Stjålne data: Helliger målet midlet?

Fristelsen til at købe informationer om skattesvindlere, der kan føre til retssager, som kan fylde et stort hul i statskassen, er stor.

Så stor at man i Tyskland ikke har kunnet modstå den, på trods af, at informationerne var tyvstjålet og kostede et tocifret millionbeløb.

En ekspert i økonomisk kriminalitet, Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, mener ikke, det er ulovligt. Han vurderer, at "i særlige sager vejer hensynet til almenheden så tungt, at det ikke er kriminelt at videregive fortrolige oplysninger. Og i sager om grov skattesvig vil jeg vurdere, at almenhedens interesse vejer tungere, end den bankansattes tavshedspligt."

Men er det forsvarligt og etisk i orden?

Ikke hvis man spørger Venstres Jens Rohde.

"I en tid hvor det kniber gevaldigt med at få statsbudgetterne til at hænge sammen, og hvor der er stort fokus på griske pengemænd i den offentlige debat, har den tyske regering ikke kunnet modstå fristelsen til at købe de mange data for at få de tyske skattetorsk i nettet," skriver Jens Rohde, der er gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, på en blog.

"Perspektiverne er ikke desto mindre ganske problematiske for en retsstat, og de kalder på en principiel diskussion, som vi også bør tage i Danmark. Spørgsmålet er, hvilke samfundsmæssige og retsstatslige konsekvenser det får, når staten agerer hæler for en kriminel, som har stjålet data om en række kunder i en virksomhed."

Han hører tydeligvis til dem, der mener, det er en dårlig idé.

På den anden fløj finder man SF'eren Jesper Petersen, der er skatteordfører for partiet.

Hans argument er, at det er urimeligt, at nogle lande har en bankhemmelighed, der kan holde hånden over skattesnydere. Derfor må man bruge utraditionelle midler til at få fat i de oplysninger.

Formålet er, ifølge Jesper Petersen både godt og indbringende.

"Hvis vi betaler 30-40 millioner kroner for en cd-rom med navnene på svindlere, der i årevis har snydt statskassen for adskillige hundrede millioner kroner i skat, så er det en god forretning," siger han til Computerworld.

Men hvem har egentlig ret?