BLOG: Efter mange gode råd fra Computerworlds læsere, har jeg besluttet at installere enten Ubuntu eller SUSE på min pc. Umiddelbart fører Ubuntu dog kapløbet.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for de mange utroligt gode og hjælpsomme svar på mit første blogindlæg.
Der tegner sig en klar tendens til, at mange vil anbefale enten Ubuntu eller SUSE som førstevalg for nybegynderen i Linux-verdenen.
Umiddelbart ser min beslutning dog ud til at falde i Ubuntus favør.
Begrundelse for dette er vel egentligt mest en mavefornemmelse, for jeg tror i realiteten, at det næsten kan være lige meget, hvilken af de to distributioner, jeg vælger.
Og så kan jeg jo altid fortryde mit valg og skifte, hvis nu jeg ikke kan få f.eks. hardwaren til at virke... systemet er jo gratis
Der er iøvrigt to nyere Ubuntu-versioner at vælge mellem: 6.10 og 6.06 LTS, hvor sidstnævnte er den ældste, men til gengæld har tre års support.
Jeg kan dog ikke umiddelbart se, hvad jeg skal bruge officiel support til, eftersom jeg nok finder langt størstedelen af den nødvendige hjælp i diverse forums, som f.eks. Linuxin.
Er der ellers en forskel på de to, som gør, at jeg bør vælge det ene frem for det andet?
Lige nu regner jeg med at installere Ubuntu 6.10, når weekenden er overstået... hvis altså der ikke lyder voldsomme og overbevisende protester her i debatten.
I øvrigt synes jeg, det er en pudsig ting, at Ubuntus startside ikke vises korrekt i min Internet Explorer, men derimod vises problemfrit i Firefox. Det plejer sjovt nok altid at være omvendt. Men i Explorer skal man scrolle ned for at se indholdet på siden.
Jeg kan ikke helt lade være med at få en mistanke om, at det er lavet sådan med vilje af nogen, der ikke bryder sig om Microsoft
"Og så kan jeg jo altid fortryde mit valg og skifte, hvis nu jeg ikke kan få f.eks. hardwaren til at virke... systemet er jo gratis"
Du kan altid prøve at boote dit OS fra cd'en. Når du så er færdig med boot processen kan du starte en terminal (samme som windows command prompt sådan ca.) og skrive:
$> dmesg
Du behøver ikke gå så meget op i hvad de forskellige ting betyder, bare der ikke er noget der ligner fejl.
Du kan også starte enheds håndteringen i system tab'en. Jeg kan bedst lide den i terminalen, nok fordi jeg er lidt gammeldags.
> Jeg kan dog ikke umiddelbart se, hvad jeg skal bruge officiel support > til, eftersom jeg nok finder langt størstedelen af den nødvendige hjælp > i diverse forums, som f.eks. Linuxin.
Denne officielle support er altså sikkerhedsopdateringerne og kritiske programopdateringer .. dem tror jeg næppe du får via linuxin.
Men der er 18 måneder fra 10'ende måned 2006 på 6.10'eren..
"Men i Explorer skal man scrolle ned for at se indholdet på siden. ... Jeg kan ikke helt lade være med at få en mistanke om, at det er lavet sådan med vilje af nogen, der ikke bryder sig ..."
Tror nu ikke at Ubuntu er så barnlige - det skyldes nok bare at hjemmesiden overholder W3C standarder som IE ikke kan håndtere. Er set før
Skal blive spændende at høre om dine erfaringer med Ubuntu - *hvor der er vilje, er der vej*
Kan du fortælle lidt om din hardware, altså cpu, ram, netkort(især hvis det er trådløst) etc. Et dejligt initiativ, jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer.
>>Er der ellers en forskel på de to, som gør, at jeg bør vælge det ene frem for det andet?<<
Ja der er nogle forskelle Ubuntu kommer med GNOME desktoppen. Gnome desktoppen er en desktop som simplificere så meget som muligt, jeg bruger den selv og er meget glad for den.
openSUSE benytter sig af KDE desktoppen og den har, modsat GNOME, mange muligheder hvis du kan lide at skrue og pille i desktoppen.
Begge desktops har mulighed for at ændre udseende. En lille guide til at skifte udseende på GNOME finder du her: http://www.linuxin.dk/ (...) og den er måske nødvendig hvis du, ligesom mig, ikke er helt så vild med brun og orange som ubuntu folkene er.
En anden forskel ligger også i den måde du installere programmer på. Normalt downloader man ikke et program fra nettet og dobbeltklikker på det for installation, når du bruger en linuxdistribution, man benytter sig af en "pakkemaneger". På ubuntu hedder denne pakkemaneger "synaptic" og er en "frontend" til apt-get. I pakkemanegeren finder du mange programmer til installering direkte fra nettet, du skal bare "flage" dem af for installation. Hvis du vil se hvordan det foregår kan du se denne youtube video her: http://www.youtube.com/ (...) For mere om ubuntu, se denne præsentation: http://www.youtube.com/ (...)
Den her "kamp" mellem Linux distributioner morer mig altid uden ende. Jeg har prøvet en hel del forskeldige (Redhat, Mandriva, Ubuntu, Fedora m.f.) De grundlæggende pakker er jo altid ens. (kernel, X.org, gnome/KDE, Openoffice, Firefox, Evolution (mail) ...) De "eneste" forskele er : 1.Installations programmet. 2.Hvilke pakker der er inkluderet [per default]. 3.Hvordan disse pakker er sat op. 4.[Sikkerheds] - opdateringer
Jeg syntes "kampen" et lidt i stil med : Nogen udgav en Windows version, som har violette menuer, en MC som baggrunds billede og Office ikonet på skrivebordet, og man nu diskuterede hvilken "Windows" nu var bedst...
(Ikke at jeg nedgøre distributionerne - De laver alle et kæmpe arbejde med at "lime" alle pakkerne sammen til et samlet produkt.) /holger
Ja du har fuldstændig ret, det er langt ude. Det skal IKKE blive en kamp, men en information om hvad de enkelte distributioner gør og ikke mindst hvordan de gør det, derefter må den enkelte prøve sig frem og finde den distribution som gør det bedst fra deres synspunkt.
Hvis du går efter ubuntu kan du evt overveje http://www.kubuntu.org/ Kubuntu anvender KDE, hvorimod Ubuntu anvender GNOME som desktop environment. Personligt foretrækker jeg KDE, bla forde det er tættere på windows og pga farvesætningen.
Er selv inkarneret Windows-bruger, men har i går installeret Ubuntu 6.10 på en ny næsten-ny bærbar (IBM T43). Jeg må indrømme at installationen foregik fuldstændigt smertefrit - næsten ingen "ja"/"ok"/"installer" bokse - modsat en Windows-installation ;o)
Mit problem-barn var min touchpad: jeg er vant til at man ikke kan dobbelt-klikke på selve pad'en. Det tog min en halv dag at få gennemsøgt diverse fora omkring hvordan man kunne fjerne det. HINT: Husk at store og små bogstaver har STOR betydning (så behøver jeg vist ikke sige mere havde i lang LANG tid ledt efter /etc/x11/xorg.conf - viste sig at være /etc/X11/xorg.conf - 'X' ikke 'x' - DOH!)
Har netop installeret lidt eye candy (Beryl) - det er godt nok lækkert (ja ja, trækker lidt tænder ud på CPU'en, men sikkert ikke så meget som Vista ville gøre). CTRL+ALT+piletaster til at skifte workspaces er faktisk en ganske god feature.
Lad mig desuden anbefale dig at købe et linux blad. Jeg har undesøgt markedet og det absolut bedste (efter min mening) er det engelske LinuxFormat (www.linuxformat.co.uk) det nyeste blad Marts 2007 (LXF90) indeholder en troubleshooting guide, Tutorials (Hack your bootloader, MySQL Code a PHP database, RPM Easily install packages, og flere), Desuden er der et review af SUSE 10.2. Og selvfølgelig mange andre spændende ting. Desuden er der en længere artikel om Linux på Sony PlayStation3
Bladet er voldsomt dyrt her hjemme og det bliver gemt lidt væk på hylderne i DSB kiosken, men det er der og det er godt. Jeg har netop modtaget bladet (med posten) i denne weekend, så jeg forventer at det er i kioskerne i løbet af ugen.
"Er der ellers en forskel på de to, som gør, at jeg bør vælge det ene frem for det andet?"
Jeg syntes du skal installere både Ubuntu og Suse på din maskine. Prøve at boote på skift, og derefter, når du har erfaringer (fordele/ulemper) med de to distributioner, så træffe dit endelige valg. Personlig arbejder jeg p.t. mellem Windavs og Ubuntu. Valget er afgjort NU. Ubuntu blev mit foretrukne, men i nær fremtid skal Ubuntu og Suse sammenlignes. Hvad der derefter bliver truffet af valg kan kun tiden og brugervenligheden afgøre. Lad den bedste vinde. Valget er vores. Dit og mit. God tur fremover og fald ikke i "kernerne"
Når du nu har installeret Ubuntu, så kan jeg varmt anbefale dig at brug Automatix (http://www.getautomatix.com/) til at installerer en masse andre applikationer i et snuptag. Med automatix kan du installerer codecs til video afspilning, google earth, flash til firefox og meget mere. Og det er nemt. Du henter installationsfilen (http://www.getautomatix.com/ (...)), dobbeltklikker på den og så er du igang.
jeg har prøvet både Ubuntu og openSUSE 10.2, og kan måske snakke lidt med på dit niveau, da jeg også er Linux n00b ;) Faktisk installerede jeg det pga. de talløse diskussioner herinde om Lin vs. Win, og har det nu installeret som mit andet OS, bare for at lære noget om det.
Ubuntu er en fin start distribution synes jeg ! Den er lille, den er hurtig, og så gør den hvad jeg har bedt om længe, fra andre distros: Den tager bare beslutningerne for dig under installationen vedr. programpakker, og installerer. Så du skal nærmest kun koncentrere dig om hvor du vil installere den. Når den kører, så kører den rigtig godt. Jeg har selv haft problemer med Ubuntu og nVidia driverne. De installerer, og det hele kører, næste gang jeg starter op får jeg en X server fejl. Jeg endte med at bruge et værktøj der hedder "Envy", som automatisk downloader nvidia driverne, konfigurerer det hele, osv. Husk på "Envy" hvis du får de problemer ;)
openSUSE 10.2 virker mere helstøbt og prof. Den er faktisk rigtig pæn, og virker ret gennemarbejdet. Jeg downloadede så DVD versionen. Og tror jeg bliver på den. Jeg synes ikke jeg får noget ud af at skifte tilbage til Ubuntu, og jeg kan godt li' følelsen af at den er gennemarbejdet. Til gengæld skal du tage langt flere valg under installationen. Og den tager længere tid at installere. Grub (bootmanageren) er KLART meget pænere end andre distros jeg har prøvet (Hvilket nu tæller (K)-Ubuntu, FC6 og openSUSE).
Får jeg mere ud af den ene kontra den anden ? Næh, synes jeg faktisk ikke. Det er sådan lidt hip som hap synes jeg.
God fornøjelse med det :) Min foreløbige personlige konklusion er, at jeg kan stadig ikke rigtig bruge det til så meget derhjemme, da der er en masse applikationer (videoediting, spil, og visual studio) jeg kun kan køre under Windows (ved godt der findes videoredigering og udviklingside's under Linux, men ikke noget der kan bruges til mit formål). Men jeg vil sige, at blev jeg tvunget til det, kunne jeg snildt få min hverdag til at hænge sammen på en tilfredsstillende måde med Linux. Faktisk overvejer jeg om ikke mine forældres maskine måske havde godt af en gang Linux ;)
Rent professionelt kunne jeg sagtens se en virksomhed basere sig på Linux hele vejen. Men min opfattelse er, at det kræver lidt mere arbejde mht. systemadministration osv. Men man kunne sagtens.
Men derfor er det jo meget godt at ha', og lære af, alligevel :)
Dette indlæg er skam skrevet fra min pc, nu med Ubuntu 6.10
Men jeg har ikke nået at kigge så meget på det endnu... første udfordring var at få pc'en på mit trådløse netværk. Jeg kører både med kryptering og mac-adresse-filtrering.
HUSK iøvrigt at du kan installere programmer fra andre desktops selvom du bruger GNOME, f.eks benytter jeg altid "amarok" til musikken og onlineradio + K3b til cd/dvd brænding, disse programmer kommer fra KDE desktoppen. Mange nybegyndere tror at har man valgt GNOME kan man kun bruge GNOME programmer, dette er IKKE tilfældet, du kan mixe det hele som du selv vil.
Jeg fik nu det trådløse netkort til at virke forholdsvist problemfrit. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvor jeg satte det op. Netkortet er et intel PRO/Wireless 2200 BG.
Til alle: Men jeg har nu fået et helt andet problem.
Efter møjsommeligt at have fået installeret JRE, så jeg kunne teste min netbank (tak til Thomas for linket til www.getautomatix.com, der løste det problem for mig, da jeg ikke helt er inde i, hvordan man installerer nye programmer endnu), så ville jeg køre den automatiske softwareopdatering. Der skulle være 131 nye opdateringer, så dem ville jeg selvfølgelig installere.
Det gik også fint i starten, indtil jeg fik fejlen "failed to write commit log" og pc'en frøs.
Så genstartede jeg maskinen, hvorefter den begyndte på noget fejlfinding (fsck), som fandt en masse fejl. Da jeg så fik startet maskinen op igen, skulle der stadig være 25 softwareopdateringer, men nu får jeg fejlen:
"E:dpkg was interrupted, you must manually run 'dpkg --configure -a' to correct the problem."
Hvad gør jeg nu? Hælder mest til at starte forfra, dvs "format C", men det ved jeg ikke engang, hvordan man gør i Linux
Christina, jeg synes det er lidt uklart hvad dine forudsætninger er? Er du bare alm. windowsbruger, eller ved du lidt eller meget mere om IT end de fleste?
Hvis du er som de fleste, tror jeg suse havde været et bedre valg. Hvis du ved mere og ikke løber skrigende væk fra en kommandoprompt, så tror jeg ubuntu/kubuntu, er bedst.
Dine forudsætninger er væsentlige for at kunne konkludere noget om hvor brugervenligt linux (eller rettere sagt susu/(k)ubuntu) er blevet.
Jeg mener at du her er ude i nogle af de problemer der er knyttet til at du bruger ubuntu. Ubuntu er en temmelig ny distribution så man vil hyppigere rende ind i problemer som nybegynderen vil have svært ved at klare.
Første check: Er der plads nok på rod-partitionen?
Åbn en terminal fra "programmer-tilbehør-terminal" og skriv "sudo dpkg --configure -a" uden "". Nu ber den om dit rootpassword skriv det og tryk enter. Fortsæt med opdateringen.
Efter at have skrevet "sudo dpkg --configure -a" lavede den en masse, der så korrekt ud og sluttede så med denne besked:
"Der opstod fejl under behandlingen: linux-headers-2.6.17-10"
Til Flemming Bjerke:
Jeg ved nok mere end den gennemsnitlige Windows-bruger, men har da meget at lære endnu. Jeg ved, hvad en kommandoprompt er, men har sjædent brugt den til andet end blot at få oplysninger om netværket (ipconfig) o.l.
Jeg har programmeret en smule i Java, men må indrømme, at jeg har meget at lære.
Jeg roder med php og html til hjemmesider, og lige for tiden leger jeg f.eks. også med et open source CMS på min hjemmeside.
Og så har jeg iøvrigt arbejdet deltids med at supportere BEC's webbank (kun Windows/Mac).
Så nej, jeg er ikke helt grøn, hvad angår it... kun hvad angår Linux
Jeg kan lige tilføje, at jeg får denne besked, når jeg forsøger softwareopdateringen igen:
"E: /var/cache/apt/archives/linux-headers-2.6.17-10_2.6.17.1-10.34_i386.deb: files list file for package `linux-restricted-modules-2.6.17-11-generic' is missing final newline"
Så er du en hel del over gennemsnittet i kompetance, og du burde være rede til at klare de småproblemer du nok vil møde i ubuntu, og til gengæld have glæde af at råde over 30000 software pakker via "aptitude install". Du kan løse 95% af dine problemer ved at google:
Jeg googlede lige "missing final newline" og fandt straks:
Hvis du vil vide mere om hvilket "beast" du har fået på computeren, så vil jeg lige benyttet lejligheden til at reklamere for linuxforum den 2. og 3. marts 2007 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sidste år kom mere end 3000 besøgende, måske du ikke lære så meget mere (måske du gør !), men du kan ihvertfald danne dig et indtryk af linux.
ja, jeg sagde at Ubuntu ikke er så begyndervenlig, du skal installere java og videodrivere og flash mm.
Ubuntu og suse er de to mest populære Linux-distributioner i den seneste måned på http://distrowatch.com (...) - made by yours truly). Hvis du får tid og lyst kunne du evt lege med den - den findes som live-cd/dvd - som man altså kan køre direkte fra en CD/DVD, uden at ændre noget på disken.
Til Martin Hallundbaek ( #16 ) Jeg tror primært at forskellen er at man ikke finder codecs og java i SPM. Den største fordel er at automatix samlet kan installerer en masse applikationer man har brug for på et nyinstalleret system. Det er ihvertfald derfor jeg bruger det.
Til Flemming Bjerke ( #32 ) Ok, og nu et "begynder" spørgsmål:
Kernen formoder jeg er den samme? Dvs. programmer udviklet på de forskellige distributioner kan vel bruges på alle andre distributioner? For ellers kan jeg da godt se hvorfor Linux aldrig når Windows til sokkeholderne hvad angår udbredelse... (når man ser på antallet af dist.)
Til Thomas Sevelsted ( #33 ) Ok, tak for info. Kan være man skal se lidt på det.
"Dvs. programmer udviklet på de forskellige distributioner kan vel bruges på alle andre distributioner?"
1. Det kan man også sige om Windows programmer - de forskellige udgaver er heller ikke så kompatible med hinanden. Selv om de kommer fra en og samme producent (en dømt monopolist)!
2. De forskellige distro er mere "kompatible" end de forskellige Windows. :o)
3. Jeg har aldrig oplevet problemer med applikationer når jeg skiftede fra RedHat 9 til Fedora Core 1, til FC3, til SuSE9.1 (senere 9.3), til Mandake 10 og sidst til openSUSE10.2...
Jeg bruger stadig Amarok (eller Banshee) til musik. KDTV til TV (tom. under Gnome!), mPlayer til video/DVD uden problemer... bare for at nævne nogle eksempler.
Til Anja Keller ( #35 ) [1. Det kan man også sige om Windows programmer - de forskellige udgaver er heller ikke så kompatible med hinanden.]
Du sammenligner det at opgradere sin Windows (fx 98->XP) med det at skifte helt ny Linux-dist. Betyder den sammenligning, at der overhovedet ikke er nogen problemer med bagudkompatibilitet ved opdateringer af samme distribution, og at der kun er (måske få) problemer med applikationer de forskellige distributioner imellem? Det lyder usandsynligt i mine øre, men igen, jeg ved ikke synderlig meget om Linux (endnu .
For hvis ikke, så holder mit udsagn jo stadig vand (det med at udbredelsen bliver vanskelig med så mange muligheder - der er trods alt kun "1 Windows" (ser man bort fra versionerne). Men hvis det passer, så bliver jeg da glædeligt overrasket.
Kernen i de forskellige distributioner er ikke altid den samme. De forskellige distro udgivere retter kernen (fra kernel.org) til i forhold til det produkt de udgiver.
Men forskel i kerne eller ej, så skulle det vist ikke være afgørende for at applikationerne kan afvikles. Og hvis man har behov hvor det er et problem, så er man vist også i stand til selv at rette det :)
Til Thomas Sevelsted ( #37 ) [Og hvis man har behov hvor det er et problem, så er man vist også i stand til selv at rette det :)]
Ja, det var netop det jeg var bange for. Hr og Fru Danmark sætter sig ikke lige ned og programmere Perl/C/m.m., fordi deres netbank ikke virker (netbank er bare et eksempel). Og Linux-folket slår tit og ofte på tromme for, at Linux (med tilbehør) er fuldt ud modent til Hr og Fru Danmark.
Og er der ikke fuld kompatibilitet mellem de forskellige distributioner, så vanskeliggøre det udbredelsen, hvis nu ens fætter kører på en anden distribution, hvor det pågældende applikation fungerer udemærket, men man selv er blevet "vant til" den man selv kører på.
Jeg tror stadigvæk (medmindre Anja længere oppe i debatten siger otherwise) så skal antallet af distributioner reduceres for at udbredelsen bliver kraftigt forøget (og ja, selvom det er imod tankegangen om frihed til at vælge m.m.). Jeg havde nemlig den ide (inden jeg startede på dette her), at kernen var den samme, det var bare GUI'et der var forskelligt (og antallet af applikationer til den pågældende dist.).
Jeg mener det er ikke noget problem med antallet af distros. Det er godt med et rigt økosystem. Jeg har ikke oplevet samme problematik som når jeg opgraderede Windows (hvor jeg nærmest skulle opgradere samtlige programmer samtidig).
Jeg vil også tilføje at IMHO er der en bedre kompatibilitet mellem WindowsXP og Linux (Wine/Cedega) end mellem Windows XP og Windows Vista både når det gelder programmer (ny API) og spil (DX10).
Hvis man vurderer på at skifte til Linux vil jeg anbefale at man gør det nu.
"Kernen formoder jeg er den samme? Dvs. programmer udviklet på de forskellige distributioner kan vel bruges på alle andre distributioner? For ellers kan jeg da godt se hvorfor Linux aldrig når Windows til sokkeholderne hvad angår udbredelse... (når man ser på antallet af dist.)"
Da du selv kan kompilere kernen, kan du fuldstændig skræddersy den til dine behov. Det kan bl.a. give hastighedsgevindst, men er først og fremmest interessant for specielle anvendelser. De forskellige distributioner har default så mange drivere mv. kompileret med så normal brug ikke volder problemer. Så variationer i kernen i de forskellige distributioner er sjældent væsentlig (undtagen når der kommer væsentlige fornyelser i de nye kerneversioner - og så kan man jo evt. upgradere til en nyere kerne). Så kerneforskelle mellem distributioner er uvæsentlig for nybegyndere.
"Og er der ikke fuld kompatibilitet mellem de forskellige distributioner, så vanskeliggøre det udbredelsen, hvis nu ens fætter kører på en anden distribution, hvor det pågældende applikation fungerer udemærket, men man selv er blevet "vant til" den man selv kører på."
Man kan stort set altid installere et program der kan køre på en linux maskine hvis man kompilerer det. Men det er større arbejde, så det gider sådan nogle som mig ikke. Vi foretrække de store distributioner som Mandriva, Suse, (K)ubuntu, m.fl. De fleste distributioner kører et af to pakkesystemer: rpm eller debian. Når du installerer en bestemt version af en distribution, kan du vælge mellem et meget stort antal programpakker som du uden videre kan installere. De er alle sammen kompileret så de passer sammen. F.eks. råder du over 30000 programpakker med (K)ubuntu som du kan installere over nettet - normalt bare ved at skrive: aptitude install pakkenavn. (Så din fætters distribution er ligegyldig.) Hvis du vil have en nyere version af en pakke end den der er med distributionen, kan du være nødt til selv at kompilere den. På nettet kan du dog tit finde et allerede kompileret program der passer til din distributionsversion.
Når der kommer en ny version af din distribution, opgraderer du ikke alene styresystemet, men hele dynen af programmer du har installeret. F.eks. skriver du i (K)ubuntu eller debian følgende komandoer: aptitude update (efter du har lavet nogle meget simple ændringer i en opsætningsfil), aptitude dist-upgrade og så er din linux-box i gang med at opdatere HELE dit system.
Når man først en gang har opdateret hele sit system på den måde, bliver man ganske afhængig af det. På desktoppen gider man sjældent køre med gamle versioner (dvs. hele ens system er sjældent mere end et halvt år gammelt). Jeg har også opdateret debian servere på den måde - over nettet. (Hvordan vil du gøre det med Windows?) Man bliver også ganske afhængig af at råde over så mange programmer over nettet. Lad os sige at du vil lave lidt vektorgrafik. Det eneste du gør er at skrive: aptitude update (for at få de opdateringer til pakkedatabasen) og så: aptitude install inkscape. Få minutter efter er du i gang med at lave vektorgrafik.
Netop hvad angår pakkesystemerne er linux HELT suværen ift. Windows. Windows kan slet ikke følge med. Udviklingen inden for linuxverdenen går rasende stærkt. Microsofts styrke er deres dominans og magt som gør at en række specialprogrammer kun kører på Windows, og at der ikke udvikles drivere til al hardware. Lock-in, kort sagt.
Jeg savner nu en tilbagemelding fra den selvudnævnte forsøgsperson
Hvordan går det med projekt linux ? Er det for svært, eller er det næsten for let ? Hvilke "hurdler" ser du, med en nybegynders øjne, som de sværest og hvad mangler platformen for at bryde igennem ?.
De færreste Windows-brugere får brug for at kunne skrive koder i kommandoprompten. Kan man leve uden på Linux? Hvis nej, hvad er så de mest uundværlige kommandoer?
PCLinuxOS 2007 har efterhånden levet på min laptop i nogle måneder. Og den har bestemt gjort det godt. Men nysgerrigheden kræver, at jeg nu finder en ny distro at lege med. Hvad skal jeg vælge?
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.