Kinesisk dåseåbner til min Touch

BLOG: Nej, jeg synes ikke iTunes er det fedeste program. Men nu har jeg fundet et kinesisk alternativ, der kan vende vrangen ud på min iPod Touch.
Skrevet i Kurts blog


Publiceret d. 26. februar 2008 kl. 12.24 | Antal kommentarer (7)


 
ANNONCE:
Kineserier

Brugergrænsefladen er... well, ret så kinesisk. Men funktionaliteten fejler ikke noget, når det gælder om at up- og downloade materiale på den bette Touch.
Der er sikkert en del brugere derude, som allerede er faldet i svime over iTunes. Sikke da et brugervenligt program, som synkroniserer min iPod uden jeg skal tænke over noget, lyder logikken sikkert.

Men jeg synes det er et monstrøst program, som kan være rigtig beværligt eller umuligt at bruge - især, hvis man nu har behov for at synkronisere flere pc'er med sin lille iPod.

Indtil nu har jeg set til med misundelse, når ejere af ældre iPods har kunnet anvende andre ikke-officielle produkter - den slags har jeg indtil nu ikke stødt på til iPhone og og Touch.

Direkte adgang
Men så i sidste uge poppede gratisprogrammet til Windows "iPhone pcsuite" fra Kinesiske programmører op via et tysk website.

Der er tale om et skønt lille program, som ikke kræver installation.

Man dobbeltklikker blot på programfilen og op popper et enkelt lille vindue med ikoner og farver, som er præget af kinesisk æstetik. Det er ikke specielt kønt men befriende enkelt i forhold til det væld af faciliteter, som får iTunes til at fremstå som en mastodont, der både stiller store hardwarekrav under Windows og som kan være både forvirrende og meget lidt intuitivt at bruge, efter min mening selvfølgelig.

Det kinesiske program er til gengæld såre simpelt. Når du forbidner din iPhone eller Touch via usb-porten, registrerer programmet det og gør det uhyre enkelt at up- eller downlaode alt indhold.

Her kan du altså for en befriende gangs skyld få lov til at downloade alt materiale fra den bærbare enhed uden at skulle forholde sig til om enheden er ny og indholdet af din iPod er tanket op via denne eller andre pc'ere.

Til overflod sørger en lille backup-løsning også for, at du kan tage sikkerhedskopier af adressebog, kalender og andre data på din Touch.

Så mange tak for befrielsen til de venligtsindede kinesere. Og ups, du kan downloade programmet via denne adresse:
http://www.chip.de/downloads/iPhone-PC-Suite_30909028.html?tid1=9232&tid2=0

Har du spottet andre lignende produkter, så drop gerne et par ord om det her.
/kurt

Kommentarer til blogindlæg



Tak for linket ... jeg har bare været så misundelig på min søn med sin iPod med Rockbox ... glæder mig til at prøve programmet i aften

Hej Jens
Jeg kender rockbox fra en gammel iriver mp-afspiller og kunne godt ønske mig det til min Touch. Men det tror jeg har meget lange udsigter. Lidt yderligere afprøvninger af ovenstående program bekræfter mig i at det faktisk fungerer fint og at overføringshastighederne ser ud til at matche itunes - mindst.
/kurt


Hej Kurt

Jeg ledte lidt videre i går aftes og faldt over version 1.0 af programmet ... imponerende brugerinterface, auto update og mange flere features! Og upload af musik virker (tror jeg nok). Havde nemlig en lille bivirkning på min Touch ... databasen røg i farten, så jer er i gang med en total restore. Og så fik jeg (tak til dejlige iTunes) - lettere uventet - version 1.1.4 på min Touch, men det siges at den kan jailbreakes. Jeg har en del timer foran mig endnu
Jeg har en mistanke om at jeg afbrød forbindelsen mellem PC og Touch inden databasen filen var opdateret ... men man bliver jo lidt utålmodig ind imellem.
Vender tilbage når jeg har mere. I mellemtiden link til hvor jeg fandt version 1.0 af Suiten:
http://rapidshare.com/ (...)

/Jens

Hej Jens
Jeg glæder mig til at prøve dit link. Og ja, jeg kender godt det der med at iTunes meget gerne vil pushe en ny version. Jeg gætter på, at det er ligeså nemt at nedgradere fra 1.1.4 som fra 1.1.3, hvis det er nødvendigt - det skrev jeg lidt om her: http://www.computerworld.dk/ (...)

/kurt


Pas på nu trojanske heste og andet 'bonus' materiale i får 'gratis' med i jeres iver!

Glæder mig at i har fundet et godt værktøj, det er det værste når en gadget kun kan betjenes af ofte helt komplet idiotiske bundlede applikationer. Men det er desværre også i de situationer man er mindst kritisk overfor de apps og deres ophavskilder man måtte finde. Så vær forsigtige derude!

Hej Fini
Tak for advarslen, jeg har fundet et mere autoritativt sted end Rapidshare at downloade Jens forslag til et godt iTunes-alternativ for iPhone/toucheejere, men Achtung!, det kræver tyskkundskaber at downloade via denne link hos de fine tyske it-tidsskrift Chips onlineudgave:
http://www.chip.de/ (...)
/kurt


Hej Kurt,
lille update ... jeg kæmpede bravt for at få Pod'en til at makke ret og langt om længe kom der liv i den igen. Men ikke uden diverse restores og recovers
Men så kom den da op og køre igen med 1.1.3 og jailbreak og alle de små smarte applikationer man absolut må eje.
Men jeg kunne jo ikke holde fingrene fra 1.1.4 - men den er altså besværlig når man har en 16GB og synes at ZiPhone er det perfekte værktøj.
I mellemtiden har jeg for øvrigt bestilt en iPhone, så nu gider jeg ikke bruge mere tid på at jailbreake min Touch - og så skulle de problemer da også være løste
Men til den tid skal der igen rodes lidt med PC Suite ...

I'll be back

/Jens

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Kurts blog


Efter et par år med blogging på Computerworld takker Kurt Westh Nielsen af.
15. oktober 2008 kl. 15.22 | læs »



Den har små knaster men er hurtig og appellerende. Det afslører en times hurtig afprøvning af Googles nye superbrowser.
2. september 2008 kl. 22.29 | læs »



Så er der vel nogle timer endnu før Chrome-browseren bliver tilgængelig for download. Hvad mon Google pønser på?
2. september 2008 kl. 18.46 | læs »



Hvis du tør slippe din internetforbindelse løs, så vanker der gratis hardware fra det finske firma Wippies.
18. juli 2008 kl. 15.33 | læs »



Kan du også huske hvordan WWW var i 1994? Så kig med, når jeg som webkustode spadserer ned af Mindernes Boulevard.
10. juni 2008 kl. 17.38 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.