ANNONCE:
Man skal vist have overvintret i Richard Stallmans skæg for stadig at tro på netneutralitet.
Ideen om nettet som stedet, hvor ideen om "information wants to be free" virkeliggøres, er nødlidende.
Nettet som et sted, hvor datapakker flyder frit og uhindret af censur og kontrol, er stort set ovre.
Egentlig kan man ligeså godt tro på julemanden(s skæg) som at tro på, at de datapakker, der udgør vores email-kommunikation, web-browsing, Skype-samtaler, billeder, musikfiler, videofiler og hvad man ellers sender via Internet Protocol (IP), reelt vil flyde uhindret og uset gennem tele- og internet-udbydernes netværkskabler i fremtiden.
Deep Packet Inspection udbredtI dag har mange teleselskaber og internetleverandører udstyr stående i deres netværk som er i stand til at lave Deep Packet Inspection og traffic shaping.
Med Deep Packet Inspection kan teleselskaberne kigge dybt ned i de datapakker som udgør din netkommunikation og se dataindholdet.
Selvom man anvender kryptering, er udstyret i stand til at identificere hvilke datapakker der eksempelvis er fildelingstrafik.
Med traffic shaping kan udbyderne vælge at blokere eller minimere trafikstrømmen af fildelingsdatapakker.
Udstyr som
Cisco's Service Control Engines er i stand til at identificere op til små 1000 forskellige protokoller og applikationer ud fra datapakker på netværket.
Teleselskaberne siger, at de ikke er interesserede i den enkelte brugers trafik, men anvender oplysningerne fra eksempelvis Cisco's SCE-udstyr til at planlægge netværkskapacitet og i sjældne tilfælde regulere nettrafikken.
Eksempelvis ved at
lægge midlertidig begrænsning på fildelingstrafik.Samtidigt kan udbyderne sikre bedre kvalitet for IP-telefoni, når det er muligt at skelne mellem forskellige trafiktyper.

Er ideen om netneutralitet kravlet i hi bag Stallmans viltre skæg og lokker?
Copyright-håndhævelse og censurDet er vel ikke så slemt?
Næ, men vi er kun lige ved starten af etableringen af det regulerede net.
Jeg vil æde Stallmans skæg, hvis vi ikke i fremtiden ser mere avanceret udstyr blive brugt til mere effektiv blokering.
Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI har jo allerede luftet den mulighed,
at blokering skal ske på IP-niveau.OK, så blokering af hvad en dansk domstol anser som et piratkopisted er vel ikke så slemt?
Selvom der ryger et par uskyldige lovlige fildelinger med i købet.
Men hvad med whistleblower-information? Skal det også blokeres?
Ja, vil en bank som schweiziske Julius Bear mene.
Med penge til de rigtige advokater har banken
fået blokeret adgangen til wikileaks.org, der har dokumenter, hvor Julius Bear anklages for pengevask og skatteunddragelse.
En californisk domstol beordrede dog kun en DNS-blokering, så wikileaks.org kan stadig tilgås på
http://88.80.13.160/ samt et utal af mirror-sites.
Filtrering på IP-adresse vil være langt mere effektivt.
Men det stopper ikke her...Efterhånden som Richard Stallmans skæg bliver længere, vil mulighederne med blokeringsteknologierne blive større.
Hvad med at filtrere på baggrund af dataindholdet. Et digitalt fingeraftryk af de famøse dokumenter på en blackliste over upassende indhold?
Realtids-sammenligning af filer, der transporteres over internettet med en database over ikke-tilladt materiale lyder måske langt ude:
"Det vil aldrig kunne skalere"
Ikke desto mindre følger Cisco interesseret med i, hvad firmaer som
www.audiblemagic.com og
www.advestigo.com går og laver.
Ved profetens skæg!Det vil givetvis også interesse religiøse personer med langt skæg.
De ønsker ikke, at profetens skæg kan ses på internettet.
Her vil en filtrering på pakkeniveau af billedfiler med skæggede profeter være oplagt.
Tænk en lidt mere elegant måde at blokere på end hvad
Pakistan forleden gjorde med Youtube.Er teknologi værdineutral?Her midt i min rablen, må jeg minde mig selv om, at teknologien er værdineutral. Det er hvordan vi anvender den, som bestemmer, om det er et gode eller en ulempe for befolkningen.
Her kommer politikerne ind.
Gad vide, hvor langt de vil gå?
P.S. I det kommende nummer af Computerworlds CTO-magasin ser vi nærmere på teknologien bag produkter som Cisco's Service Control Engines-serie.