Indhold kender ingen grænser: Få musik fra Spotify og film fra iTunes i Danmark
BLOG: I Danmark er vi ofte afskåret fra at bruge nye indholdstjenster, fordi rettighedshaverne ikke vil give os adgang. Brugerne kan så enten blive pirater - eller få adgang af omveje.
Flere tjenester på nettet leverer film, tv og musik til deres brugere - mod betaling.
I Danmark er vi bare ofte afskåret fra at bruge disse tjenester, fordi rettighedshaverne ikke vil give os adgang til deres indhold lovligt. Eller også kræver tjenesterne du skal have mobil-abonnement hos et specielt teleselskab.
Som bruger har man så to alternativer.
1. Downloade film, tv og musik ulovligt - uden at rettighedshaverne får nogle penge.
2. Få adgang til tjenesterne ad besværlige omveje - og betale det alle andre betaler for tjenesterne i de lande de er til stede.
Nummer 1 er let for mange. Nummer 2 kræver at man virkelig som forbruger gerne VIL betale.
Jeg forstår ikke, hvorfor rettighedshaverne ikke finder ud af, at godt indhold ikke kender nogle grænser, og ikke bare tager sig sammen og giver brugerne det mange gerne vil: Betale rimelige priser for kvalitetsindhold. Og samtidig gøre det let for brugerne at gøre det!
Imens vi venter på bedre forhold, kan du kigger herunder og se, hvordan du kan få lov til at betale for film og tv-serier på iTunes og musik på Spotify.
Få adgang til ubegrænset musik på computer og mobil via Spotify i Danmark
En anden tjeneste tjeneste du måske har hørt om er den svenske musiktjeneste Spotify (Wikipedia-artikel). Den er fuldt lovlig og mod ca, 99 svenske kroner om måneden, kan du lytte til flere mio. musiknumre både på din computer (mac/pc) eller iPhone/Android-telefon. Enten via streamming eller download.
Få adgang til film og tv-serier på iTunes i Danmark
Du kender sikkert iTunes fra køb af musik og ikke så meget andet (bortset fra et par podcasts). Hvis du bor i f.eks. USA sælger de også masser af film og tv-serier. F.eks. 14.99 dollars for tidligere sæsoner af mange serier. Ikke en dårlig handel.
Jeg mener at huske at medie selskaberne for nogen tid siden undskyldte sig med (brokkede sig over) at det var lovgivningen der stod i vejen for at udbyde film og ligende som download.
Egentligt lidt sjovt da det trods alt er mediebranchen selv der har stået for, og krævet, de fleste af disse overdrevent restriktive love.
Det er ikke nemt at være lovlig medie bruger, faktisk så er det så besværligt at jeg er bange for at de fleste tager den nemmere løsning for at få adgang til det ellers lovlige materiale.
Jeg hader at den danske musik-branche er så konservativ. Pladeselskaberne tjener alt for mange penge på en forældet indkomstmodel(er det det rigtige ord?). Fysiske medier er forældede og musik-branchen udnytter ikke det fulde potentiale af cloud og internettet. Når der så endelig er et firma som Spotify der forstår at udnytte nutidens teknologi, og danmark så ikke lader dem konkurrere mod alle de pirater vi har i Danmark, så be'r de ski selv om at de ikke tjener en klink på alle dem der HAR fundet internettets "goder".
Medieselskaberne vil ikke indse at deres forretningsmodel er død, stendød. Så længe det ulovlige alternativ er nemmere, hurtigere og bedre (uden DRM, CD skiver, bundet til iTunes, mv.) kan man ikke undre sig over at folk gør brug af det.
Medieselskaberne bør snart indse at de gyldne år i 80 og 90'erne er slut, og vi som forbrugere vil bruge medierne som vi ønsker, ikke som de kræver at vi skal. Hvis der ikke findes et alternativ til de ulovlige metoder, vil vi bruge de ulovlige metoder. Jo længere de venter, jo mere forvente bliver vi, og jo sværere bliver det at få forbrugerne tilbage i det lovlige løsninger.
Hvem Fanden vil give kr.99/mdr. for at høre musik..ganske vist efter (næsten)eget valg.
Det ville være interessant at få lavet en opgørelse/statistik over, hvor meget den "almindelige bruger" bruger af kroner og øre til internet, mobiltelefon osv. osv.
Jeg tror de fleste ikke har nogen anelse om beløbets størrelse.
hasse gårde-askmose skrev: Det er måske kun mig, der er mærkelig:
Hvem Fanden vil give kr.99/mdr. for at høre musik..ganske vist efter (næsten)eget valg.
Det ville være interessant at få lavet en opgørelse/statistik over, hvor meget den "almindelige bruger" bruger af kroner og øre til internet, mobiltelefon osv. osv.
Jeg tror de fleste ikke har nogen anelse om beløbets størrelse.
Enig. Med ekstra underholdnings 'afgifter' til XBox Live (hvir man har det), div online spil, internet, mobil osv, så bliver der givetvis brugt en langt større del af husholdnings budgettet på underholdning, end der gjorde i musik branchen's kronede dage i slut 90'erne.
hasse gårde-askmose skrev: Det er måske kun mig, der er mærkelig:
Hvem Fanden vil give kr.99/mdr. for at høre musik..ganske vist efter (næsten)eget valg.
Det ville være interessant at få lavet en opgørelse/statistik over, hvor meget den "almindelige bruger" bruger af kroner og øre til internet, mobiltelefon osv. osv.
Jeg tror de fleste ikke har nogen anelse om beløbets størrelse.
Mener du virkelig at 100 kr. er for meget?? Det kan du ikke engang få mere end maks 2 cd'er for. Når du så også inkluderer den musik applikation man kan hente til sin Android eller iPhone så vil jeg ligefrem påstå at det er et scoop. Tænk på at det ikke længere er et problem med mangel på diskplads(32GB er på ingen måde nok) og synkronisering af bibliotek. Med Spotify er playlister alt hvad du skal tænke på. Cloud ER fremtiden. Ingen tvivl.
Mathias: Det er ikke pladeselskaberne, som ikke vil have Spotify til DK, men komponisterne (KODA)...
Og derudover snakker du om at "pladeselskaberne tjener alt for mange penge på en forældet forretningsmodel". Har du belæg for dine udtalelser? Eller siger du blot hvad andre siger (som heller ikke har belæg for deres udtalelser)?
hasse gårde-askmose skrev: Undskyld Mathias men: Der kan vel også "kræves" en vis form for tankevirksomhed af læserne.
I andre:
O.k. dette er nogenlunde hvad jeg tænkte om dit første indlæg:
Måske mener han at 100 kr./mdr er meget I FORHOLD til hvad man betaler for internet og TV. Men det ville jo ikke give mening eftersom at både internet og tv er finansieret enten via reklamer eller skat. MEN hvis det nu ER det som han mener, så har han måske glemt at tage højde for at at man betaler de 100 kr./mdr. for at få REKLAMEFRI musik? ja, måske er det det... men altså, hvem ved, for der er ikke rigtig noget af det han har skrevet ind til videre der giver mening..
I Danmark er vi ofte afskåret fra at bruge nye indholdstjenster, fordi rettighedshaverne ikke vil give os adgang. Brugerne kan så enten blive pirater - eller få adgang af omveje.
Jeg har længe tænkt, at det kunne være spændende at se, hvordan den danske befolkning egentlig fordeler sig på Facebook. Efter køn og alder. Hvem er på, og hvem er ikke på - og hvordan fordeler de 2.3 mio. danskere sig som her i marts er registreret hos Facebook?
Din computer går i stykker. Du har din egen virksomhed, så den indeholder et miks af følsomme oplysninger både fra arbejds- og privatlivet: Tilbud til nye kunder, digital signatur, fortrolig korrespondance, nøgenbilleder af kæresten og information om din religiøse overbevisning. Hvad gør du? Sender du den til reparation eller smider du den ud?
Det er de færreste normale internetbrugere der tænker over, hvor svært det er at få succes med virale videoer. Og tænker over, at de virale videoer ikke er virale - men bare markedsført via blogs, der er betalt for at vise dem.
Lars Damgaard Nielsen skriver primært om den sociale del af internettet. Jeg er fascineret af alle de muligheder nye tjenester på nettet giver mennesket for at kommunikere.
Her på bloggen finder du oplevelser, holdninger, forklaringer og beskrivelser af de erfaringer jeg løbende gør med nye sociale webtjenester.
Oprindelig er jeg uddannet journalist og har lavet gammelt fjernsyn i nogle år, men ny teknologi og internettets velsignelser var alt for tillokkende, så derfor blev jeg cand.it'er i Digital Design og Kommunikation fra IT-Universitetet.
Jeg arbejder til daglig som Facebook og social medie reporter i DR
Hvis ikke bloggen er nok, kan du også følge mig på nettet via friendfeed eller Twitter.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.