iSys leverer software til danske kunder fra Kenya

BLOG: Når man i første halvdel af 1990'erne besøgte indiske software-udviklere i Madras og Bangalore, kunne det være til et farverigt syn af ivrige unge indere i hurtigt indrettede lokaler. Folk sad ikke sjældent i sandaler og yndefulde sarier. Undertiden bag computere placeret på samme papkasser de tidligere var leveret i. Strømforsyningen kunne være så svigtende, at man f.eks. hos TCS i Madras havde hele kælderen fyldte med lastbilsakkumulatorer. Kald det bare UPS.

I dag er brands som Tata Consultancy Services og Larsen & Toubro Infotech, ikke til at hugge eller stikke i. Outsourcing 1.0 er lykkedes over al forventning.


Publiceret d. 11. august 2008 kl. 16.11


 
ANNONCE:
Helt så improviseret er Kenyas entré på outsourcing-området ikke. Med et solidt anker i uddannelsesinstitutioner som University of Nairobi og Jomo Kenyatta University of Agriculture & Technology og en infrastruktur som er mere på plads end Indiens dengang Dr. Manmohan Singh gav startskuddet for den nuværende kurs. I Kenya er der de seneste år opstået et kraftigt momentum i retning af at gøre Indien kunsten efter: "bringe Bangalore til Kenya".

Med iSys Kenya er det første renlivede Software Development Center nu på plads. Siden juni 2008 har fire unge ihærdige programmører siddet hos Johnni Kjelsgaard i en kontorbygning i udkanten af Nairobi og udviklet for PBJ A/S, der med Epos løn- og ScanPas HR-systemer betjener flere end 300 danske virksomheder.

"Vi har arbejdet tæt med afrikanske udviklere i Uganda og Kenya gennem det seneste halvandet år, og vi har været meget imponerede over niveauet," hed det fra Kristian Mogensen, CEO i iSys, før jeg mødte hans medarbejdere i Kenya. Målsætningen var at starte med 4 .NET-udviklere, som skulle levere løsninger i ASP.NET, C#.NET og med kendskab til både MS SQL Server og Oracle.
Programmører til formålet
Jeg skal ikke kunne udtale mig over niveauet, blot konstatere, at der ikke var tale om Pc'er på papkasser, men disciplinerede programmører i et moderne kontormiljø. Hvor seniorprogrammøren Waliaula Makokha med en BSc i Computer Science har programmeringserfaring i C#, ASP.NET, MFC tegner juniorprogrammøren Monicah Njeri Njonjo, også bachelor i computer science, programmeringserfaring i C#, VB.NET, ASP.NET, AJAX.

Udover venlige smil lod programmørerne sig ikke væsentligt distrahere af mit besøg. Johnni Kjelsgaard undskyldte nærmest rutinemæssigt den trange plads. ISys Development Software Center er i færd med at rykke ud i helt nye, flere hundrede kvadratmetre store lokaler på Dagoretti Corner, et 3-4 kilometer fra Nairobis centrum. Og der bliver snart brug for meget mere plads, for iSys har - udover PBJ-teamet - ansat endnu et team til at udvikle for Workcompany A/S.
Fremadrettet tænkning
Isys har fået hul igennem hvad angår troværdig outsourcing. Når man spørger det unge kvindelige medlem af teamet, hvad hun oplever som den største misforståelse bland udlændinge omkring Kenya, hedder det: "Taler vi om outsourcing, handler de største misforståelser om kvaliteten af det arbejde vi leverer. Jeg mener, at man undervurderer niveauet, al den stund at Kenya har software-udviklere som sælger produkter over hele Afrika syd for Sahara - med Sydafrika som en vigtig aftager. Hos mig er der personligt ingen tvivl om, at Kenya vil kunne matche den internationale standard i IT-outsourcing. Det skal dog indrømmes, at det hos os er et relativt nyt arbejdsområde."

Da jeg spørger Johnni Kjelsgaard, der selv har bragt mig til iSys og Growth Africa lokaler, hvor meget jeg skal svare en taxachauffør for at blive bragt tilbage downtown, er Johnni så god at følge mig ud på pladsen, hvor hyrevognene holder. Johnni tilbyder chaufføren, hvad han selv plejer at give, nemlig 700 shillings. Da chaufføren mod forventning har adskillige argumenter for at turen bør være dyrere, vælger Johnni med et smil på læberne at sætte trumf på: "Do I have to paint my face black in order to get the right price?" hedder det.

Vi griner alle, og jeg er snart på vej tilbage til Kenya Comfort Hotel; 50 kr. for 12-14 km. Undervejs falder jeg snak med J.J., som min unge chauffør hedder. J.J. siger han arbejder 18 timer døgnet for at kunne betale dels sin søns skolegang, dels investere i huse, som igen udlejes til andre. Jeg forstår, at han har meget præcise planer for sin families fremtid. Hvilken igen afspejler det generelle investeringsklima som danske outsourcere og investorer bevæger sig i. I Kenya vil man fremtiden. Og navnlig inden for IT.

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Outsourcing på kenyansk


Når man i første halvdel af 1990'erne besøgte indiske software-udviklere i Madras og Bangalore, kunne det være til et farverigt syn af ivrige unge indere i hurtigt indrettede lokaler. Folk sad ikke sjældent i sandaler og yndefulde sarier. Undertiden bag computere placeret på samme papkasser de tidligere var leveret i. Strømforsyningen kunne være så svigtende, at man f.eks. hos TCS i Madras havde hele kælderen fyldte med lastbilsakkumulatorer. Kald det bare UPS.

I dag er brands som Tata Consultancy Services og Larsen & Toubro Infotech, ikke til at hugge eller stikke i. Outsourcing 1.0 er lykkedes over al forventning.
11. august 2008 kl. 16.11 | læs »



Det er ikke svært at gennemføre morgenmadsmøder i Nairobi! Metropolen med 2½ million indbyggere er nem at navigere rundt i. Resultatet af en heldig britisk byplanlægning. De rigtige morgensteder findes også. Jeg kan især anbefale Nairobi Java House. Det er her jeg møder to danske spydspidser i Kenyas boomende økonomi: Johnni Kjelsgaard og Brian Muggeridge Andersen.
8. august 2008 kl. 13.27 | læs »



Nairobi er en komprimeret by af begrænset udstrækning bygget i højden. Man skal ikke have bevæget sig meget rundt i Nairobis IT-cirkler for at forstå, at David Svarrer og hans Digital Age Institute er en markant institution i bestræbelserne på at "bringe Bangalore til Kenya".
4. august 2008 kl. 20.57 | læs »



"Jeg kombinerer min uddannelse i datalogi på Nairobis universitet med studier på Digital Age Institute for at få det brede teoretiske overblik fra universitetet, men også den praktiske fordybelse i virkelighedsnære cases som er uvurderlig, når man med sit eksamensbevis i hånden skal søge det rigtige job."
31. juli 2008 kl. 11.24 | læs »



Efter at mæthedstegnene er begyndt at vise sig på den indiske outsourcing-scene, ser pressede IT-ansvarlige sig nu om efter alternativer. Kenya udgør i denne sammenhæng en overraskende mulighed.
31. juli 2008 kl. 10.27 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.