ANNONCE:
Nu tordner de såkaldte sociale netværkstjenester frem, og tidens muntreste bud synes jeg lige nu hedder
Facebook.
Eller gør det?
For dette blogindlæg kunne jo indeholde historien om den sure mand, der blot konstaterer, at alt det Web 2.0-agtige vås om sociale netværk har vi jo set før.
Internetbaserede netværk anno 1986Tilbage i slutningen af firserne (i det 20. århundrede vel at mærke) brugte jeg det svenske tekstbaserede Portacom og det canadiske superavancerede konferencesystem FirstClass. Blandt andet i den inkarnation som dagbladet Politiken tilbød i form af PolOnline, datidens virtuelle mødested med tusindevis af onlinebrugere.
Og før senfirsernes højteknologiske tilbud var jeg en flittig modemsurfer på Fidonettet hvor Bulletin Board-systemer havde fine sociale netbaserede fællesskaber baseret på udveksling af software - jeg husker med nostalgisk glæde Winboss.
Et af mine første barnetrin ud på det dengang forskningstunge internet via universitetsserveren, datapakforbindelse og ftpadgang til et kæmpe freeware-bibliotek hos White Sands Missile Range i New Mexico, hvor jeg havde en spinkel social netværksforbindelse til Sysadm.
Og så glemte jeg lige at nævne dengang, da mit daværende netværk i form af internettets specialiserede nyhedsgrupper i starten af halvfemserne kunne give mig aktuelle praj om, hvad der skete i Rusland, fra time til time mens styret vaklede. (rapporterne blev postet af Mossad i Israel. Efterretningstjenesten sørgede for løbende oversættelser af russiske meldinger i en anden nyhedsgruppe.)
Jeg glemte også lige det sociale netværksfremmende hyperlink-systemet
Gopher, der var konge før WWW slog igennem.
- Men det er jo ikke det, som dette blogindlæg handler om.
Støvede netværk og masser af spasJeg har efterhånden været på
Linkedin i flere år, og synes, at det er en ok måde at opdatere sin kontaktdatabase på. Men det støver søreme en del inde på det knastørre business network, som kollega
Dorte Toft tidligere på året rapporterede om
her.
Og lad mig så også lige nævne Googles Orkut, som var rigtig underholdende for tre - fire år siden for derefter at blive totalt overtaget af en horde af brasilianere og angrebet af en række slemme hackere med fake-profiler og identitetstyverier til følge.
Jeg tabte interessen efterhånden som spam af typen:
"
Vim dar uma espiada e entregar um cartão que fiz especialmente pra vc, dá uma olhada..."
- Dukkede op i min inbox.
Nå, tilbage til Facebook, som jeg spår får en fortsat god levedygtighed, fordi:
- Tjenesten holder en rimelig balance mellem både at kunne levere professionelle profiler og give et indblik i brugernes mere private liv i form af foto, interesser og lignende ting.
- Du kan udvide brugen med en række plugins - småprogrammer som strækker fra alt fra en småskør bidekonkurrence mellem din og andres varulve til nyttige visualiseringer af dit netværk og awareness-fremmende applikationer, der understøtter overblikket og kontakten til andre af dine venner, der er online.
- Og det vigtigste: Facebook er en moderne udgave af en social netværksapplikation som åbner sig mod internettets øvrige tjenester, og tillader integration med Flickr og et væld af andre sociale sites.
Facebook finder balancenKonsekvensen af dette ser ud til at være, at Facebook formår at tiltrække en bred målgruppe, som giver afveksling og formår skabe det sociale netværk, som lægger sig fint mellem det knastørre linkedin og teeenager-, dating- og selvpromoveringssites som Myspace, Scor og Arto.
Så mens jeg forsøger at forklare min kone hvorfor det kan være underholdende og reelt kontaktvedligeholdende at bruge Facebook, og nogle af mine jævnaldrende venner løfter øjenbryn over at jeg er Facebook-ven med deres døtre eller niecer, så er konklusionen, at det mestendels er meget sjovt og faktisk brugbart at være på Facebook, hvor der er sket meget de sidste fem - seks måneder i form af nye overraskende udvidelser af de indbyggede muligheder.
Jeg ser frem til at se kommentarer med andre indtryk af alt det, der buldrer frem eller ikke på de sociale netværk.
/kurt