ANNONCE:
Ada blev i 1842 verdens første programmør. Hendes første program kunne udregne Bernoulli-tal. Ser du på datalogiens historier, finder du en masser kvinder som alle har været i frontzonen. Grace Hopper udviklede Cobol som stadig har stor udbredelse. Mary Allen Wilkes var det første menneske, som havde en hjemmecomputer - hun skrev iøvrigt selv styresystemet og fandt på ideen om assembler/linker! Radia Perlman fandt på algoritmen til spanning trees i din router. Og Jeri Ellworth er et vidunderbarn. Hun udviklede en Commodore 64 i FPGA som solgte det i joystick-form i alverdens legetøjsbutikker for 10 år siden.
Det er med andre ord ikke kvinderne, som er talentløse. Kvinder og mænd er lige gode til at udvikle og drive IT. Måske er det os IT-folk som er talentløse når det kommer til at tiltrække nye mennesker til
vores fag?
Tænk over det!
IT-Branchen har et
korps af rollemodeller, og jeg er en af dem. Ved at tage ud til gymnasier og uddannelsesmesser, forsøger vi at fortælle de unge mennesker, at IT er spændende og sjovt og lærerigt og (sæt selv
din favorit her). Hemmeligheden er at hvis vi kunne rekrutere lige så mange unge kvinder som unge mænd, ville vi have mere end rigelig IT-folk i Danmark.
Jeg synes at vi IT-folk skal bruge Ada Lovelace dagen til at tænke over hvordan vi tiltrækker de unge mennesker - og især kvinderne. Tal med dine kolleger når I spiser frokost og spørg hinanden om hvad I
bedst kan lide ved jeres job. Jeg vil gerne høre jeres forslag så jeg er bedre forberedt ved mit næste møde som rollemodel.