ANNONCE:
Den 28. januar er
Europæisk Databeskyttelsesdag. Over hele Europa sætter databeskyttelsesmyndigheder på denne dag særlig fokus på at fremme kendskabet til, hvad databeskyttelse handler om. Databeskyttelsesdagen er en anledning til at gøre en særlig indsats for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder.
Dette initiativ fra Europarådet minder os om, at formålet med databeskyttelse er at varetage hensynet til borgerne. Og vi har i Datatilsynet også en opgave med at bidrage til borgernes mulighed for at forstå, hvilke personlige data der bliver indsamlet og behandlet om dem, med hvilke formål, og hvad deres rettigheder er i den forbindelse.
Denne vigtige opgave fremgår også af
Datatilsynets vision, som indeholder to led: Datatilsynet arbejder for at få virksomheder og myndigheder til et kende, forstå og overholde loven. Og samtidig arbejder vi for, at borgerne får kendskab til deres rettigheder og mulighed for at bruge dem.
De aktiviteter, som Datatilsynet melder ud på dette års databeskyttelsesdag, retter sig både mod borgerne og de ansvarlige myndigheder, virksomheder, foreninger mv.
Inspektioner med fokus på borgernes rettighederDatatilsynet er i gang med at planlægge inspektioner i det kommende halvår. Dette initiativ er i høj grad rettet mod de ansvarlige myndigheder og virksomheders kendskab til og overholdelse af loven. Men samtidig er det også et initiativ til fremme af borgernes rettigheder.
Et emne, som årets inspektioner vil tage fat på, er netop, hvordan de dataansvarlige lever op til og bidrager til varetagelsen af borgernes rettigheder. På en del af inspektionerne vil dette blive hoved-temaet.
Nye informationstekster om sociale netværkPå databeskyttelsesdagen lancerer Datatilsynet et nyt menupunkt under borger indgangen på
Datatilsynet.dk om
sociale netværk.
Samtidig offentliggør vi nye informationstekster og afgørelser, hvor vi har taget stilling til nogle af de spørgsmål, der opstår i forhold til brugere på debatfora og andre sociale netværk.