ANNONCE:
Sikkerhedseksperter,
politikere,
Forbrugerrådet og Datatilsynet er alle på nakken af Facebook, i modsætning til resten af danskerne, der øjensynlig elsker den sociale tjeneste.
2.000.000 danske profiler er det efterhånden blevet til.
Facebook har været genstand for (berettiget) kritik for at krænke brugernes privatliv.
Det er dog muligt, at man som bruger kan definere dele af privatsfæren på Facebook.
Firmaet Komfo, der er en dansk it-virksomhed med speciale i Facebook-kommunikation, har udviklet
en titrins-guide, der gennemgår de privacy-knapper, som brugeren selv kan dreje på. (PDF-format)
Et udmærket udgangspunkt når man selv vil trække stregerne op for, hvem der skal have adgang til Facebook-indholdet.
Selv om privatlivet bliver strammet op på profilen, kan man stadig ikke bare læne sig tilbage og tro, at den hellige grav er velforvaret.
Facebook er sjovt og på mange måder forunderligt, men der er ingen tvivl om, at de sociale netværk - med Facebook i spidsen - stadig er blandt de mest potente privacy- og sikkerhedstrusler.
Ikke mindst fordi det lader til, at folkene bag Facebook er fuldstændig iskolde over for de henvendelser, som
brugerne retter til firmaet om sikkerhedsproblemer.