy og de rigtige sikkerhedsmodeller og at alle andre der ikke lige deler dine synspunkter,skal nedgøres. Det er ikke seriøst. Prøv nu at forholde dig konkret til det jeg har skrevet her og andre steder i stedet for at øve kiv og kævl.


Niels Elgaard Larsen skrev:
Når vi skriver disse indlæg på Computerworld, så bliver vi overvåget ved at internetudbydere, hotelle, netcafeet osv logger det.

Det sker som følge af logningsbekendtgørelsen. Før logningsbekendtgørelsen fandt det ikke sted. Der var logning af telefonsamtaler til brug for regninger tidligere, men det er ikke det vi taler om her.

Logningen sker efter en lov og en bekendtgørelse (logningsbekendgørelsen). Men den kræver ikke nogen retskendelse.


Det er synspunkter til en opstramning af logningsbekendtgørelsen jeg henviser til og som jeg har fremført tilbage i 2009.


Niels Elgaard Larsen skrev:
Hvis man forlanger at jeg løbende skal opgive min posistion, hver gang jeg sejler i min lille båd, så er det en krænkelse af min privatliv.

Farvandsvæsenet kender godt posistion på min båd alligevel, men ikke nødvendigvis min position.

Men hvad har det med overvågning på internettet at gøre?


Vi har en langt mere alvorlig trussel på vej som stadig kan afværges. Den er relevant fordi den samtidig understreget den grove naivitet i antagelsen brugen af overvågning istedet for sikkerhed som passer til forholdende.

Indenfor ITS arbejder man med bilers broadcast af position/bevægelse med henblik på at forebygge sammenstød.

Ved at eliminere muligheden for at identificere muligheden for at identificere bilen gør man safety data sikre.

Det har nogle relevante principielle aspekter.
a) Man er nødt til at sikre integritet af budskaberne for at forebygge spoofing (e.g. falske ikke-eksisterende biler på vejen som kan skabe trafikuheld eller anden kaos). Det kan man klare med blinded kryptogtrafi, men ikke med PKI.

b) Ansvarlighed skal flyttes op i OSI-lagende, så modellen kan tilpasses applikationen.

c) Identifikation skal altid isoleres klient-side, fordi applikationerne ligger i åbent usikkert space (ambient/cloud/etc, så man er nødt til at isolere de virkeligt sårbarhedsskabende data klient-side.

Dermed kan

- en bil fortælle hvor den er af hansyn til andres safety uden at lække hvilken vil det er af hensyn til sikkerhed.

- biler/fører i specifikke situationer afkræves / afgive en betinget identifikationsmulighed som er låst til den konkrete situation.

- politiet holde en specifik billist ansvarlig uden at overvåge nogen

Et simpelt aspekt heraf er at man totalt kan afskaffe stærekasser, overvågningskameraer og andet naiv overvågning langs vejene, fordi det kan håndteres med applikationer.

- Min speed-applikation noterer hvis jeg overskrider hastighedsgrænserne - hvordan den skal reagere er en adfærdspåvirkende problemstilling. Når min GPS i dag blinker rødt for hastighedsoverskridelse, så lyder min datters alvorlige stemme øjeblikkeligt fra bagsædet - det er social monotorering uden overvågning. Men det kan også afføde f.eks. en bøde som betales uden det fører til overvågning.

- en Tyveri-applikation. Jeg sender en krypteret besked til min bil om at den er stjålet, hvorefter den skifter tilstand, sender lokationsinformation hjem og broadcaster "Stjålet - stop mig"

- en Kør-Råddent applikation, hvor en autoriseret enhed først afkræver Ansvarlighed (dvs. bilen/fører vil kunne identificeres) og sekundært aktiverer en alarm, hvor bilen selv vil advare andre billister om at den er farlig og pænt aflevere et ansvarlighedsbevis, så længe kørslen er hasarderet.

Etc.

Overvågning er aldrig løsningen, men det er ofte en alvorlig del af problemet

frederik kortbæk skrev:
Stephan, du fører dig frem som om du har patent på privacy og de rigtige sikkerhedsmodeller og at alle andre der ikke lige deler dine synspunkter,skal nedgøres. Det er ikke seriøst. Prøv nu at forholde dig konkret til det jeg har skrevet her og andre steder i stedet for at øve kiv og kævl.


Jeg har indsigt og påpeger faktuelle fejl og retoriske ladeporte. Trist at du ikke kan lide det.

Hvornår har jeg påstået at der kun er EN sikkerhedsmodel?

Men hvis jeg kan påpege bare EN model, som løser det konkrete problem uden overvågning, så er overvågningen ikke legitim !

Problemet er det lige omvendte - dem som taler for overvågning tror ikke, man kan sikre noget uden overvågning.

Det er ikke et argument for overvågning, men for at man hanker op i sig selv og tager ansvar i stedet for at banke mennesker ned og underminere samfundet.

Man kan ikke forpligte mennesker udover deres kompetancer, men dem som vælger at gøre sig klog på overvågning uden at tage ansvar for at de advokerer unødvendige overgreb mod andre mennesker, må også konfronteres med deres egen arrogance.

Forskellen er, at jeg VED, man (næsten altid) kan sikre uden overvågning, dvs. jeg udtaler mig på videnskabeligt basis overfor holdninger.

Du skriver derimod f.eks.

frederik kortbæk skrev:
Hovedreglen er at der skal foreligge en lovmæssig hjemmel til en undtagelse (som oftest i henhold til lov) og at en retskendelse kun i ganske særlige tilfælde ("særegen undtagelse")kan fraviges selv i de tilfælde hvor der foreligger en lovmæssig hjemmel). Der er i dansk lovgivning relativ strenge krav (proportionalitet mm) til telefonaflytning og indhentning af teledata. Altså i dit posteksempel skal der som udgangspunkt efter min opfattelse foreligge en retskendelse.


Og hvordan sikrer det mod det eskalerende samfundsundergravende misbrug som sker uden retskendelse?

Du kan næsten høre Finansministeriets "Genbrug af data" eller Googles "bedre kundeservices".

Din "røde knap" ovenfor antager overvågningen, men kommer på intet tidspunkt ind på at overvågningen er unødvendig for at løse det problem om du påkalder "den røde knap" overfor.

Så selvom der er plusord i retorikken, så ender det alligevel med en overvågningsmodel.

Rød knap forudsætter ikke nødvendigvis total overvågning. Det manglede da bare andet. Jeg tænker f.eks. på situationen med den bevidstløse patient.
Jeg syens du har nogle rigtig gode forslag til sikkerhedsmodeller. Men du kommer ikke uden om, at klientsiden bliver sårbar og du kommer heller ikke uden om, at teknologi gør det ikke alene.
Men lad os se teori udført i praksis og lad os udsætte dine modeller for etisk hacking mm. Først da kan vi konstatere om teorierne holder. Indtil da bliver det bare en strid om kejsernes skæg. Men selv du må erkende at 100 % sikkerhed og privacy ikke kan opnås.


frederik kortbæk skrev:
Rød knap forudsætter ikke nødvendigvis total overvågning.


I så tilfælde kommunikerer du så uforståeligt, så ingen aner hvad du mener.

frederik kortbæk skrev:
Hvis nu du befinder dig på en båd, der er kommet i havsnød, og redningstjenesten ikke kan finde frem til dig uden brug af logningsdata (gps-koordinater), vil det så være en krænkelse af dit privatliv du kan leve med ?


Er vi enige om at den unuancerede sætning er meningsløs hvis vi ikke taler om "total overvågning" !?

Der er ingen nuancer hvorvidt båden er identificerbar, data er krypteret eller der på anden måde er tænkt bæredygtig teknologidesign.

[For så vidt angår det øvrige, så diskuterer du vist med dine egne stråmænd uden at specificere problemstillingen eller rigtigt at vide hvad du vil sige]

Stephan Engberg skrev:
Er vi enige om at den unuancerede sætning er meningsløs hvis vi ikke taler om "total overvågning" !?

Der er ingen nuancer hvorvidt båden er identificerbar, data er krypteret eller der på anden måde er tænkt bæredygtig teknologidesign.

[For så vidt angår det øvrige, så diskuterer du vist med dine egne stråmænd uden at specificere problemstillingen eller rigtigt at vide hvad du vil sige]


Hvis du nu havde ulejliget dig med at spole helt frem til min allerførste kommentar eller i øvrigt blot genkalder dig et par af vore andre debatter her og hisset, så vil du vide at jeg går ind for fuld ikke-personhenførbarhed og alene har plæderet for en afanonymisering i ganske ekstraordinære situationer, f.eks fjernelse af ansigtsscrampling på videooptagelser og det i henhold til en retskendelse.
I tilfældet logning har jeg plæderet for en opstramning af bekendtgørelsen ud fra en realistisk vurdering af at den næppe vil blive ophævet:
http://www.computerworld.dk/ (...)
Så jeg synes at du burde spare især mig men sikkert også mange andre ved at blve ved med at lægge mig ord i munden, som jeg bestemt ikke vil eller kan stå inde for. Men det må være mig tilladt at stille nogle spørgsmål på nogle dilemmaer, hvor en undtagelse fra normalproceduren kan komme på tale (rød knap). Jeg påstår bestemt ikke at jeg har alle tekniske/teknologiske svar. Det vil jeg overlade til andre. Jeg har en juridisk merkantil som ballast for mine udsagn.


Frederik

Jeg kritiserer dig ikke for ikke at have svar - jeg siger netop at ingen er forpligtet over deres kompetancer.

Men når du betegner sort som hvidt eller skjuler dine egne retsbetragtninger eller andre hensyn i påstande om teknologi, så sløres debatten og læsere har ikke en chance for at forstå problemstillingerne.

frederik kortbæk skrev:så vil du vide at jeg går ind for fuld ikke-personhenførbarhed og alene har plæderet for en afanonymisering i ganske ekstraordinære situationer, f.eks fjernelse af ansigtsscrampling på videooptagelser og det i henhold til en retskendelse.


Tak for selv at kommer med et åbenlyst eksempel - når du i samme sætning retorisk påberåber dig "fuld ikke-personhenførbarhed" samtidig med at du taler om "af-anonymisering".

Scrampling af overvågningsbilleder forudsætter at du har originalen, dvs. overgrebet har fundet sted - overvågningen er etableret. Julenumre, de laver med en kopi af data efter opsamlingen, ændrer intet.

Data slettes aldrig, men misbruges til det maksimal af deres potentiale, dvs. de skal være sikre allerede når de KAN skabes.

Du ved udemærket godt, hvad chip-on-card betyder, dvs. du kender forskellen på bæredygtig biometri-anvendelse og de overgreb som sker med overvågningskameraer.

Der er kun 2 måder at sikre et overvågningskamera - visuel verificerbar fysisk blokering så det ikke kan filme førend der med andre ikke-invasive midler er konstateret en proportional grund eller slet ikke at bruge det.

Jeg har netop ovenfor beskrevet, hvordan vi helt kan afskaffe de såkaldte stærekasser med fokus på principper istedet for teknologier.

Resten er udtryk for et dysfunktionelt institutionelt system som ikke evner eller ønsker at analysere klart. Tværtimod misinformerer man for at centralisere og iscenesætte sig selv på samfundets bekostning.

Det skader både samfundsøkonomisk, sikkerhedsmæssigt og navnlig retssikkerheden, hvor sidstnævnte efterhånden er trådt så grundigt under fode at det ikke giver mening at betegne Danmark som en retsstat ligesom konkurrenceevnen falder næsten lodret med stærk nedgang i velstand og velfærd til følge.

Formålet med overvågning er umynddiggørelse - intet andet - og det er ikke kompatibelt med hverken demokrati eller fri markedsdannelse.

Stephan Engberg skrev:
Frederik

Jeg kritiserer dig ikke for ikke at have svar - jeg siger netop at ingen er forpligtet over deres kompetancer.

Men når du betegner sort som hvidt eller skjuler dine egne retsbetragtninger eller andre hensyn i påstande om teknologi, så sløres debatten og læsere har ikke en chance for at forstå problemstillingerne.

d en kopi af data efter opsamlingen, ændrer intet.

Data slettes aldrig, men misbruges til det maksimal af deres potentiale, dvs. de skal være sikre allerede når de KAN skabes.

Du ved udemærket godt, hvad chip-on-card betyder, dvs. du kender forskellen på bæredygtig biometri-anvendelse og de overgreb som sker med overvågningskameraer.

Der er kun 2 måder at sikre et overvågningskamera - visuel verificerbar fysisk blokering så det ikke kan filme førend der med andre ikke-invasive midler er konstateret en proportional grund eller slet ikke at bruge det.

Jeg har netop ovenfor beskrevet, hvordan vi helt kan afskaffe de såkaldte stærekasser med fokus på principper istedet for teknologier.

Resten er udtryk for et dysfunktionelt institutionelt system som ikke evner eller ønsker at analysere klart. Tværtimod misinformerer man for at centralisere og iscenesætte sig selv på samfundets bekostning.

Det skader både samfundsøkonomisk, sikkerhedsmæssigt og navnlig retssikkerheden, hvor sidstnævnte efterhånden er trådt så grundigt under fode at det ikke giver mening at betegne Danmark som en retsstat ligesom konkurrenceevnen falder næsten lodret med stærk nedgang i velstand og velfærd til følge.

Formålet med overvågning er umynddiggørelse - intet andet - og det er ikke kompatibelt med hverken demokrati eller fri markedsdannelse.


Jeg har givet udtryk for min principielle holdning. Indtil videre er mit forslag bedre end den nuværende retstilstand. Hvis du har en bedre teknologisk og brugbar teknisk løsning for så vidt angår brug af video, så hører jeg gerne nærmere. Men sådan som jeg læser det lyder det yderst teoretisk. Men hvis løsningen er moden til markedet så vil det da blive interessant at se om den er valid.
Jeg er fuldt opmærksom på problemstillingen med brug af videoovervågning. Spørgsmålet om scrampling eller en anden teknologisk løsning skal sættes i sammenhæng med det langt større problem, der kan ligge i samkøring og profilering. Men der forskes på dette område netop ud fra mit udgangspunkt at sikre en efterforskning samtidig med at beskytte privacy.
Tilbagestår dilemmaerne, som var min hovedpointe, og som jeg stilfærdigt bemærker, at du ikke forholder dig til.
Jeg springer let og elegant over dine andre postulater, som netop i mine øjne er med til at forplumre debatten.


frederik kortbæk skrev:
Jeg har givet udtryk for min principielle holdning.


Nej, det er netop der, jeg synes hele debatten fejler. Ikke kun dig, men også hele indlægget her.

Den anti-demokratiske trussel er klart formuleret som Martin fremlægger de destruktive kræfter

Justitsministeriet (i Martin von Haller Grønbæks udlægning):
Eller sagt på en anden måde, såfremt du ikke på forhånd identificerer dig, må du ikke få adgang til internet.

Men derefter sig han selv

Martin von Haller Grønbæk skrev:
Vi bør revurdere vores primære negative holdning til overvågning.


Hvorfor? Til hvad? Jeg synes IKKE Martin leverer noget som ligner et rimeligt argument herfor, men vi har mange gange set de samme pseudo-argumenter som synes funderet i noget "open source" ideologi uden at blive skarp på det principielle på de mere fundamentale spørgsmål.

Vi kan lave præcis, hvad vi definerer - men problemet er at definitionerne er noget forvrøvlet nonsens.

Fint at handlinger som ville udgøre en risiko for andre kan afkræves ansvarlighed.

Fint, at der er en form for social monitorering med mennesker, hvor der er ekstra risiko.

Men ..

frederik kortbæk skrev:
Men der forskes på dette område netop ud fra mit udgangspunkt at sikre en efterforskning


"sikre en efterforskning" - af hvad?

Det er netop her, spørgsmålet går galt og retssikkerheden er skredet. De paranoide bureaukrater med magtmisbrug og misinformation gennemtvungne tilgang er, at retsprincipperne skal vendes, så du er skyldig indtil det modsatte er bevist, dvs. aldrig.

Jeg mener, at retssikkerheden skal genskabes, dvs. at vi kan tilpasse sikkerheden, så du må være ansvarlig for dine handlinger - men ikke for din eksistens, dvs. ingen, uden undtagelse, skal have ret eller magt til at koble ikke-relaterede transaktioner.

Ikke kun af principielle årsager, men fordi det samme er kritisk nødvendig for alle kritiske værdiprocesser kan fungere. Markedet fungerer ikke, når 3. part kan tiltvinge sig adgang til at misbruge data, skabe teknisk lock-in og forvride markedsprocesserne.

frederik kortbæk skrev:
Indtil videre er mit forslag bedre end den nuværende retstilstand. Hvis du har en bedre teknologisk og brugbar teknisk løsning for så vidt angår brug af video, så hører jeg gerne nærmere.


Ja, lad være.

frederik kortbæk skrev:
Jeg er fuldt opmærksom på problemstillingen med brug af videoovervågning. Spørgsmålet om scrampling eller en anden teknologisk løsning skal sættes i sammenhæng med det langt større problem, der kan ligge i samkøring og profilering. Men der forskes på dette område netop ud fra mit udgangspunkt at sikre en efterforskning samtidig med at beskytte privacy.


Dvs. målet er ikke-legitimt.

frederik kortbæk skrev:
Tilbagestår dilemmaerne, som var min hovedpointe, og som jeg stilfærdigt bemærker, at du ikke forholder dig til.


HVAD forholder jeg mig ikke til? Overgreb er overgreb og det kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Lige så lidt som man kan ændre noget i Norge med tilbagevirkende kraft og

Stephan, jeg takker for dit stærke engagement, men efter min opfattelse er der hverken brug for paranoide sammensværgelsesteorier eller en overdreven naiv forestilling om, at staten altid vil os det bedste. Det der er brug for er en afbalanceret debat af de modsatrettede hensyn og interesser, der altid vil være til stede.
Jeg vil i et indlæg på Privacy-bloggen på et senere tidspunkt tage spørgsmålet op i hvilket omfang privatlivsfremmende teknologier kan integreres i overvågningsteknologier.


frederik kortbæk skrev:
Stephan, jeg takker for dit stærke engagement,

..

men efter min opfattelse er der hverken brug for paranoide sammensværgelsesteorier eller en overdreven naiv forestilling om, at staten altid vil os det bedste.


At sige det i samme sætning er en kujonagtig indirekte argumentationsform - en form for ad hominem som insinuerer en hel masse som ikke har belæg i noget som er fremført.

Hvis jeg talte for anonymitet kunne du have noget at komme efter.

Der er ingen "sammensværgelses-teorier", når Justitsministeriet klart melder ud at de har mistet jordforbindelsen - du kan diskutere motiverne bag, men ikke at de agiterer de rene overgreb på retssamfundet.

Paranoia-en vender den anden vej - når embedsmandssystemet tager udgangspunkt i antagelsen af at borgeren er en trussel mod staten og ingen trussel er for lille til at blive mødt med kalrt uproportionale midler.

frederik kortbæk skrev:
Det der er brug for er en afbalanceret debat af de modsatrettede hensyn og interesser, der altid vil være til stede.


Det var mit argument. Utroværdige tiltag a la "scrampling" gør ingen nævneværdig forskel - det er stadig overgreb og stadigt samfundsundergravende

Martin von Haller Grønbæk skrev:
Når denne kritik så er fremført, så mener jeg, at samfundet, og i særdeleshed de mere progressive brugere af IT, bør flytte deres fokus på kun at sige nej til al form for overvågning, til i højere grad at anerkende, at overvågning faktisk i mange tilfælde er en rigtig fornuftig og naturlig foranstaltning. Vi bør revurdere vores primære negative holdning til overvågning.


Når man forholder sig til kærnen i artiklen, så ligger den her.

Til dette har jeg 2 kommentarer
1) Begrebet "overvågning" (mis)bruges i flæng om alt fra en moder som passer på sit barn over det onde hemmelige politi som fastholder samfundet i totalitære magtstrukturer til de rigtigt grimme magt-mekanismer med driver business cases i bureaukratiet og den kommercielle infrastruktur.

Her er vi nødt til at blive MEGET MERE NUANCEREDE i vores begrebsapparat.

Det er ikke overvågning, når et MENNESKE "passer på" men det er overvågning når denne person systematisk registrerer og rapporterer som del af et system.

Det er ikke overvågning, når en sensor holder øje med en patient på intensiv afdeling, men det er overvågning når samme sensor som spyware rapporterer kontinuert (i stedet for kun at alarmere) efter patienten er udskrevet.

Det er ikke overvågning, når en eCall enhed automatisk ringer efter hjælp, når en bil er involveret i et sammenstød, men det er samfundsskadelig overvågning, når en mobiltelefon i bilen kontinuert sladrer til kommercielle og andre parter.

Det er ikke overvågning, når en Kinnect laver et brugerinterface, hvor børn kan interagere med teknologi uden devices, men det er destruktiv overvågning, når samme Kinnect KAN kobles på / tilgås fra nettet og sladrer tilbage til en kommerciel eller anden interesse.

Det er ikke overvågning, når en lille gruppe venner koordinerer via nettet, men det er destruktiv overvågning, når samme kobles ind i automatiserede datamisbrugsmaskiner som Facebook og Google.

Det er ikke overvågning, når en borger genbruger sine data fra f.eks. BBR til at få services til sit hus, men det er planøkonomisk destruktiv overvågning, når Finansministeriet tvinger central misbrug igennem under falske overskrifter som "Staten er en koncern", "Genbrug af data" eller "Borgeren i centrum".

Etc.

2) I stedet for denne systematiske begrebsforvirring - som jeg også ser her - så bør man erkende at det i høj grad drejer sig om at sikre mennesket mulighed for at fungere og sikre at teknologien er tilpasset situationen.

Det drejer sig om Teknologidesign som kærnen i al værdipolitik. Dvs. at tage teknologi i brug uden at blive magtfordrejende, invasiv og blokerende så snævre særinteresser får held til at ignorere fundamentale principper og demokrati og fri markedsdannelse - herunder at et (formentligt mere inkompetent end ondskabsfuldt) embedsmandssystem systematisk misbruger teknologi til at skabe nye friheds- og vækstbegrænsende magtmidler til Bureaukratiet.

Jeg må derfor på den ene side give Martin ret - kritikerne bør blive mere konstruktive - og på den anden side stikke ham i skoene, at der næppe eksisterer "positiv" overvågning som ikke kunne være erstattet af sikkerhedsmæssige valideringer.

Dårlig teknologidesign rejer sig ikke kun om lidt "ubehag" ved registering, men er den enkeltstående største trussel mod vores konkurrenceevne i takt med at kartelstrukturer og bureaukrati sænker produktiviteten fordi nogle snævre interesser profitere på bekostning af hele samfundets udvikling og den enkelte borgers frihed.

Hvornår afskaffede man egentlig Grundloven? "§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse."

Fascistiske politi stater er til for folks eget bedste.

lang men interessant diskussion.

Hvor lang tid ønsker vi at registreringer skal gemmes? For mig er det sådan set nogenlunde OK at blive filmet eller bankbevægelser gransket hvis de opfylder et særligt kriterium. Det tab jeg har af krænkelse af privatlivets fred kan jeg godt veje op mod nogle af de fordele jeg ser ved at forbrydelser lettere kan opklares.

Der hvor kæden til gengæld springer af er, når der ingen udløbsdato er på opbevaringen af oplysningerne. Altså når registreringen ikke længere kan tjene noget legitimt mål, men alene misbruges. Hvorfor opbevarer politiet f.eks. data om at Per Stig Møller kørte spirituskørsel som ung? Disse 30-40 år gamle data var jo ubrugelige for politiet - der er ingen retsvirkninger knyttet til evt gentagelse og derfor ingen grund til at gemme dem længere. Nu blev de misbrugt og han blev derved væltet som formand fordi en betjent på Fyn ville "hjælpe" en kollega frem (Bent Hvemsen).

Dette blot et eksempel - forestil dig hvad ansigtsgenkendelsessoftware og billeder fra overvågningskameraer der gemmes langt ud over det rimelige, kan være af værktøj for en privatdetektiv hyret af jalous ægtefælle, for ikke at tale om hvad paparazzi-industrien kan få lejlighed til? Vi har set hvad de gør i London og ved at det kun er et spørgsmål om at få ideen, så finder de en nørd til at hjælpe med hacket.

Derfor: Gem kun data så længe der er et legitimt formål og gør nøje overvejelser omkring udløbsdato.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra It-advokaten


Flere og flere offentlige og private virksomheder modtager i dag - og må forventes i stigende grad fremtidigt - en venlig henvendelse fra deres leverandør af de it-systemer, som ofte er en helt afgørende og fuldt integreret del af deres forretning. Hvordan skal man reagere, når licenspolitiet banker på?
26. oktober 2011 kl. 09.00 | læs »



Aspekter af PET og åbenhed i anledning af PETs konference om cybertrusler og cybersikkerhed 24. oktober 2011.
23. oktober 2011 kl. 19.52 | læs »



Den traditionelle softwarelicens er under hårdt pres i øjeblikket. Ikke blot holder offentlige og private virksomheder tilbage med nye investeringer i it-systemer, hvor der upfront skal betales et stort beløb i licensafgifter. Andre forretningsmodeller, så som Cloud computing og open source løsninger sætter også den traditionelle softwarelicensmodel under hårdt pres.
13. oktober 2011 kl. 13.40 | læs »



Når en direktør i IFPI Danmark taler om beskyttelse af brugerinteresser, er der overhængende risiko for "spin" i forsøget på at få gennemført den såkaldte brevmodel via lovgivning.
10. oktober 2011 kl. 14.48 | læs »



30. september 2011 vedtog OASIS at godkende ODF 1.2 som en OASIS standard for dokumentformater. Nu er det op til en ny regering at gøre det samme!
2. oktober 2011 kl. 18.21 | læs »








Martin von Haller Grønbæk
Martin von Haller Grønbæk er en af pionererne indenfor Dansk IT-jura og Internetjura i særdeleshed. Han er medstifter og partner i Bender von Haller Dragsted, der er Danmarks førende advokatkontor indenfor IT-ret. Gennem de seneste 10 år har Martin siddet i en lang række politiske og faglige udvalg, råd og nævn indenfor IT-branchen. Han interesserer sig særligt for open source, åbne standarder og i det hele taget åbenhed og transparens ud fra en filosofisk og juridisk vinkel men også i høj grad af fra en praktisk og forretningsorienteret vinkel. Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.