N900 - første indtryk

BLOG: Fredag ved frokost-tid fik jeg min nye telefon - en Nokia N900. Jeg bringer her mit første indtryk.
Skrevet i Nørderier


Publiceret d. 13. december 2009 kl. 21.52 | Antal kommentarer (2)


 
ANNONCE:
N900 er ikke en design-perle - den er faktisk lidt af en mursten. Eller som min kone så sødt sagde, da hun så den: "Det er ikke en dame-telefon". Målene er ca. 110,9 x 59,8 x 18 mm og den vejer ca. 180 gram. Men så får du også en 3,5 tommer skærm og et fuld (skyde) tastatur. Nå ja, og der er 32 GB "harddisk" i min telefon. Mon ikke jeg kan få installeret nogle programmer og kopieret noget musik over på den snart?
Er det en telefon?
Jeg har naturligvis fået leget en del med den i løbet af weekenden. Og jeg må spørge mig selv: er det en telefon? Svaret er nok i nærmere at det er en lille håndholdt computer med indbygget telefon. Som min gamle elskede Palm Vx har jeg en berøringsfølsom skærm og en lille pen (stylus). Det meste af tiden nøjes jeg med at bruge en finger til at trykke og pege med.

Der er et par knapper rundt omkring. Den ene bruges til at tænde/slukke for skærmen hvilket er praktisk da jeg ofte blot har mine telefoner i lommen. Der er også en knap til at udløse kameraet (altså tage et billede). Jeg var til Ju-Jitsu-opvisning hos min søn lørdag, og jeg bemærkede at mit lommekamera mindede meget om de andres kameraer. Forskellen var blot at mit har indbygget GPS, telefon og Wifi. Forresten, det er et 5 MP kamera med Zeiss-optik. Det minder meget om hvad du ellers finder på Nokias N-telefoner.

Netop GPS er godt når man tager billeder. De geotagges på stedet. Muligvis slås der også adressen op for det er ikke rigtig muligt at tage billeder uden internet-forbindelse (WiFi eller 3G).
Ingen sandkasse
De avancerede telefoner (iPhone, Androids, etc.) gør alt hvad de kan for at begrænse ejermanden. Tredje-parts programmer afvikles i en sandkasse (Android er en form for Java virtuel maskine) og der er alle mulige restriktioner.

Med N900 er det anderledes. Det er en ren Linux-maskine, og det er muligt at komme tæt på N900 da der er en terminal-emulator med. Fra den kan jeg se at N900 baserer sig på Debian GNU/Linux og bruger 2.6.28 af Linux-kernen. Fra /proc-filsystem kan jeg læse at CPU'en er en ARM7 og df fortæller mig at der er 26 GB ledigt i min hjemmekatalog.

Og det er meget let at bryde ud af evt. sandkasser for sudo følger med. Det er faktisk muligt at installere og opgradere telefonen med apt-get!!!!
Programmer
Der følger en del programmer med fra fabrikken. Jeg har ikke nået så mange endnu. Dog er jeg blevet slået en gang i skak og læst et par PDF-filer.

Min datter (snart 6 år) kastede sig over telefonen med det samme. Indgangsspørgsmålet gik på hvilke spil der var med. Men hurtigt fandt vi et lille tegneprogram (skitseblok). Hun morede sig godt med at tegne vha. stylus.

Regnemaskinen virker lidt kedelig. Jeg tror ikke engang at den ville kunne bruges i de større klasse i den danske folkeskole. Jeg tror at det bliver et af de første programmer, jeg skal installere.
En UNIX-telefon
Som du nok allerede har gættet, synes jeg at N900 er en sjov telefon. Eller rettere, N900 er så meget mere end en telefon - det er nemlig også en PDA og en UNIX-maskine. Og med kamera, GPS og WiFi/3G kombineret med root-adgang (sudo), er det enhver UNIX/Linux-mand/kvindes våde drøm.

Kommentarer til blogindlæg



Ser den som en rigtig fed ingeniør telefon/dims - håber virkelig at Nokia holder fast i Maemo.

Jeg er Mac/UNIX fan, og indtil videre har jeg ikke hørt om noget der kunne få mig til at kigge væk fra min elskede iPhone. Men denne sætning "Det er en ren Linux-maskine, og det er muligt at komme tæt på N900 da der er en terminal-emulator med". Har gjort at min iPhone næsten ligger i skraldespanden, mulighed for at kompilere programmer, får det godt nok til at rykke i mine nørd gener. Det er en geni streg fra Nokia.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Nørderier


I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen har jeg idag givet et foredrag om grafteori for to 9. klasser.
30. september 2010 kl. 17.28 | læs »



Idag er det Ada Lovelace dag. Eller rettere, dagen for kvinder i
IT-branchen og datalogien. Måske virker det lidt underligt at jeg - som mand - sidder og skriver og kvinder i IT. Det er ikke fordi, jeg ikke kender kvinder, som arbejder med IT. Jeg kender bare mindst 10 IT-mænd for hver IT-kvinde.
24. marts 2010 kl. 08.00 | læs »



Det er ikke altid muligt at være online - og det skal dine web-applikationer tage hensyn til i fremtiden.
18. februar 2010 kl. 18.04 | læs »



I morgen fredag er der forespørgelsesdebat i Folketinget omkring åbne dokumentformater. Muligvis er der - i følge Folketingets kalender - først afstemning tirsdag i næste uge.
27. januar 2010 kl. 22.15 | læs »



Kommer du til Open Source Days 2010 den 5. marts, kan du opleve Nokia Open 2010.
20. januar 2010 kl. 09.42 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.