Skal sociale netværk overvåges og reguleres?

"Free this week, for quick gossip/prep before I go and destroy America"
Tankeløs drengerøvskommentar på Twitter, der førte til at Leigh van Bryan og Emily Bunting blev nægtet indrejse til USA.
Sikkerhedsvagterne fra Homeland Security i Los Angeles International Airport ville ikke godtage Leighs forklaring om, at "destroy" er engelsk slang for at feste igennem og at hans tweet ikke var ment bogstaveligt.

En anden af Leigh van Bryans tweet, der var inspireret af den amerikanske serie Family Guy, blev også taget alvorligt af Homeland Security:
"3 weeks today, we're totally in LA p*ssing people off on Hollywood Blvd and diggin' Marilyn Monroe up!"
Det fik åbenbart sikkerhedsfolkene til at checke parrets baggage for spader.

Når algoritmer ikke forstår drengerøvs-humor
I artiklerne nævnes ikke så meget om, hvordan Department of Homeland Security fik kædet de to turisters indrejse sammen med de pågældende tweets, men det er rimeligt at antage, at det er via en automatisk sammenkædning af elektroniske passager-oplysninger og parrets profiler på sociale medier. Via en datamining, hvor der ledes efter potentielt farlige ord, er Leighs tweets nok blevet markeret som mistænkelige.
"Destroy America" er nok ikke det mest uskyldige set fra algoritmen og Homeland Security's synspunkt.  

Her mere end 10 år efter Total Information Awareness-projektet (pdf) og afledte projekter blev iværksat for at støvsuge elektronisk kommunikation og analysere dem for terror-profiler, er skelnen mellem alvorlige trusler og drengerøvs-kommentarer tilsyneladende noget, der stadig volder problemer. 
 
Er Twitter mere løs værtshus-snak end traditionelle medier? 
Det engelske turist-par ville nok have været glade, hvis algoritmerne havde et drengerøvs-filter eller et filter for hvad den engelske undersøgelsesdommer Lord Justice Leveson kalder "pub chatter" - værtshussnak.

Lord Justice Leveson er igang med en undersøgelse af pressens rolle i Storbritannien som følge af hacking-skandalen forrige år.
Han argumenterede i forrige uge for, at sociale medier som Twitter og Facebook skal underkastes andre regler end de traditionelle medier, da kommunikationen på Twitter og Facebook ofte har karakter af "pub-chatter".
(Han nævnte ikke noget om, at virksomheder - også traditionelle medier - i stigende grad anvender sociale medier som en ekstra kanal for deres budskaber) 

Retten til at blive glemt
Nye foreslåede databeskyttelsesregler kunne have hjulpet Leigh van Bryan med at fjerne de famøse tweets. Med en "ret til at blive glemt" lægger EU op til, at brugere får ret til at slette alle data på et socialt netværk. En "ret til at portere data" er ligeledes med til at understrege, at det er brugerne, der ejer deres egne data på de sociale net - noget som ikke er tilfældet i dag. Der er dog også kritik af forslaget.

(I en ellers seriøs tweet-chat om de foreslåede nye regler for databeskyttelse viste EU-kommisær Neelie Kroes sin humoristiske side, da hun besvarede et useriøst spørgsmål om "Hvad har du på?" med følgende:
"What am I wearing? Would u believe if I say Chanel number 5 and nothing else?"
Gad vide, hvordan algoritmerne vil fortolke den? Potentiel nudist?)

Hvor går udviklingen hen?
Jer er i gang med at arrangere konferencer om en række af de problemstillinger, som ovenstående historier handler om (dog ikke om Neelie Kroes er nudist). Konferencerne sker i regi af International Institute of Communications. I december havde vi en konference i Washington, hvor teleselskaber, it-virksomheder som Google og Microsoft samt mediehuse og andre interessenter fra spændingsfeltet mellem it, telekommunikation og medier diskuterede - ofte meget åbenhjertigt -emner som SOPA, ACTA, databeskyttelse og hvor udviklingen går hen for de stadig mere konvergerende kommunikations- og medie-platforme.
Vi holder et tilsvarende Telecoms and Media Forum i Bruxelles i april og et i Berlin i juni.
 
Jeg ser frem til nogle spændende debatter. 
Indtil da kan vi overveje, om de sociale medier kan anvendes til menneskelig spontan kommunikation? 
Eller om vi skal ned på pubben og/eller stå ansigt til ansigt med folk, hvis vi vil have en ægte levende spontan kommunikation, hvor man ikke behøver at veje ordene på en guldvægt?