Hvem skal dræbes, når Wikileaks-stifteren og det frie internet er døde?

Der er nu gået en uge siden Wikileaks frigav det første bundt af fortrolige dokumenter fra amerikanske diplomater.
(Der er i skrivende stund "kun" frigivet 842 af de i alt 251.287 dokumenter)

Dræb Assange
Den første uge bød blandt andet på opfordringer til at dræbe Wikileaks-stifteren Julian Assange. Ikke fra muslimske fundamentalister eller diktaturer som Nordkorea, men fra topfolk i demokratiske landes regeringer og ledende opinionsmagere i USA.
En af dem var professor Tom Flanagan fra University of Calgary i Canada. Han fungerede tidligere som senior rådgiver for den canadiske premierminister. Se videoen her og læs videre.

Tja, hvad synes du?
Hvis professoren føler sig endnu mere "manly", begynder han vel snart at bombe datacentre rundt omkring i verden, hvor Wikileaks holder til?
Tom Flanagan har siden trukket sine bemærkninger tilbage.

Tom Flanagan står ikke alene med opfordringen til at dræbe Assange.
Dagen efter Tom Flanagan trak sine ord tilbage, publicerede The Washington Times en klumme af Jeffrey T. Kuhner med overskriften "Assasinate Assange". Dermed slutter Kuhner - "Killer" Kuhner? - sig til en liste af andre amerikanske opinionsmagere som Bill O'Reilly fra Fox News og Bushs tidligere taleskriver Marc Thiessen.

Der er ikke løsnet nogen skud endnu, men vi har allerede set det første likvidationsforsøg.

Vi bestemmer, hvad internettet kan bruges til
Ikke mod Julian Assange, men mod det frie internet.

Først var det Amazon, der bukkede under for politisk pres og sparkede Wikileaks ud af sin Elastic Compute Cloud (EC2).

Det skete efter pres fra den indflydelsesrige senator Joe Lieberman. Joe Liebermann er blandt andet formand for Homeland Security and Governmental Affairs Committee. På senatorens website meddeles følgende:
"Efter at have læst presserapporter om at Amazon hostede Wikileaks website, kontaktede personale fra Komiteen (Homeland Security and Governmental Affairs Committee, red.) Amazon om tirsdagen for at få en forklaring."
Det hedder på websitet:
"[Amazon's] beslutning om at lukke for Wikileaks er den rigtige beslutning og bør sætte standarden for andre virksomheder som Wikileaks anvender til at distribuere sit ulovligt erhvervede materiale. Jeg opfordrer alle andre firmaer eller organisationer som hoster Wikileaks til omgående at afbryde forbindelsen med dem."

Læg mærke til Liebermans og andre politikeres retorik. De nævner, at der er tale om stjålne dokumenter.
Ikke et ord om at offentlighedens interesser i nogle tilfælde kan veje tungt nok til at whistleblowers lækker fortrolige papirer.

Det tog ikke lang tid førend andre amerikanske internet-selskaber fulgte opfordringen fra Joe Lieberman.

Wikileaks fjernes fra USA
Det gjaldt blandt andre for Tableau Software som ikke mere ville hoste grafik for Wikileaks. Tableau Software kommer med følgende interessante melding:
"Vores servicebetingelser kræver, at folk der benytter Tableau Public ikke uploader, poster, emailer, transmitterer eller på anden vis gør indhold tilgængeligt som de ikke har rettigheder til at gøre tilgængelige."
Der var, så vidt jeg ved, tale om meta-data for de lækkede dokumenter, og ikke dokumenterne selv. Wikileaks benyttede Tableau Public til at visualisere hvilke emner som dokumenterne berørte ved hjælp af diverse grafik.

Meldingen fra Tableau minder en del om den officielle forklaring fra Amazon for at smide Wikileaks ud. Amazon nægter i forklaringen at de er blevet presset af den amerikanske regering til at lukke for Wikileaks, men henviser til sine servicebetingelser:

"WikiLeaks fulgte dem ikke. Der var adskillige afsnit som de overtrådte. Eksempelvis siger vores servicebetingelser at "du repræsenterer og garanterer at du ejer eller kontrollerer alle rettigheder til indholdet... at anvendelse af indhold som du leverer ikke overtræder denne bestemmelse og ikke forårsager skader på nogen person eller entitet."
(Tja, den sidste del betyder vel, at forfattere af gør-det-selv-bøger ryger væk fra Amazons elektroniske boghylder)

Torsdag nat var det EveryDNS, der lukkede for domæneadgangen til Wikileaks.org. Officielt skete det, fordi Wikileaks for udsat for DDOS-angreb og dermed forstyrrede EveryDNS' øvrige kunder.

Lørdag var det så internetbetalingstjenesten Paypal, der meddelte, Wikileaks-kontoen blev lukket, fordi den blev benyttet til ulovlige aktivteter.

Lovgivning mod piratkopiering af musik, film - og uønsket information
De ovennævnte firmaer er selvfølgelig private virksomheder, der kan vælge at gøre forretning med hvem de ønsker. Men der er lovgivning på vej, som skal være med til at kontrollere informationen på internettet og lukke af for information, som skønnes skadelig for den nationale sikkerhed.

Eksempelvis er Joe Lieberman igang med at udfærdige SHIELD Act (Securing Human Intelligence and Enforcing Lawful Dissemination), blandt andet for at kunne lukke af for whistleblower-sites som Wikileaks.

Der er også andre lovgivningsmæssige tiltag i gang, som vi bør være meget opmærksomme på.
Det er Combating Online Infringement and Counterfeits Act (COICA) i USA og den globale Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA), som er interessante. De retter sig mod at begrænse piratkopiering af musik og film, men bemærk, at der tales om "ulovligt erhvervet materiale" og om hvorvidt Wikileaks "har rettighederne" til indholdet i forbindelse med Wikileaks-nedlukningerne.

Frankrig lukker af for Wikileaks - Hvad med Godwin?
Og det er ikke kun USA, der er igang med hvad der kan beskrives som censur af internettet. I Frankrig lægges der også op til at fjerne alt Wikileaks-relateret fra franske servere.

Der er et citat, som ofte er blevet brugt, når kontrollen med indhold på internettet er blevet skærpet.
"Da de kom efter kommunisterne, sagde jeg ikke noget, fordi jeg ikke var kommunist. Da de kom efter socialdemokraterne, sagde jeg ikke noget, fordi jeg ikke var socialdemokrat.Da de kom efter jøderne, sagde jeg ikke noget, fordi jeg ikke var jøde. Da de kom efter fagforeningsfolkene, sagde jeg ikke noget, fordi jeg ikke var fagforeningsmand. Da de kom efter mig - så var der ikke nogen tilbage, der kunne sige noget." Martin Niemöller

Jeg syntes, det var paranoia og et eksempel på Godwins lov, at anvende citatet da pædofili-sider blev blokeret. Efter blokeringen af The Pirate Bay begyndte citatet at give mening i internet- og censursammenhæng. (Pirate Bay er blandt andet med til at distribuere Wikileaks' "insurance"-fil. Det er blevet besværligt for danskere at anvende Pirate Bay til at få fat i den slags information). Med dødstrusler og forsøgene på at lukke Wikileaks synes det at være højaktuelt. Spørgsmålet er, om vi er nok tilbage til at kunne sige fra?

Den internationale journalistiske organisation Reporters without borders udtrykker på deres hjemmeside forfærdelse over den demokratiske fallit:
"Vi er chokerede over, at lande som Frankrig og USA pludselig bringer deres politik vedrørende ytringsfrihed på linie med lande som Kina."

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU melder sig også i koret af protester mod forfølgelsen af Wikileaks:
"Hvis aviser kan blive gjort kriminelt ansvarlige for at publicere lækket information om regeringspraksis, så havde vi aldrig fundet ud af at CIA havde hemmelige fængsler eller at regeringen udspionerer uskyldige amerikanere. Retsforfølgelse af udgivere af fortroligtstemplet information truer den undersøgende journalistik som er nødvendig for en velinformeret offentlig debat om regeringens handlinger...," siger Hina Shamsi, fra ACLU's National Security Project.

Er næste skridt traditionelle medier?
Republikaneren Ron Paul, der ofte går imod den officielle partilinie, støtter op i kritikken af censuren mod Wikileaks
"I et frit samfund skal vi kende sandheden," citeres Ron Paul af Politico .
"I et samfund hvor sandheden bliver til forræderi, der kommer vi i problemer. Og det sker nu, folk der afslører sandheden, de kommer i problemer på grund af det...
Det handler om medier, gør det ikke? Jeg mener, hvorfor ikke anklage The New York Times eller hvem som helst, der frigiver det her?"

Er det næste skridt?
Skal New York Times, The Guardian og andre, der refererer fra de lækkede dokumenter, forvises fra internettet?
Skal der udstedes mordtrusler - "demokratiske" fatwaer? - mod deres redaktører?