BLOG: Det er næsten pinligt at indrømme det i disse tider - men jeg kan singletaske. Kvinder skulle være så dygtige til at multitaske men sjovt nok er det også kvinder som bliver stressede. Jeg er nørd - jeg er bedst til at singletaske.
Jeg arbejder som IT-professionel (selvom der er sikkert er flere som opfatter mig son en amatør) - hverdagene går med at kode (p.t. mest i Perl) eller konfigurere servere. Men jeg har en egenskab som jeg deler med alle jer andre nørder: jeg kan singletaske. Det betyder at jeg kan fokusere på een ting og næsten forsvinde fra den fysiske verden.
Men i dagens Danmark skal man helst kunne "holde mange bolde i luften". Det er moderne at kunne multitaske men jeg har fornemmelsen at alt for mange får stress af denne moderne raptus.
Når man arbejder med computere, er detaljerne vigtige. Et 1-tal som skulle have været et 2-tal, kan betyde at intet virker. Derfor tiltrækkes nørder af computere - vi elsker nemlig detaljerne. Og for at få dem på plads, skal der være god tid til at sidde og fedte med dem!
Mine råd til at kunne få lov til at singletaske er:
* ingen åbne kontorlandskaber * sæt dit postprogram til at tjekke for nye emails 1 gang i timen (højest) - og luk det når du skal nørde igennem * sæt din status til away i dit instant messenger klient * 2-4 bøger er bedre end at google sig til svarene (især hvis du har læst bøgerne inden så de kan bruges som opslagsbøger) * og lad være med at læse /. eller CW hele tiden
Til HR-folk og IT-chefer vil jeg sige, at I skal have stor forståelse for jeres singletaskere. Det er nemlig dem, som får alle detajlerne til at passe så jeres Outlook-kalender virker.
Godt indlæg! Det er efterhånden blevet meget kontroversielt kun at have 1 bold i luften af gangen, og dermed kæmpe for sin ret til at singletaske.
Men hvis en overordentlig vigtig IT-bold ryger på gulvet og lægger hele biksen ned, så er det ham der blev presset til at have én bold for meget i luften der får balladen.
Du nævner også koncentrationsdræberen "kontorlandskaber". Den er nævnt mange gange før, men kan ikke nævnes for ofte. Det er stadigvæk stress-faktor nummer 1 mange steder - de skal væk, og nørder/kodekarle/programmører skal ikke placeres sådan et sted.
Jeg er selv singletasker af natur, men omstændighederne har gjort at jeg har måttet lære mig selv at multitaske (faktisk emulerer jeg blot multitasking; jeg singletasker i meget kort tid på én opgave, så på den næste, så den næste, osv).
Og det virker, jeg kan sagtens have 4-6 bolde i luften på én gang! OK jeg taber tit en enkelt, og min produktivitet på hver enkelt "bold" er mellem 1/20 og 1/50, så min samlede produktivitet er på ca. 10%-30%. Ak ja, sparet er tjent...
Og når dasset så brænder og kræver 100% opmærksomhed på én bold, har jeg ikke længere samme evne til at singletaske i lang tid. Jeg dropper hele tiden ud af mit loop for at tjekke om der var andre opgaver jeg skulle have styr over, i mit multitasking-emulerings-setup, og jeg kan derfor kun sjældent forblive i "zonen" når der er brug for det.
Bent 0. Jensen skrev: Du nævner også koncentrationsdræberen "kontorlandskaber". Den er nævnt mange gange før, men kan ikke nævnes for ofte. Det er stadigvæk stress-faktor nummer 1 mange steder - de skal væk, og nørder/kodekarle/programmører skal ikke placeres sådan et sted.
Wah wah wah. Generalisering er godt - men vi er nogle der fungerer fint i åbne kontormiljøer.
Baggrunden var forskellige undersøgelser, der viste, at multitasking rent faktisk får os til at arbejde langsommere med hver enkelt opgave, men fordi vi har flere bolde i luften, når vi samlet set mere.
Jeg skrev indlægget lidt som en provokation, men mon ikke der er noget om, at multitasking ikke er så godt - hverken for vores intelligens eller mentale velbefindende?
Not every programmer in the world wants to work in a private office. In fact quite a few would tell you unequivocally that they prefer the camaradarie and easy information sharing of an open space.
Don't fall for it. They also want M&Ms for breakfast and a pony. Open space is fun but not productive.
Tak for linket, det er et interessant indlæg med et par spændende links. Jeg har nok misset indlægget dengang det blev "lagt på" - godt at få chancen igen, da det kort og præcist beskriver mange af de ting jeg selv oplever.