David Svarrer

BLOG: Nairobi er en komprimeret by af begrænset udstrækning bygget i højden. Man skal ikke have bevæget sig meget rundt i Nairobis IT-cirkler for at forstå, at David Svarrer og hans Digital Age Institute er en markant institution i bestræbelserne på at "bringe Bangalore til Kenya".


Publiceret d. 4. august 2008 kl. 20.57


 
ANNONCE:
Fordi at det meste af Nairobis business community præsenterer sig i jakkesæt og spadseredragter, gælder det også David. Dertil kommer så en ægte afslappet dansk attitude. Og den skal man ikke lade sig narre af. David Svarrer, 44 år og datalog fra Københavns Universitet, er tydeligvis så meget hjemme i sin business og sit Afrika, at han har overskuddet til at være noget for de samarbejdspartner og studerende som søger Digital Age Institute.

Når man møder David Svarrer møder man en mand som lever og ånder for udfordringen med at få en innovativ og eksklusiv uddannelsesinstitution til at fungere. Fra 7.30 om morgenen til langt ud på aftenen er der gang i det knap 300 kvadratmeter IT-center med tre auditorier, og David er med i næsten alle af timerne som manager, som udvikler, som forelæser.

Instituttet ligger på 16. etage af View Park Towers, der er en markant, meget reflekterende del af Nairobis skyline. View Park Towers er nemlig en highriser i glas, og for at matche den udvendige styling har David Svarrer ladet den Yale-uddannede arkitekt Mwangi Gathinji indrette centeret med bløde kurvede rum - ud fra de principper som i sin tid blev afstukket af den schweiziske filosof Rudolf Steiner.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor stor indflydelse den usædvanlige grundplan har på læringen på de studerendes læring. Men at David har et lydhørt publikum oplever man, når man følger hans undervisning. Her taler en mand som har færdedes hjemmevant i vidt forskellige IT-miljøer; PKA Pension, Rovsing, Politiet, Nokia, SCR Gruppen.
Udfordringen
"Vi ser et enormt potentiale i outsourcing," siger David Svarrer, der gennem sin kenyanske hustru Caroline og sit flydende swahili kender de lokale forhold rigtig godt. Caroline, der er uddannet i København, er netop blevet ejer af sit eget rekrutteringsfirma Kenya Computer Recrutment ltd.

"Outsourcing i større stil kræver dog, at den lokale Kenyanske regering tager sig sammen, for der er for megen korruption og baggårdsinteresser, der bliver plejet uofficielt. Det betyder, at det er vanskeligt at manøvrere hernede, for eksempel med hensyn til licenser osv. - da mange konfliktende interesser skal plejes for at få tingene på plads. Det er besværligt og tidskrævende."
Lokomotiv-status
Jeg har under mit ophold fået fri adgang til at følge undervisningen i de forskellige klasser, og jeg skal love for at de studerende bliver konfronteret. Ikke gennem stokkemetoder eller den sorte skole, men gennem for eksempel Davids mange illustrative eksempler og de perspektiver han opregner fra en omfattende praksis, men også fra de indgående projekter til softwarehuset. Hvor de studerende igen og igen bliver konfronteret med løsningsmuligheder, og om de positivt kan bidrage med noget til projektet.

Et af disse succesprojekter er den DVT-software de studerende præsterede til branchemessen ICT Expo 2007. Digital Age Institutes digitaliserede registrering af messedeltagere per stregkode er ikke blot siden hen blevet standard på, men det er nu også en vare man sælger videre til en række interesserede kenyanske virksomheder.

Med den hurtigt voksende økonomi in mente, og de store forskelle mellem rige og fattige som let følger med, er sikkerhed i hele taget en slagvare i det professionelle Kenya. Fra masaierne, der med spyd, korte sværd og køller beskytter safarigæsterne i nationalparkerne, til et utal af vagtkorps i Nairobi, bl.a. vore egne G4S (Falck Securitas), der med en stab på 10.000 har fem gange flere ansatte i Kenya end i Danmark.

For at komme op til David i View Park Towers skal man først gennem venlige vagter og deres håndskannere før man får lov at bruge elevatorerne. Hos Digital Age Institute har man altid en receptionist på entréen.

Det er ud fra modne overvejelser og erfaringer fra bl.a. offshore outsourcinger til Kuala Lumpur i Malaysia, Hong Kong i Kina og selvfølgelig Bangalore i Indien, at SCR Gruppen med David Svarrer i spidsen har oprettet datterselskab i Kenya. Eller 'lokomotiv' er måske en bedre betegnelse, for Digital Age Institute har måttet sætte sig i spidsen for udviklingen. Inspireret af Google, der har lagt sit afrikanske hovedkvarter i netop Kenya.
Stor kreativitet. Mange planer
Et af de specielle forhold som udmærker Digital Age Center er kravet om, at de studerende som overvejer uddannelsesstedet faktisk også får prøvet en lektion, inden de tager stilling til optagelse. Dette tiltag nedsætter frafaldet dramatisk.

Udover de kurvede rum og de håndlavede auditoriemøbler bemærker man i undervisningen den udstrakte brug af bærbare Toshiba computere og projektorer. Hver studerende får sin egen, hvilket ikke er standard i Nairobi, al den stunde at de studerende på Narobi-universitetet er 4-5 stykker om samme stationære computer. Når strømmen går ned - hvad den undertiden gør - står de på universitetet uden computerkraft, mens de i Digital Age Institute blot arbejder videre på batteridrift.

" Vi har etableret et certificeret Java-uddannelsesforløb på 3 år, hvor de første studerende graduerer i 2009, og vi har netop indgået aftale med Microsoft om også at udvikle et Microsoft-certificeret uddannelsesforløb," tilføjer Henning Søgaard Nielsen, øverste boss for SCR Gruppen med 750 IT-konsulenter worldwide, der netop var på inspektion, mens jeg fulgte Digital Age Institute.

Med det stærke nationale brand Digital Age Institute har opnået, er der en sammenhæng mellem de indgående ordrer til Digital Age Institute fra institutioner og private firmaer og de emner som bliver udbudt i undervisningen; 2½ til 4-årige uddannelser i Mobil Phones, Java ME, Business Administration, Artificial Intelligence, Databases, Industrial, Automation, Robotics og Mission Critical Systems.

Enkeltstående kurser har navne som "C++ Programming", "XML III, XML Protocols" og "Advance Algoritms". Kursusbetegnelser som "Accounting Method Workshop" og "Fraud Detection and Prevention" fortæller, at regnskabsansvarlige og selvstændige også har noget at hente.

Ifølge Henning Søgaard Nielsen, master of business administration, er hemmeligheden bag Digital Age Institutes de professionelle governance-modeller som SCR Gruppen arbejder ud fra, hvad enten outsourcingen skal ske til Ukraine eller til Malaysia.

Som en konsekvens af succesen, har Digital Age Institute begivet sig ud i en knopskydning som netop nu bl.a. giver sig udslag i et e-learning-projekt som står foran at skulle broadcastes til kenyanerne.

David Svarrer har også gang i et Digital Villages-projekt med containere som sendes ud i vildnisset spækket med elektronik. Med det forspring David Svarrer og hans organisation har opbygget, kan man meget vel blive leverandør af den arbejdskraft som andre i nogle tilfælde danskfinansierede softwareproducenter kommer til at efterspørge. Et varmt navn i denne henseende er Isys, som jeg vil komme ind på i et kommende indslag.

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Outsourcing på kenyansk


Når man i første halvdel af 1990'erne besøgte indiske software-udviklere i Madras og Bangalore, kunne det være til et farverigt syn af ivrige unge indere i hurtigt indrettede lokaler. Folk sad ikke sjældent i sandaler og yndefulde sarier. Undertiden bag computere placeret på samme papkasser de tidligere var leveret i. Strømforsyningen kunne være så svigtende, at man f.eks. hos TCS i Madras havde hele kælderen fyldte med lastbilsakkumulatorer. Kald det bare UPS.

I dag er brands som Tata Consultancy Services og Larsen & Toubro Infotech, ikke til at hugge eller stikke i. Outsourcing 1.0 er lykkedes over al forventning.
11. august 2008 kl. 16.11 | læs »



Det er ikke svært at gennemføre morgenmadsmøder i Nairobi! Metropolen med 2½ million indbyggere er nem at navigere rundt i. Resultatet af en heldig britisk byplanlægning. De rigtige morgensteder findes også. Jeg kan især anbefale Nairobi Java House. Det er her jeg møder to danske spydspidser i Kenyas boomende økonomi: Johnni Kjelsgaard og Brian Muggeridge Andersen.
8. august 2008 kl. 13.27 | læs »



Nairobi er en komprimeret by af begrænset udstrækning bygget i højden. Man skal ikke have bevæget sig meget rundt i Nairobis IT-cirkler for at forstå, at David Svarrer og hans Digital Age Institute er en markant institution i bestræbelserne på at "bringe Bangalore til Kenya".
4. august 2008 kl. 20.57 | læs »



"Jeg kombinerer min uddannelse i datalogi på Nairobis universitet med studier på Digital Age Institute for at få det brede teoretiske overblik fra universitetet, men også den praktiske fordybelse i virkelighedsnære cases som er uvurderlig, når man med sit eksamensbevis i hånden skal søge det rigtige job."
31. juli 2008 kl. 11.24 | læs »



Efter at mæthedstegnene er begyndt at vise sig på den indiske outsourcing-scene, ser pressede IT-ansvarlige sig nu om efter alternativer. Kenya udgør i denne sammenhæng en overraskende mulighed.
31. juli 2008 kl. 10.27 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.