Det er efterhånden en del år siden, at jeg læste Richard B. Stallmans essay fra 1997: Right to read. Kort fortalt er det en historie om, hvordan kopisikring engang i fremtiden har udviklet sig til en decideret trussel mod deling af viden og bøger.
Adgang til information er i fremtiden nøje kontrolleret, så det eksempelvis kun er ejeren af elektroniske bøger, der har ret til at læse dem.
Det at dele viden og information er i fremtiden en alvorlig strafbar handling.
Essayet hamrer sit budskab igennem: DRM kan være en trussel mod adgang til information - et grundstof i et demokrati.
Nu er der selvfølgelig forskel på adgang til information og adgang til DRM-fri musik. Det er ikke et spørgsmål om liv eller død at have den nyeste musik - medmindre man er teenager
Men Richard B. Stallmans unuancerede, men effektive essay rumsterer.
Fred Amoroso foreslår selv, at DRM ses i en større sammenhæng end blot musik: "Fakta er, at DRM har en stor betydning på tværs af forskellige former for indhold og på tværs af forskellige medie-afspillere. Derfor skal diskussionen ikke begrænses til musik."
Endnu er e-bøger ikke slået igennem, men når(?) det sker, vil det selvfølgelig være oplagt at anvende DRM til at begrænse fri adgang til e-bøger. Rent teknisk vil der ikke være noget i vejen for, at vi bevæger os imod en dystopisk fremtid som Richard B. Stallman beskriver i sit essay.
Selvom det ikke går så galt, at man som borger mister rettigheder som adgang til information, så vil det medføre mistede forbrugerrettigheder.
Læser man Fred Amorosos vision, lyder det som om, at forbrugeren skal opgive sin ejendomsret til et produkt. I stedet skal brugeren blot leje indhold for en tidsbegrænset periode eller et bestemt sted:
"Eksempelvis passer DRM perfekt til at måle brugsrettigheder, så forbrugere der ikke ønsker at eje indhold, som en film, kan "leje" den. Tilsvarende, brugere der kun ønsker at bruge indhold på en bestemt enhed kan betale mindre end dem, der ønsker at at bruge indholdet alle steder - sommerhuse, biler, forskellige afspillere og på afstand. Hvis vi dropper DRM nu vil alle forbrugere blive dømt til en "one size fits all" situation som vil øge omkostningerne for mange af dem"
Jeg ved ikke med jer, men jeg kan eksempelvis købe DVD'er i mit lokale Tesco-supermarked for omkring kr. 35 (Ikke de allernyeste premiere-film). I den engelske Blockbuster skal jeg betale omkring kr. 30 for at leje en film. Jeg synes, valget er enkelt.
Den brugsdifferentierede pris som Fred Amoroso lægger op til, vil jeg vædde en gammel spolebåndoptager på samlet set vil blive dyrere og mere besværlig for forbrugerne.
De billige digitale medier taler for at man ejer indholdet - ikke at man blot lejer. Men med en underlig logik når indholdsleverandørerne altså frem til det modsatte.
I dag kan jeg eksempelvis afspille mine CD'ere i min bil, min computer, andres computere, min cd-afspiller og andres CD-afspillere.
Det samme er ikke muligt med DRM-musikfiler købt hos eksempelvis iTunes.
Ideen om brugsdifferentieret pris på digitalt indhold pushes for mig at se udelukkende af indholdsleverandørerne. Der er ikke et forbrugerkrav.
For mig lyder mange af Fred Amorosos pointer som ren Orwellsk Newspeak. Et par eksempler "DRM øger forbrugerværdien, den forringer den ikke" "DRM vil øge elektronisk distribution." "...når alle former for indhold flytter fra fysisk til elektronisk form kan DRM være en vigtig brik i at gøre det muligt..."
Så grundet en "forbrugerberigende" DRM-teknologi som HDCP, kan folk altså nu opleve flimrende skærme; næsten som hvis der var en løs forbindelse i et gammelt analogt fjernsyn. Det er da fremskridt.
For at være fair overfor Fred Amoroso så er hans udgangspunkt en universel, velfungerende DRM-teknologi, så bøvl med inkompatible DRM-formatter undgås.
Derfor foreslår han også Steve Jobs, at Macrovision overtager ejerskabet af Apples FairPlay DRM-teknologi, så Macrovision kan sikre kompatible DRM-teknologier.
En ting er ihvertfald sikkert: "en universel, velfungerende DRM-teknologi" er total utopi.
"DRM" er ganske simpelt bare et fint ord for "ekstraordinært lukkede propritære formater". Der er af natur så langt væk fra interoperabilitet som man kan komme.
Det er selv IFPI ved at forstå - hvis man skal tro Jesper Bay i dette interview: http://comon.dk/ (...)
Det manglede da også bare... nu har producenterne af "DRM" (som f.eks. Macrovision) i årevis lokket indholdsproducenterne med at det perfekte DRM var "lige om hjørnet" og de bare skulle vente til næste version.
Ja hvis det stod til producenterne, saa ville det ikke vaere muligt at afspille/se/lase filer mere end x antal gange, for den maade kan de tvinge brugerne til at betale flere gange for et produkt de allerede har koebt.
DRM handler KUN om at begraense forbrugernes rettigheder, og intet andet. Det er som hvis en bilforhandler bestemmer hvor meget du maa koere i din bil, hvem der maa koere den og hvor du mae koere med den. Det er til grin.
"DRM systems are broken in minutes, sometimes days. Rarely, months. It's not because the people who think them up are stupid. It's not because the people who break them are smart. It's not because there's a flaw in the algorithms. At the end of the day, all DRM systems share a common vulnerability: they provide their attackers with ciphertext, the cipher and the key. At this point, the secret isn't a secret anymore." http://www.dashes.com/ (...)
DRM is a complete lie:
"DRM has absolutely nothing to do with protecting content, it is about protecting the wallets of major corporations. The funny thing is they aren't protecting it from you, they are protecting it from each other." http://www.theinquirer.net/ (...)
Hvordan skal algoritmer på jagt efter terror-trusler forholde sig til "morsomme" tweets? Er tweets (også) værtshus-snak eller skal de reguleres? Og er det rigtigt, at en EU-kommissær tweeter nøgen - kun iført Chanel No 5?
Når der tales om apps til smartphones, så er det nærmest underforstået, at det handler om native apps. Men vil det forblive sådan fremover? Hvad er dine erfaringer med mobile løsninger?
Twitter-feeds anvendes til at forudsige aktiekursers bevægelser. Supercomputer gennemtygger millioner af nyhedsartikler og forudsiger begivenheder som det arabiske forår. Ja, Hari Seldon kommer til live.
Bruger din virksomhed den måske lidt stille ferieperiode til at udvikle nyttige mobile apps til glæde for virksomhedens medarbejdere? Computerworld vil gerne høre om jeres projekter - store som små.
Som et af de få medier i Danmark viderebringer Computerworld oplysninger om årets Bilderbergmøde. Topledere fra Amazon, Facebook, Google, LinkedIn og Microsoft diskuterer sociale netværk og sikkerhedsproblemer med EU's digitale kommissær og den øverstkommanderende for USA's cyberforsvar. Bonus-video: Bilderberg-deltagere støder ind i aktivister.
- Et kritisk syn på it globalt, lokalt og på nettet. En teknologi-kritisk blog hvor Computerworlds korrespondent, Dan Mygind, går bagom it-spind og branchens hypede begreber. Dan Mygind er journalist, datalog og nørd med tilbøjeligheder til maskinstorm når hype og spin forsøger at gøre it til mere, end det er: Et værktøj baseret på 0 og 1.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 20. februar 2007 kl. 15.05
| 
|
