ANNONCE:
Et lille sort plasticstik, passer til Touchens doking-port. Indbygget er den lille hacker-mikrofon, som gør iptelefoni mulig.
Med en enkel grænseflade omdanner Touchmod-folkene Apples iPod til en ip-telefon
Jeg går og glæder mig i denne tid, for hvis meldingerne passer, vil jeg om et par dage modtage et lille plastic-stik, som omdanner min iPod touch til en ægte ip-telefon.
Den slags kreativ reverse engineering vil tillade mig at bruge min lille medieafspiller på en måde, som Apples marketingafdeling ikke lige forudså. Og altsammen kan jeg takke dygtige og engagerede europæiske hackere i gruppen Touchmod for.
På
Touchmods.net har de dygtige og innovative folk igennem lang tid givet deres bud på, hvordan man kan vride ny funktionalitet ud af iPod Touch. Og da de i starten af året bebudede, at de ville sætte en lille mikrofon i produktion efter at have hacket Touchen, var jeg en af mange der betalte 45 dollar for at få fat i et af de første 1200 eksemplarer.
Snart lokker ip-telefoniNu skulle de bette mikrofoner så være under afsendelse - det er fortsat muligt at at bestille mikrofonen
her.
Men så skal du indstille dig på, at den først dukker op i slutningen af marts.
Og nu fryder jeg mig i den grad over, at Touchens wifi-muligheder, som jeg gætter på Apple dybest lod overleve fra iPhonen fordi de giver adgang til Apples itunes-købeunivers, kan bruges til gratis ip-telefoni.
Det må være en streg regningen for Apples grådige marketingfolk, at de ikke handicappede Touchen tilstrækkeligt til, at den kan fungere som et alternativ til iPhone og dermed lede folk forbi teleselskabernes og Apples fælles grådige betalingsfælde. Med hackernes mellemkomster er jeg godt på vej til at anvende internettet muligheder som transportlag maksimalt.
Nu glæder jeg mig til at afprøve mikrofonen, når den kommer. Og jeg lover at fortælle mere her om de praktiske erfaringer.
Thank you Touchmods!
/kurt
iPod Touch omdannet til ip-telefon