ANNONCE:
Det officielle Bilderberg-site
Slår man www.bilderbergmeetings.org op på whois.org kan man se, at domænet blev oprettet 25 november 2009 og at det senest blev opdateret 17. juli forrige år.
Domæneregistreringen er foretaget af den hollandske internetudbyder virtualbuilding. Bilderberg-møderne er opkaldt efter det hollandske hotel Bilderberg, hvor det første møde blev afholdt i 1954.
Først og fremmest undskyld for at denne blog indeholder oplysninger om en uaktuel begivenhed, der fandt sted for mere end 2 uger siden.
På den anden side; der ikke har været så meget skriveri om begivenheden, så dette blogindlæg dækker måske et hul.
Begivenheden er dette års Bilderberg-møde, der blev afholdt 9. - 12. juni i St. Moritz i Schweiz.
Et af punkterne på årets agenda var "Social Networks: Connectivity and Security Issues". Der var da også en hel del tunge repræsentanter fra it-branchen, der kunne komme med værdifuld information til det punkt.
USCYBERCOM, EU's digitale agenda og sociale netværk Umiddelbart springer Eric Schmidt fra Google og Craig Mundie fra Microsoft i øjnene. Begge deltog også på forrige års Bilderberg-møde, som
jeg skrev om her.
Neelie Kroos, EU-kommisær for Den digtale agenda i EU er også en genganger fra deltagerlisten sidste år.
Amazon er repræsenteret ved stifteren og CEO Jeff Bezos.
Mindre kendte it-personer er Reid Hoffman, medstifter af LinkedIn. Medstifteren af Facebook, Chris R. Hughes er en anden person fra de sociale netværk. Peter Thiel fra Clarium Capital Management var med til at investere i Facebook og var også med til det 4-dages møde.
Så vi har Google, Microsoft, Facebook og Linkedin repræsenteret sammen med EU-kommisæren, der lægger de overordnede retningslinier for den digitale agenda i EU. De er suppleret med Keith B. Alexander, øverstkommanderende for USCYBERCOM, USA's digitale sikkerheds taskforce. Keith B. Alexander er samtidig direktør for NSA, den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency.
Hvad er sikkerhedsudfordringerne ved sociale netværk?
Som sidste år var en liste over mødedeltagere samt en overordnet agenda tilgængelige for interesserede på dette website, der
øjensynligt er Bilderbergs officielle website. Pressen var også repræsenteret i form af chefredaktøren fra Economist John Micklethwait samt to Economist-journalister samt Matthias Nass fra Die Zeit.
Vi har også en klummeskriver og professor i journalistik fra University of Groningen i form af Marc E. Chavannes.
Aftalen med diverse chefredaktører og medie-ejere som har været tilstede ved Bilderberg-møderne siden 1954, har dog været, at der ikke bliver rapporteret fra møderne. Det er derfor begrænset, hvad Economist og den hollandske klummeskriver vil rapportere om Bilderberg-mødet.
Årsagen til hemmelighedskræmmeriet er, at deltagerne skal have mulighed for at tale frit uden at risikere at blive citeret i alverdens medier.
Som journalist møder jeg ofte folk, der kun vil tale til baggrund og ikke ønsker at blive citeret, hvilket jeg respekterer.
Derfor kan jeg godt følge ideen om at deltagerne ikke ønsker, at deres udtalelser citeres.
Men hvorfor er det ikke muligt med et kort sammendrag af, hvad de meget overordnede mødepunkter egentlig dækker over?
Hvad ligger der eksempelvis bag mødepunktet "Social Networks: Connectivity and Security Issues"?
Er det en
sikkerhedsudfordring, at Wikileaks eksempelvis anvender Twitter?
Eller er det generelt muligheden for at kommunikere anonymt via nettet, som er et problem? Som eksempelvis en
arbejdsgruppe under det danske justitsministerium mener.
Eller hvad ligger der bag "demografiske udfordringer" som stod på årets agenda.
Refererer det til ældrebyrden - de stadig flere ældre og færre yngre i de fleste vestlige demokratier - eller er det den hastigt voksende verdensbefolkning, der blev diskuteret?
Ville det ikke være en ide, at offentligheden blev bekendt med nogle af de udfordringer og løsningsmuligheder, som lederne øjensynligt diskuterer? Det kan de udsendte journalister godt uden at citere navngivne Bilderberg-mødedeltagere.
Hvem ved, måske kunne en mere åben proces ligefrem berige diskussionen og løsningsforslag?
Men den totale medie-blackout af Bilderberg, der herskede i mange år - og vel egentlig stadig hersker, da det er forsvindende med historier om årets Bilderberg-møde - fortsætter og har skabt grobund for en skepsis og en stor mistillid til, hvad formålet med møderne egentlig er.
Den globale elite
Mistilliden bliver ikke mindre af, at det er den globale elite af erhvervsledere, embedsmænd, topledere og andre, der sammen besidder mere magt end World Economic Forum, som mødes til Davos-topmødet.
Eksempelvis er der "the usual suspects" fra bankverdenen: Præsidenten for Verdensbanken, Robert B. Zoelllick; præsidenten for den europæiske centralbank Jean-Claue Trichet; Formanden for Goldman Sachs Peter D. Sutherland; Josef Ackermann, topchef i Deutsche Bank, Marcus Agius formand for Barclays og David Rockefeller tidligere formand for Chase Manhattan Bank.
Dominique Strauss-Kahn fra IMF var forhindret af personlige og retslige årsager.
Dertil kommer magtfulde politikere som EU-præsident Herman van Rompuy, topchefer for globale selskaber som Shells CEO Jorma Ollila og indflydelsesrige personer som
Robert E. Rubin, der personificerer sammenblandingen af regerings-, bank- og embedsmandsmagt.
I år deltog danskeren Peter Schütze fra Nordea sammen med to andre danskere; Ulrik Federspiel fra Haldor Topsøe og Anders Eldrup, CEO hos DONG Energy.
Navnene passer godt sammen med de billeder af Bilderberg-deltagere, som aktivister og demonstranter har lagt på nettet.
Nogle af dem kan ses på The Guardian. The Guardian er, så vidt jeg ved, den eneste større medieorganisation, der havde sendt en person til Schweiz. Komikeren Charlie Skelton
skrev en Bilderberg-blog fra Schweiz, ligesom han gjorde det
forrige år fra Sitges i Spanien.
Sammenblanding af virksomhedsinteresser og demokratiske regeringers prioriteter?BBC har dog skrevet
en artikel om Bilderberg i forbindelse med dette års Bilderberg-møde. Det er dog et underligt misk-mask af en artikel.
Det tager ikke mange linjer, førend folk, der interesserer sig for hvad Bilderberg-møderne handler om, bliver kædet sammen med anti-semitisme, Protocols of the Elders of Zion og folk, der mener, at den engelske kongefamilie er formskiftende øglelignende personer.
Det kunne have været mere interessant, hvis BBC havde forfulgt historien om, at den
engelske finansminister George Osborne deltog på Bilderberg-møde i sin rolle som finansminister. (Anders Fogh Rasmussen var også afsted på skatteydernes regning i 2003. Selvom det således var i embeds medfør, kunne offentligheden ikke få indsigt i, hvad møderne handlede om.
Dokumentationen var blevet væk)
Eller at Labours Peter Mandelson var den anden britiske politiker, der fulgte den konservative George Osborne til Schweiz. George Osborne og Peter Mandelson havde et
halvoffentligt skænderi efter de sammen med Nat Rotschild mødtes på den russiske oligarks Oleg Deripaskas luksus-yacht på Korfu i sommeren 2008.Det skabte meget røre i den britiske presse dengang. En Labour og konservativ topleder som gæst på en russisk oligarks luksus-yacht. Med historier om, at
oligarken ville give penge til de konservative.
Men når Mandelson mødes i fire dage med George Osborne, russiske oligarker som Alexei Mordashov og eksempelvis viceformanden for Rothschild Europe, Franco Bernabè, så skriver BBC - eller andre medier - ikke om den sag.
Underligt?
Aktivister mødte Eric Schmidt, Wallenberg og Mandelson Takket være aktivister i Schweiz udstyret med foto og video samt adgang til det stadig åbne internet, så er det ikke længere muligt at benægte, at Bilderberg-møderne finder sted. Vi har også mulighed for at få dokumenteret hvem, der deltager på møderne (i hvert fald nogle af dem, som aktivisterne får billeder af. Det er jo ikke sikkert, at Bilderberg-sitets deltagerliste er fyldestgørende.)
Nedenstående videoer optaget af aktivister viser eksempelvis Google's Eric Schmidt sammen med svenske Wallenberg og en række andre Bilderberg-deltagere. Ingen af deltagerne har dog lyst til at tale med aktivisterne.
Vi bliver ikke så meget klogere på, hvad årets møde egentlig handler om.
Hvordan kan vi det?
Eller skal vi blot være ligeglade.
Er det blot en slags global
VL-gruppe, som har ret til at mødes uden offentligheden skal have noget at vide?