Er Creative Commons lovligt?

BLOG: Spørgsmålet om, Creative Commons overhovedet er lovligt, kan besvares meget nemt. Ja, Creative Commons er som det helt klare udgangspunkt fuldstændigt og aldeles lovligt. Spørgsmålet om lovlighed bør mere passende stilles som et spørgsmål, om der er tilfælde, hvor anvendelse af ellers ophavsretligt beskyttede værker under en Creative Commons licens kan være ulovlig. Og det kan der være.
Skrevet i It-advokaten


Publiceret d. 15. august 2011 kl. 08.00


 
ANNONCE:
Spørgsmålet om, Creative Commons overhovedet er lovligt, kan besvares meget nemt. Ja, Creative Commons er som det helt klare udgangspunkt fuldstændigt og aldeles lovligt. Spørgsmålet om lovlighed bør mere passende stilles som et spørgsmål, om der er tilfælde, hvor anvendelse af ellers ophavsretligt beskyttede værker under en Creative Commons licens kan være ulovlig. Og det kan der være.

Creative Commons er en type licenser, hvor en skaber af et værk, som ellers er beskyttet af ophavsret, giver andre muligheder for at anvende dette værk på de betingelser og vilkår, som fremgår af Creative Commons licensen. Creative Commons licenser står således ikke i modsætning til ophavsret. Tværtimod, er Creative Commons licenser baseret på, at den, som ønsker at benytte en Creative Commons licens også har eneretten til at gøre dette under ophavsretlig lovgivning. Hvis ikke for eksempel en fotograf eller en forfatter har fået tildelt eneretten til sit værk efter ophavsretslovens regler, er der jo heller ikke nogen, der skal respektere, at vedkommende frigiver materiale under en Creative Commons licens.

Creative Commons er således blot et eksempel på, hvorledes ophavskvinden er berettiget til at fortælle omverdenen, under hvilke vilkår denne kan benytte sig af de beskyttede værker. På den måde kan Creative Commons licenser sidestilles med alle de andre licensvilkår, som man direkte eller indirekte kan konstatere, når man som bruger af et ophavsretligt beskyttet værk skal tage stilling til, om man må benytte det i en konkret sammenhæng. Creative Commons licenserne er blot mere fleksible og tilpasset den anvendelse af digitale værker, som vi kender allerede i dag, og derfor mere anvendelig både for ophavskvinden og for brugerne.

Ulovligheder kan imidlertid foregå sammen med Creative Commons anvendelse, men dette er undtagelsen. I virkeligheden måske endnu mere undtagelsen end tilfældet er i forbindelse med anvendelse af andet ophavsretligt beskyttet materiale, dels fordi brugerne af Creative Commons licenser har lettere ved at forstå, hvilke vilkår, der gælder, dels fordi Creative Commons licenserne er mindre strenge ("some rights reserved") end andre traditionelle licenser ("all rights reserved"), hvor al anvendelse som udgangspunkt er ulovligt, med mindre at det fremgår eksplicit af licensen.

Set fra ophavskvindens synsvinkel kan anvendelse af Creative Commons licenser være ulovlig af flere grunde. For det første kan man naturligvis ikke frigive et værk under en Creative Commons licens, med mindre at man selv har rettighederne til at gøre det. Mange værker består af flere individuelle værker, hvor der er forskellige ophavskvinder. Hvis man for eksempel har lavet en film, hvor der indgår tekster, musik eller lignende, som man ikke selv har ophavsretten til, kan man naturligvis ikke frigive den hele film under en Creative Commons licens, med mindre at man har fået ret til dette af dem, som har ophavsretten til den tekst og til den musik, der indgår. Hvis man ignorerer dette, er anvendelsen af en Creative Commons licens i den forstand ulovlig.

En variation af en sådan ulovlig anvendelse af Creative Commons licenser kan være, at man vælger at frigive et værk, som man godt nok selv har de fulde rettigheder til, idet der ikke indgår andre værker heri, men hvor man har indgået aftaler med andre om ikke at frigive sit eget værk under en Creative Commons licens. Et eksempel herpå kan være, at en dansk musiker, som har aftale med KODA om, at KODA administrerer de kommercielle rettigheder i forbindelse med musikerens komposition, men at musikeren så vælger at frigive sit værk alligevel under en Creative Commons licens, der ikke forbyder kommerciel anvendelse. Dette vil være i strid med den aftale, som musikeren har indgået med KODA, og anvendelsen af Creative Commons licensen vil i den forstand så være ulovlig.

Set fra brugeren af et værk, der er frigivet under en Creative Commons licens, kan der naturligvis også opstå ulovligheder. Disse består naturligvis først og fremmest af, at man i forbindelse med anvendelsen af værket frigivet under en Creative Commons licens ikke overholder de specifikke licensvilkår. Dette er der ikke noget mærkeligt i. Det samme gælder naturligvis også ved andre former for licenser, nemlig at man skal overholde licensvilkårene.

Man kan imidlertid med vægt argumentere for, at netop Creative Commons licenser medfører færre ulovligheder eller risici for ulovligheder i forbindelse med brugerens anvendelse af disse værker. Ideen bag Creative Commons er netop fundamentalt set, at lovliggøre et område, der i vidt omfang har været præget af ulovligheder. En meget stor del af den anvendelse af digitale værker, der har fundet sted i forbindelse med ikke blot musikfiler og videoer, men også i forbindelse med tekster, websites, data osv., har i forbindelse med internettets stigende udbredelse været præget af ulovligheder. I mange tilfælde har hovedreglen været, at man ikke måtte bruge værket, selvom det henset til internettet som medium ville være naturligt.

Creative Commons er således et forsøg på netop at forhindre og modgå ulovligheder i forbindelse med anvendelse af særligt digitalt indhold, der særligt distribueres via internet.

Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.
<div id="ff_peerindex_tooltip"></div><div id="ff_peerindex_tooltip"></div>

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra It-advokaten


Flere og flere offentlige og private virksomheder modtager i dag - og må forventes i stigende grad fremtidigt - en venlig henvendelse fra deres leverandør af de it-systemer, som ofte er en helt afgørende og fuldt integreret del af deres forretning. Hvordan skal man reagere, når licenspolitiet banker på?
26. oktober 2011 kl. 09.00 | læs »



Aspekter af PET og åbenhed i anledning af PETs konference om cybertrusler og cybersikkerhed 24. oktober 2011.
23. oktober 2011 kl. 19.52 | læs »



Den traditionelle softwarelicens er under hårdt pres i øjeblikket. Ikke blot holder offentlige og private virksomheder tilbage med nye investeringer i it-systemer, hvor der upfront skal betales et stort beløb i licensafgifter. Andre forretningsmodeller, så som Cloud computing og open source løsninger sætter også den traditionelle softwarelicensmodel under hårdt pres.
13. oktober 2011 kl. 13.40 | læs »



Når en direktør i IFPI Danmark taler om beskyttelse af brugerinteresser, er der overhængende risiko for "spin" i forsøget på at få gennemført den såkaldte brevmodel via lovgivning.
10. oktober 2011 kl. 14.48 | læs »



30. september 2011 vedtog OASIS at godkende ODF 1.2 som en OASIS standard for dokumentformater. Nu er det op til en ny regering at gøre det samme!
2. oktober 2011 kl. 18.21 | læs »








Martin von Haller Grønbæk
Martin von Haller Grønbæk er en af pionererne indenfor Dansk IT-jura og Internetjura i særdeleshed. Han er medstifter og partner i Bender von Haller Dragsted, der er Danmarks førende advokatkontor indenfor IT-ret. Gennem de seneste 10 år har Martin siddet i en lang række politiske og faglige udvalg, råd og nævn indenfor IT-branchen. Han interesserer sig særligt for open source, åbne standarder og i det hele taget åbenhed og transparens ud fra en filosofisk og juridisk vinkel men også i høj grad af fra en praktisk og forretningsorienteret vinkel. Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.