Creative Commons er skabt til forfatteren

BLOG: Mange forfattere opfatter fejlagtigt Creative Commons som en trussel. Tværtimod. Kendsgerningen er, at Creative Commons består licensværktøjer, der netop er skabt for, at forfatteren får de videste muligheder for at kunne stille sine værker til rådighed for læsere på netop de vilkår, som passer forfatterens indtjeningsmuligheder bedst muligt.
Skrevet i It-advokaten


Publiceret d. 5. september 2011 kl. 08.00 | Antal kommentarer (1)


 
ANNONCE:
 Creative Commons søger ikke at udradere forfatterens ophavsret. Helt omvendt så forudsætter Creative Commons netop eksistensen af den ophavsret, som giver forfatteren ret til eksplicit at vælge sine licenser. Med Creative Commons licenserne bliver forfatteren i stand til at understøtte de forretningsmodeller, der er i stigende grad vil sikre hende et indtægtsgrundlag i den verden og på det bogmarked, som vi allerede i dag kan mærke er på vej.

Uanset hvilken måde en læser i dag får adgang til sin bog, sker det på grundlag af, at forfatteren (oftest i samarbejde med sin forlægger) har valgt de brugervilkår (licens), som læseren må tilgå bogen på. Disse vilkår har traditionelt taget udgangspunkt i, at læseren altid skal have en forudgående tilladelse til stort set hvilken som helst anvendelse af bogen.

En tilladelse skaffes typisk ved at købe bogen. For alle, som IKKE har købt bogen, eller ikke havde fået adgang hertil via en af de undtagelser, der findes i ophavsretsloven, er udgangspunktet herefter, at man ikke måtte tilgå bogen. Denne restriktive tilgang har fungeret fint i en analog verden, hvor bøger først og fremmest blev udgivet i papirformat. Modellen er imidlertid blev sat under så stort pres i en digital verden, hvor de digitale kopier af bogen nærmest uden omkostninger, og fuldstændig uden kvalitetstab, kan distribueres med samme hastighed og til samme pris fra St. Kannikstræde til Ll. Kannikestræde, som fra Christianshavn til New Zealand. Og hvis en "spørg altid om lov først" model er under hårdt pres i dag, så er det intet mod det pres, som kommer.

Creative Commons tilbyder fleksible licenser, som forfatteren kan sammensætte på den måde, der lige netop understøtter forfatterens forretningsmodel på det moderne bogmarked. Den underliggende forudsætning for Creative Commons licenserne er, at forfatteren bør vende det digitale bogmarkeds egenskaber til forfatterens fordel. Det skal ses som en fordel, at alle eller nogle af forfatterens værker nu kan nå betydeligt flere læsere på betydeligt flere læseplatforme i betydeligt flere formater på betydeligt flere lokationer, end det nogensinde har været tilfældet før.

Da det vel må være enhver forfatters drøm, at værket bliver læst af flest mulige, bør bøgernes licenser afspejle et sådan ønske om udbredelse på en fleksibel, transparent og rimelig måde. Hvilke værker, der frigives under Creative Commons licenser sammensat med forskellige vilkår, afgøres af forfatterens ønsker, som oftest vil være dikteret af, hvorledes forfatteren ønsker at tjene til dagen og vejen.

Hvis et værk frigives under en Creative Commons licens, giver det altid brugeren ret til en ubegrænset tid at læse værket og videredistribuere kopier heraf til stort set alle andre, som man måtte have lyst til. Alle Creative Commons licenser tillader således, at værket tilgås i digital form og gennem de gadgets (pt. eReaders, iPads og smartphones) som nu er relevante for brugeren. Creative Commons licenserne er således nutids- og fremtidssikrede.

For at sikre overskuelighed - og i et vidt omfang undgå indblanding af advokater - giver Creative Commons licenserne forfatterne mulighed for at foretage visse variationer indenfor den enkelte licens, alt efter hvad der passer forfatteren. Med mindre at forfatteren fravælger det, skal værkets navngivelse altid respekteres og opretholdes. Forfatteren kan herefter skelne mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug, idet man således kan begrænse Creative Commons licensen til, at værket kun kan anvendes ikke-kommercielt.

Creative Commons licenser giver som udgangspunkt brugeren ret til at lave afledte værker af bogen, men forfatteren kan også på dette punkt fravælge, således at brugeren ikke har lov til at lave afledte værker. Endelig kan forfatteren tilføje en betingelse, i det tilfælde, at brugeren får lov til at lave afledte værker - hvilket for eksempel kan være relevant i forbindelse med oversættelser til andre sprog - at disse afledte værker, som brugeren jo som udgangspunkt har ophavsret til, så også kan frigives under samme licens, som den oprindelige bog.

Creative Commons licenserne passer rent teknisk rigtig godt til det digitale format. En Creative Commons licens og dens specifikke vilkår tilføjes således som metakode til det digitale værk. Man vil så på søgemaskiner som Google og Yahoo! kunne finde frem til Creative Commons licenserede værker, der netop giver én de rettigheder, som man som bruger har behov for. Creative Commons licenser anvender piktogrammer, således at brugerne meget let og hurtigt kan få et overblik over, hvorledes de må anvende værket.

Creative Commons har efterhånden en hel del år på bagen, og har vundet udbredelse over stort set hele kloden. Der findes omkring 120 lande, hvor de internationale Creative Commons licenser er oversat til det nationale sprog. Creative Commons er de facto standarden for licenser indenfor "åbent indhold". Ved den sidste optælling af de Creative Commons licenserede værker, som blot kunne findes ved søgninger på Google og Yahoo!, viste det sig, at der ved udgangen af 2010 var frigivet omkring 140 mio. digitale værker på Creative Commons licenser!

Der er således ikke tvivl om, at Creative Commons licenser allerede er relevante for danske forfattere. Udfordringen er blot at forstå dem og se mulighederne heri. Danske forfattere skal forstå, hvorledes moderne forretningsmodeller understøttes af forskellige variationer af Creative Commons licenser.

Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.

<div id="ff_peerindex_tooltip"></div><div id="ff_peerindex_tooltip"></div><div id="ff_peerindex_tooltip"></div><div id="ff_peerindex_tooltip"></div>

Kommentarer til blogindlæg



"Da det vel må være enhver forfatters drøm, at værket bliver læst af flest mulige" <--- Præcis hvorfor jeg udgav mit eget værk under en CC licens i 2007. Man får ikke 50k læsere som ukendt forfatter på nogen anden måde, og det er ikke altid indtjening der motiverer.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra It-advokaten


Flere og flere offentlige og private virksomheder modtager i dag - og må forventes i stigende grad fremtidigt - en venlig henvendelse fra deres leverandør af de it-systemer, som ofte er en helt afgørende og fuldt integreret del af deres forretning. Hvordan skal man reagere, når licenspolitiet banker på?
26. oktober 2011 kl. 09.00 | læs »



Aspekter af PET og åbenhed i anledning af PETs konference om cybertrusler og cybersikkerhed 24. oktober 2011.
23. oktober 2011 kl. 19.52 | læs »



Den traditionelle softwarelicens er under hårdt pres i øjeblikket. Ikke blot holder offentlige og private virksomheder tilbage med nye investeringer i it-systemer, hvor der upfront skal betales et stort beløb i licensafgifter. Andre forretningsmodeller, så som Cloud computing og open source løsninger sætter også den traditionelle softwarelicensmodel under hårdt pres.
13. oktober 2011 kl. 13.40 | læs »



Når en direktør i IFPI Danmark taler om beskyttelse af brugerinteresser, er der overhængende risiko for "spin" i forsøget på at få gennemført den såkaldte brevmodel via lovgivning.
10. oktober 2011 kl. 14.48 | læs »



30. september 2011 vedtog OASIS at godkende ODF 1.2 som en OASIS standard for dokumentformater. Nu er det op til en ny regering at gøre det samme!
2. oktober 2011 kl. 18.21 | læs »








Martin von Haller Grønbæk
Martin von Haller Grønbæk er en af pionererne indenfor Dansk IT-jura og Internetjura i særdeleshed. Han er medstifter og partner i Bender von Haller Dragsted, der er Danmarks førende advokatkontor indenfor IT-ret. Gennem de seneste 10 år har Martin siddet i en lang række politiske og faglige udvalg, råd og nævn indenfor IT-branchen. Han interesserer sig særligt for open source, åbne standarder og i det hele taget åbenhed og transparens ud fra en filosofisk og juridisk vinkel men også i høj grad af fra en praktisk og forretningsorienteret vinkel. Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.