Vi er på mit kontor blevet kontaktet en del gange af klienter, som har oplevet, at der ved søgninger på deres varemærker eller virksomhedsnavne - forretningskendetegn - i blandt andet søgemaskinen Google fremkommer henvisninger til blandt andet konkurrenter.
I nogle tilfælde optræder henvisningerne i selve søgeresultatet og i andre tilfælde bliver konkurrenterne præsenteret i en mindre annonce i de såkaldte "sponsorerede links". De fleste er vel i dag bekendt med, at de "sponsorerede links" er en del af Googles annonceprogram, AdWords, som kort fortalt giver mulighed for at registrere søgeord, som, når internetbrugerne søger på disse søgeord, resulterer i, at annoncørens annonce fremkommer under "sponserede links".
Et tænkt eksempel kunne være, at internetbrugere ved en søgning på betegnelsen "mac" bliver præsenteret for en annonce for og/eller en henvisning til en hjemmeside for en Dell-forhandler.
Spørgsmålet er så, om en sådan brug af andres forretningskendetegn som søgeord i AdWords eller ved andre former for søgemaskineoptimering, der indebærer, at internetbrugere ved søgning på det pågældende forretningskendetegn bliver præsenteret for en annonce under "sponserede links" eller for en henvisning til en bestemt hjemmeside blandt de hits, som fremkommer ved søgningen, er retsstridig.
Som ved næsten al anden jura skal spørgsmålet besvares ud fra en konkret vurdering efter den lovgivning, som gælder for aktiviteten - i dette tilfælde umiddelbart markedsføringsloven og varemærkeloven.
Udgangspunktet er ifølge denne lovgivning, meget forsimplet, at det er forbudt at gøre erhvervsmæssig brug af en betegnelse, hvis denne brug er egnet til at skabe forveksling med andres forretningskendetegn. Udover selve kendetegnsbeskyttelsen gælder der også efter markedsføringsloven en generel pligt til at udvise god markedsføringsskik, når man driver erhvervsmæssig virksomhed.
Såvel varemærkelovens som markedsføringslovens regler er teknologineutrale og gælder, uanset om brugen af en betegnelse sker i trykte annoncer, på skilte, facader, i TV, på Internettet eller andetsteds.
I forhold til det konkrete eksempel ovenfor må man således se på, om brugen af ordet "mac" som søgeord er egnet til at skabe forveksling med andres kendetegn. Forestiller man sig her en internetbruger, som ikke har noget kendskab til de forskellige maskiner, der udbydes på markedet, og som dermed ikke kan skelne mellem, om der er tale om en Mac eller en Dell, men som har hørt, at det er smart og moderigtigt at have Mac. Når denne bruger søger på ordet "mac" for at finde sin nye maskine, bliver han i eksemplet blandt andet præsenteret for Dell-forhandlerens annonce og/eller en henvisning til Dell-forhandlerens hjemmeside. Allerede her er der en risiko for, at internetbrugeren slår op på Dell-forhandlerens hjemmeside i den tro, at Dell og Mac er det samme produkt, eller at der er en form for sammenhæng mellem Mac-produkter og Dell-produkter. Formålet med søgningen på "mac" i søgemaskinen er således netop at afgrænse den enorme mængde af information, der ligger på internettet, til den information, som kun omhandler Mac-produkter.
Der er da heller ikke tvivl om, at en brug som i mac-eksemplet vil udgøre en krænkelse af forretningskendetegnet "Mac". Derudover vil der være tale om en handling i strid med god markedsføringsskik, da Dell-forhandleren kun kan have valgt at benytte ordet "mac" i sin søgemaskineoptimering ud fra den betragtning, at dette vil være egnet til at lede Internetbrugere, som leder efter Mac-produkter, hen til sin hjemmeside.
Denne konklusion kan også udledes direkte af en Højesteretsafgørelse fra 2003. I denne sag havde en tysk virksomhed, der var indehaver af varemærket "Melitta", som var registreret for blandt andet kaffefiltre, sagsøgt en dansk virksomhed for brugen af betegnelsen Melitta. Den danske virksomhed markedsførte på sin hjemmeside kaffefiltre, som var konkurrerende med den tyske virksomheds kaffefiltre. Den danske virksomhed benyttede på sin hjemmeside ordet "melitta" som meta-tag, således at søgerobotter ville finde hjemmesiden ved søgning på betegnelsen "melitta". Den danske virksomhed havde endvidere fået registreret "melitta" som søgeord hos Jubii og Kvasir, hvorved internetbrugere, der søgte på "melitta" i Jubiis og Kvasirs søgemaskiner, blev henvist til sagsøgtes hjemmeside. Højesteret fandt, at brugen af betegnelsen "melitta" som såvel meta-tag som søgeord hos Jubii og Kvasir udgjorde en krænkelse af varemærket "melitta", og at brugen var i strid med god markedsføringsskik.
En brug af andres forretningskendetegn eller betegnelser, som minder om forretningskendetegnet, som led i søgemaskineoptimering og dermed med henblik på at lede internetbrugere til sin hjemmeside, hvor der udbydes produkter, som er konkurrerende med de produkter, som det pågældende forretningskendetegn er beskyttet for, er således som det klare udgangspunkt retsstridig.
(Tak til advokatfuldmægtig Simon Hutters, der har hjulpet med at forfatte dette indlæg)
Man må formode at reglerne kun gælder når et website benytter meta tags og lignende. Hvis der er tale om foreksempel sammenligninger mellem forskellige produkter, kan det ikke gælde. Eller hvad?
Christian Schmidt skrev: Hvordan ser det ud for resten af verden? Er der nogenlunde enighed om reglerne, eller varierer det fra land til land?
Kære Christian Schmidt
Som anført af Martin von Haller Grønbæk har jeg hjulpet med udarbejdelsen af indlægget. Jeg besvarer derfor dit spørgsmål på både egne og Martin Grønbæks vegne.
Der har mig bekendt ikke været mange sager omkring dette, og hovedparten har været tvister mellem varemærkeindehaverne og søgemaskineudbyderne, navnlig Google, idet varemærkeindehaverne har gjort gældende, at udbyderne har været medansvarlige for en krænkende brug af deres varemærker som søgeord.
Den praksis, der er rundt om i verden, er på ingen måde ens. I Frankrig synes det at være slået fast, at en konkurrerende brug af andres varemærker som søgeord er retsstridig, mens man i eksempelvis Israel er nået til det modsatte resultat. I USA er der afgørelser, der går begge veje. Du kan finde den - så vidt jeg ved - seneste afgørelse fra USA her: http://claranet.scu.edu/ (...)
Kort fortalt skyldes diskrepansen primært uenighed om, hvorvidt det kan betragtes som varemærkebrug, når varemærket "kun" anvendes som søgeord og dermed ikke optræder i søgeresultaterne, de "sponsorerede links", på hjemmesiden, der henvises til, eller på anden måde er synligt for internetbrugerne, og om en brug af et varemærke som søgeord overhovedet kan give anledning til forveksling.
Guan Yang skrev: Hvad hvis Dell ved at der kommer en artikel om Mac i næste nummer af Computerworld, og beder om at få en (betalt) reklame på samme side?
Kære Guan Yang
Som anført i indlægget vil det altid være en konkret vurdering, herunder af indholdet i den reklame, der indrykkes, men som udgangspunkt vil dit eksempel ikke være retsstridigt.
Tonny Madsen skrev: Man må formode at reglerne kun gælder når et website benytter meta tags og lignende. Hvis der er tale om foreksempel sammenligninger mellem forskellige produkter, kan det ikke gælde. Eller hvad?
Kære Tonny Madsen
Igen - det er en konkret vurdering. En sammenlignende reklame skal dog opfylde betingelserne i markedsføringslovens § 5, stk. 2 og 3, for at være tilladt.
Markedsføringslovens § 5 har følgende indhold:
§ 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen
1) ikke er vildledende,
2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen,
4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydelser,
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,
6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,
7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og
8) ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjenesteydelse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.
Stk. 3. I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvornår tilbuddet ophører, eller efter omstændighederne, at tilbudet kun gælder, så længe de pågældende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder særtilbuddet endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder.
Når artiklen nu eksplicit henviser til Google Adwords, så hører det med til historien, at Googles egne interne retningslinier også forbyder sådant misbrug af beskyttede varemærker.
Såfremt man opdager, at andre (mis)bruger ens varemærke, kan man således rette direkte henvendelse til Google, der herefter lukker den pågældende kampagne. Det er også måligt at lukke helt for et ord, hvis ingen andre må benytte det.
Denne service har vi måtte benytte os af ved flere lejligheder, og det fungerer upåklageligt - og er noget nemmere (og billigere) end at skulle via det civilretslige system.
Hmm, så formoder jeg at alt materiale på et web site bliver betragtet som en reklame. Eller hvad?
Hvad nu hvis jeg har fundet nogle artikler der sammenligner mine produkter med konkurrenterne på en fordelsagtig måde for mig... på jeg ikke have dem på mit web site? De vil jo sikkert ikke overholde nedenstående.
Hilsen, Tonny
Simon Hutters skrev: Kære Tonny Madsen
Igen - det er en konkret vurdering. En sammenlignende reklame skal dog opfylde betingelserne i markedsføringslovens § 5, stk. 2 og 3, for at være tilladt.
Markedsføringslovens § 5 har følgende indhold:
§ 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen
1) ikke er vildledende,
2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen,
4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydelser,
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,
6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,
7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og
8) ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjenesteydelse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.
Stk. 3. I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvornår tilbuddet ophører, eller efter omstændighederne, at tilbudet kun gælder, så længe de pågældende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder særtilbuddet endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder.
Flere og flere offentlige og private virksomheder modtager i dag - og må forventes i stigende grad fremtidigt - en venlig henvendelse fra deres leverandør af de it-systemer, som ofte er en helt afgørende og fuldt integreret del af deres forretning. Hvordan skal man reagere, når licenspolitiet banker på?
Den traditionelle softwarelicens er under hårdt pres i øjeblikket. Ikke blot holder offentlige og private virksomheder tilbage med nye investeringer i it-systemer, hvor der upfront skal betales et stort beløb i licensafgifter. Andre forretningsmodeller, så som Cloud computing og open source løsninger sætter også den traditionelle softwarelicensmodel under hårdt pres.
Når en direktør i IFPI Danmark taler om beskyttelse af brugerinteresser, er der overhængende risiko for "spin" i forsøget på at få gennemført den såkaldte brevmodel via lovgivning.
Martin von Haller Grønbæk er en af pionererne indenfor Dansk IT-jura og Internetjura i særdeleshed. Han er medstifter og partner i Bender von Haller Dragsted, der er Danmarks førende advokatkontor indenfor IT-ret. Gennem de seneste 10 år har Martin siddet i en lang række politiske og faglige udvalg, råd og nævn indenfor IT-branchen. Han interesserer sig særligt for open source, åbne standarder og i det hele taget åbenhed og transparens ud fra en filosofisk og juridisk vinkel men også i høj grad af fra en praktisk og forretningsorienteret vinkel. Martin blogger fra www.vonhaller.dk, og du kan følge ham på Twitter på @vonhaller.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 6. juni 2007 kl. 08.18
| 
|
