Hjælp til en minister

IKT gennemsyrer store del af samfundet - ikke kun det danske men verdenssamfundet generelt. Med internettet som bærende medie, er globaliseringen slået hårdt
igennem. Idag kan vi lytte til musik med bands fra Nørresundby og Nairobi, spille spil mod en fra Tårnby eller Tokyo.

Samfundene - også det danske - er på vej mod en opdeling i et A-, B- og C-hold. A-holdet er de som udvikler IKT, mens B-holdet er brugere af A-holdets nyskabelser. C-holdet er derimod blot hægtet af. Vi er vidne til et samfund delt i en kreative klasse, forbrugerne samt IKT-analfabeterne. En aktiv IKT-politik må have som sine to vigtigste opgaver at give de bedste arbejdsbetingelser til A-holdet og at minimere C-holdets størrelse gennem uddannelse og andre
tiltag. Da jeg var barn i midten af 1970'erne, gik mine forældre til
"forældrematematik". De havde "regning" da de fik i skole, og de lærte nye begreber som fællesmængde. I 2010'erne kunne folkeskolerne tilbyde forældrene "forældre-IKT" og derved ruste dem til at hjælpe deres børn.

Moderne IKT er et tveægget sværd. På en gang giver IKT borgerne adgang til information, underholdning og fri kommunikation, men samtidig er det muligt at begrænse adgangen til samme gennem overvågning, blokering af tjenester, o.lign. IKT-politik er med andre ord tæt forbundet med sikring af retssikkerheden, og det er tvingende nødvendigt at se teknologien i sammenhæng med andre lovområder. Er en generel logning af internet-trafikken nødvendigt som retspolitikere mener? Eller er det en teknisk absurditet som kun begrænser de borgere som ikke kender teknologien til bunds og kan komme udenom begrænsningerne?

Ytringsfriheden er i Danmark en grundlovssikret rettighed. Borgerne tager den ofte for givet, selvom de seneste års avis-tegninger og soldaterbøger burde have vist, at ikke alle deler grundlovens
ånd. Indtil fremkomsten af IKT, har det været en overset detalje, at ytringfrihed kræver at modtageren af et budskab/ytring skal være i stand til at se, høre eller læse budskabet. En avis eller en bog kan
alle læse uden andet forudsætning at de har lært at læse. Sådan er det ikke længere. Et utal af filformater, tegnsæt og applikationer gør at det ikke længere er muligt at forudsætte det om modtageren.

IKT-politik indebærer at give alle borger lige adgang til offentliggjorde dokumenter fra danske (og europæiske) myndigheder og institutioner. Endvidere skal borgerne kunne kontakte myndigheder,
institutioner og folkevalgte og aflevere budskaber/dokumenter som kan - set fra et teknisk synspunkt - åbnes og læses. Det gælder både i den øjeblikkelige situation hvor budskabet er aktuelt, og en gang i
fremtiden hvor en borger ønsker at læse et historisk dokument.

Dokumenter lever længere end teknologiplatforme og enkelte versioner af applikationer. Fælles platformsuafhængige og åbne
standarder for udveksling af dokumenter, data o.lign. er derfor en
nødvendig understøttelse af et åbent demokrati. Det er vigtigt at
holde sig for øje at en givent teknologi, platform eller applikation
kan læse og gemme data og dokumenter i formater som åbne - både nu og
i fremtiden - og for alle borgere.

Immaterielle rettigheder (ophavsret især) sættes i disse år under pres pga. IKT. Det er pludselig meget let at kopiere et værk (en film, et stykke musik, en bog). I danske medier ser vi to fronter tegnet op: dem som vil kopiere, og dem som ikke vil deres værker kopieret. Ikke mange medier ser den tredje vej - værkernes ejere vælger at dele deres værker med andre. Creative Commons og Open Source
licenser giver stærke alternativer til den skyttegravskrig som den
sædvanlige fortolkning af ophavsrettet.

Ophavsret på software bruges til to ting: forhindre kopiering og
hemmeligholde kildeteksten. Offentlige softwareprojekter
er betalt af borgerne og virksomheder i Danmark gennem skatter og
afgifter, og det er rimeligt at spørge om vi ikke alle skal have
adgang til kildetekst, design-dokumenter og brugervejledninger?
Offentlige udviklingsprojekter bør indskrive i udbudsmaterialet, at
åbne licenser foretrækkes, og kun i tilfælde med velargumenterede
grunde kan andre, lukkede licenser bruges.

IKT-politik har indflydelse på mange lovområder og med en digitaliseret
forvaltning bør alle nye love og initiativer IKT-vurderes. Kun på den
måde sikres at borgere får en god og rimelig adgang til den
offentlige forvaltning.