Er svenskerne mon rigtigt langt fremme?

BLOG: Tre ny-udpegede svenske ministre er blevet politi-anmeldt for ikke at betale licens. Kunne de mon finde på at indføre en computer-licens?
Skrevet i Licens-bloggen


Publiceret d. 13. oktober 2006 kl. 07.55


 
ANNONCE:
Den svenske licensmyndighed, Radiotjänst, har politianmeldt ikke mindre end tre svenske ministre i den ny-tiltrådte regering, fordi de ikke har betalt licens. Alle er fra det liberale parti, Moderaterne - samme parti som Sveriges nye statsminister, John Fredrik Reinfeldt.

Værst ser det ud for kulturminister Cecilia Stegö Chiló, der ikke har betalt licens i de seneste 16 år.

Jeg skriver det lige igen.

Kulturministeren har været sortseer i 16 år.

Svenskerne skal betale 400 svenske kroner i kvartalet i licens. Cecilia Stegö Chiló siger selv, at der har været tale om "glemsomhed".

Nu har den nye borgerlige svenske regering travlt med at undskylde, og jaja, de skal nok betale altsammen tilbage, og vi kender alle mekanismerne.

Man ved jo ikke, om man skal grine eller græde. Man skal naturligvis følge lands lov og ret, men på den anden side er det i min optik også stærkt forfriskende, at et licensoprør nu er nået til toppen af den svenske regering.

Det er nok tvivlsomt, at de sortseende svenske ministre kunne finde på at udvide licensbegrebet i den nærmeste fremtid, så den også kommer til at gælde net-adgang.

Og gad hvor mange af de danske folketingsmedlemmer , der har været sortseere, inden de kom i Folketinget? Eller er det stadigvæk.

Folketinget betaler nemlig ikke licensen for medlemmerne, som altså selv må til lommerne to gange om året, når licens-girokortet dumper ind af brevsprækken.

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Licens-bloggen


Også tyskerne indfører nu en enheds-licens på alle mobiltelefoner og computere. Hvad bliver det næste?
24. oktober 2006 kl. 14.43 | læs »



To af Sveriges nye ministre er i de seneste dage gået af på grund af licens-fup. Man bliver sur over sådan noget - enten på ministrene eller på licens-systemet. Eller begge dele.
16. oktober 2006 kl. 11.15 | læs »



Tre ny-udpegede svenske ministre er blevet politi-anmeldt for ikke at betale licens. Kunne de mon finde på at indføre en computer-licens?
13. oktober 2006 kl. 07.55 | læs »



Med en ny budgetoverskridelse på 600 millioner kroner kan det kun glæde DR, at computerskatten er på vej. De ekstra penge kan da altid lune lidt, inden de fosser videre ud af hullerne i det prangende, men tilsyneladende stærkt utætte, nybyggeri i Ørestaden.
7. september 2006 kl. 14.42 | læs »



Man mister jo nærmest halvdelen af sin kommunikation, sit arbejde, sin underholdning og alle de fremtidige breve til sin mor, hvis ikke man betaler computerskat. Så meget koster det da ikke at vinke farvel til fjernsynet.
31. august 2006 kl. 16.06 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.