Wikileaks og "Hvis du ikke gør noget galt, har du intet at skjule"

Jeg blev ringet op af en journalist fra Politiken i går. Han havde læst nogle af mine artikler om Wikileaks og var interesseret i at høre mere om whistleblower-sitet.

Anledningen var, at Wikileaks tilsyneladende er ved at forberede et nyt massivt læk af fortrolige papirer.

Jeg forsøgte så godt som muligt at hjælpe min journalist-kollega, men nogle af spørgsmålene måtte jeg melde pas på: "Mon Wikileaks anvender hacking for at få fat i deres materiale?"

De sidste par uger har jeg ikke fulgt Wikileaks så nøje, da jeg har haft travlt med PC World Business Center og i min fritid forsøger at bearbejde mit materiale fra en fantastisk spændende High Frequency Trading-konference i London et par uger siden.
(Her fik jeg blandt andet de seneste tal for udbredelsen af HFT. Forudprogrammerede algoritmer med anvendelse af kunstig intelligens-teknikker samt datafeeds fra Reuters og i nogle tilfælde Twitter står for omkring 65 procent af al markedsaktivitet på amerikanske markeder og omkring 30 procent i Europa. I 2012 forventes det at være 45 procent i Europa, mens USA stabiliserer sig omkring to-trediedele af markedet. På konferencen fik jeg mulighed for at tale med nogle af quants, udviklere og dealere bag HFT. Nogle af dem fortalte ting, som de ikke ville citeres for, hvilket jo altid er interessant...)

Wikileaks' og whistleblowers' bevæggrunde
Jeg foreslog Politiken-journalisten, at se nærmere på Wikileaks-talsmanden Julian Assanges gamle skriverier på Cypherpunks-maillisten, hvis han ønskede en forståelse for Wikileaks-talsmandens baggrund og bevæggrunde.

Jeg har skrevet en artikel på Ræson om Wikileaks i forbindelse med frigivelsen af Irak-dokumenterne. Her havde jeg blandt andet skrevet et par afsnit om Julian Assanges baggrund, ligesom jeg skrev om whistlebloweren Bradley Mannings bevæggrunde. Bradley Manning er anklaget for at have lækket 260.000 fortrolige dokumenter til Wikileaks. Desværre blev de afsnit bortredigerede. Redaktøren fra Ræson mente, at det blev "lidt for konspiratorisk", hvilket jeg ikke helt forstår. Jeg mener, de giver et indblik i, hvad der driver folk som Julian Assange og Bradley Manning. Bedøm selv:

CITAT START
"Gennem mange år startende i midt-1990'erne var Julian Assange aktiv på Cypherpunks maillisten. Cypherpunks maillisten beskæftigede sig blandt andet med regeringers censur og aflytning af telekommunikation via projekter som ECHELON. Kryptering blev betragtet som en måde at bevare den personlige frihed i en digitaliseret verden, som cypherpunks på mange måder var på forkant med. USA's forsøg på at forbyde publicering af Phil Zimmermans krypteringsprogram PGP (Pretty Good Privacy) og USA's forsøg på at skabe bagdøre i krypteringsprodukter, så efterretningstjenester nemt kunne få adgang til indholdet af krypterede beskeder, blev diskuteret indgående.
I en mail-udveksling den 11. februar 1996 på Cypherpunks-listen med Julian Assange hedder det blandt andet:
"Regeringer og organiseret religion har forsøgt at regulere bogtrykningen lige siden den blev opfundet."
Det udtrykker på glimrende vis Julian Assanges verdensanskuelse: Magthavere har altid forsøgt og vil altid forsøge at kontrollere information til deres eget formål. Deraf følger, at al information i princippet bør være tilgængelig for alle for at undgå magtmisbrug, manipulation og undertrykkelse.

Helten og forræderen - Hvem er hvem?
I forsimplet form kan det koges ned til "Information should be free".
Det var en vending som den 22-årige Bradley Manning i maj 2010 brugte under en chat-session med hackeren Adrian Lamo. En chat-session, som kom til at ændre Bradley Mannings liv for bestandig og sendte ham i fængsel.
Bradley Manning var efterretningsanalytiker i Irak, hvor han havde adgang til mængder af fortrolige oplysninger. Under en chat-session 22. maj betror Bradley Manning sig til Adrian Lamo og siger, at han har lækket 260.000 konfidentielle memoer til Wikileaks.
Den 25. maj skriver Bradley Manning blandt andet:
"Jeg vil have at folk ser sandheden...uanset hvem de er...fordi uden information kan offentligheden ikke træffe beslutninger på et velunderrettet grundlag."
Adrian Lamo var ikke enig, men sagde ikke noget til Bradley Manning. I stedet gik han til FBI og fortalte om sine chat-sessioner med Bradley Manning. Adrian Lamo var bekymret for at oplysningerne i de mange konfidentielle dokumenter kunne skade USA's nationale sikkerhed. Med til historien hører, at Adrian Lamo erklærede sig skyldig i at have hacket New York Times website og i 2004 indgik han en aftale med anklageren om 6 måneders husarrest, to års betinget fængsel og en bøde.
Er det en patriotisk pligt at lække oplysninger, hvis man mener, at fædrelandet begår ulovligheder eller er der tale om landsforræderi, hvis man lækker oplysninger?
Er Bradley Manning helten og Adrian Lamo skurken eller er det omvendt?"
CITAT SLUT

Realpolitik og idealisme
De fortrolige dokumenter som Bradley Manning tilsyneladende lækkede var rapporter fra amerikanske ambassader med beskrivelser af fremmede landes regeringer. Det er tilsyneladende nogle af dem som indgår i det kommende læk (Bradley nævner 260.000, mens Wikileaks taler om 7 gange så mange som Irak-dokumenterne, omkring 2,8 millioner, så tallene passer ikke helt).

OPDATERET: 29. NOVEMBER: Wikileaks skriver i forbindelse med frigivelsen at "The full set consists of 251,287 documents, comprising 261,276,536 words (seven times the size of "The Iraq War Logs", the world's previously largest classified information release)."
Det er altså antallet af ORD, der er 7 gange så stort i forhold til Irak-dokumenterne. ikke antallet af dokumenter som man måske kunne tro på baggrund af Wikileaks Twitter-feed fra 21. november.
De mange dokumenter bliver også frigivet over de næste mange måneder. Indtil videre er det kun 246, der er frigivet, så du kan nå at læse dem alle og danne din egen mening.
Læs de frigivne dokumenter her

Hvis Wikileaks frigiver alle dokumenterne, er det så en fornuftig beslutning?

For Bradley Manning og Julian Assange synes sagen klar.
Hvis befolkningen i et demokrati ikke får leveret en så sandfærdig og objektiv fremstilling af verdens begivenheder som muligt, vil de træffe deres demokratiske valg på et ufuldstændigt grundlag.

De fleste vil formentlig være enige med det udsagn.
Men er det en forsimplet verdensopfattelse?

I debatten om overvågning af civilbefolkningen høres ofte vendingen "Hvis du ikke gør noget galt, så har du intet at skjule".

Det er lidt samme argumentation som Wikileaks indirekte anvender over for magthavere.

Men de fleste har jo noget at skjule - ikke nødvendigvis fordi de er ved at planlægge en terroraktion eller er ved at etablere New World Order, men af mere menneskelige grunde.
Er du eksempelvis interesseret i, at dine brokkerier over dine ulidelige kollegaer/kunder/chef/svigerfamilie/etc. kommer ud til verdens skue?
Mon ikke der dagligt forekommmer lidt for ærlige udmeldinger om eksempelvis kunder/konkurrenter i danske virksomheder? Udmeldinger som ikke bør komme uden for virksomhedens fire vægge.

Amerikanske diplomater, der taler frit fra leveren i fortrolige dokumenter om en udenlandsk statsleder, vil heller ikke være interesseret i at den slags kommer ud.

Men hvis dokumenterne afslører at vesten stiltiende samarbejder med diktaturer baseret på korruption og tortur i nogle lande, mens vi samtidig fordømmer - og invaderer - andre lande, er det vel grund nok til at lække dokumenterne, så vi ved, hvad vores regeringer gør i vores navn?

Eller foretrækker vi at leve i (forstilt?) uvidenhed?

Can we handle the truth?