Dyr IT koster på innovationen

BLOG: For få måneder siden røg børnechecken for storfamilierne, erhvervsuddannelserne og en stribe velfærdsydelser. Der skal spares 8 mia. i hvert af årene 2011-13, i alt 24 mia. Det kunne have været gjort klogt, elegant og frem for alt fremtidssikret. Vi kunne have sparet de overflødige IT-licenser væk.


Publiceret d. 13. august 2010 kl. 10.07 | Antal kommentarer (2)


 
ANNONCE:
Det offentlige bruger knap 20 mia. kr. på IT. Pengene går til konsulenter, hardware og licenser. I landene omkring os har de offentlige myndigheder fået øjnene op for, hvor meget de kan spare på IT ved at skifte til open source. Det giver konkurrence og dermed lavere priser. Ikke bare på licenser, men også på konsulenter og computere.

Tilbage i 2002 analyserede Teknologirådet på, hvor meget det offentlige kan spare ved at benytte open source, hvor det giver mening. Mellem 3 og 6 mia. lød vurderingen, men analysen blev ignoreret, og besparelsen gik i glemmebogen.

McKinsey: Overforbrug på IT-området
Open source kom uventet på dagsordenen, efter at McKinsey gennemtrawlede politiets økonomi og konkluderede, at der finder et voldsomt overforbrug sted på IT-området. Alene på kontorpakker kan politiet frem til 2017 spare over 100 mio. kr. ved at skifte fra Microsoft til OpenOffice. Og der er mange flere besparelser at høste, skriver McKinsey, hvis man ser på alle politiets IT-systemer. Overføres McKinseys anbefalinger til den samlede offentlige sektor, får vi besparelser i milliard-klassen.

Det er ikke længere 'in' at køre i store benzinslugere. Flere og flere skifter til fleksible og energibesparende el- og hybridbiler, og afgiftssystemet opfordrer til at tænke miljørigtigt, når vi køber ny bil. Men på IT-området kører vi fortsat i store firhjulstrækkere. Vi brænder overflødige IT-kroner af til ingen nytte, og regnestykket er ikke svært: Kører du 5 km/liter, så er der færre penge til mad, tøj og øvrige indkøb. På samme måde med IT. Når det offentlige fastholder dyre IT-systemer, så er der færre penge til kerneydelserne.

Hvordan plukker vi de lavthængende IT-frugter? Helt konkret kan offentlige myndigheder pålægges at foretage indkøb af open source systemer. De langsigtede sidegevinster er mindst lige så væsentlige som besparelsen. Open source udvikles og indarbejdes typisk af IT-leverandører og konsulenter med base i det land og den region, hvor systemerne indkøbes. IT-kronerne flyder så at sige tilbage til de offentlige kasser, og samtidig opkvalificeres IT-industrien i Danmark. Vi bliver kort fortalt mere innovative og opbygger en IT-sektor, der bliver konkurrencedygtig med de store udenlandsk baserede virksomheder.

Er det muligt? Ja, selvfølgelig er det muligt - andre lande gør det i stor stil. Imens rasler Danmark ned på de internationale lister over IT-færdigheder, og vi bliver især straffet for at halte bagefter på innovation og produktivitet. Vi er med andre ord gode til at købe IT-systemer, men vi er ikke gode til at udnytte potentialet og få mest muligt ud af IT-kronerne. Udnytter vi situationen rigtigt, kan de offentlige besparelser give Danmark en fremskudt position som innovativ og eksportorienteret IT-nation.

Kommentarer til blogindlæg



Der mangler skoling i det digitale. Uvidenhed er temmelig udbredt. I går kom min hustru hjem med brochurer fra en vidensvirksomhed +500 ansatte. Når skal vi igen igennem arbejdsgiverfinancierede PC ordninger med 3 deltagere. Det prøvede Vi også i sluthalvfemserne - suk.

nemID er lige landet og på papir ?

PC kørekort var OK til en begyndelse, nu skal folket altså lære det på den systematiske måde og her er der kun reele studier der rykker.

Der findes 100 vis a CMS løsninger til web publisering, men viden om HTML, CSS mv er særdeles ringe.

Der skal en grundskole til og en vision om hvad man forventer af vidensarbejdere og resten af befolkningen.

og så skal der respekt på banen - jeg er træt af at få tilbudt naturalier når man hjælper andre med IT ...

Men hvor blev diskutionen om offentlige dokumentformater af ?

Det starter jo med at et land's institutioner vedtager at forpligte sig til standarder ISO, RFC, W3C osv.

Dernæst tvinges disse til at anvende dette format - ligesom OIOXML ...
Og så indføres en frist- dernæst en nultolerance over for ugyldige formater.

Mange steder er man ikke interesseret i at udskifte den viden man allerede har investeret i MS - men bare vent, alle de reaktionære vil tabe til dem der bevæger sig væk fra skrivebordet/intranettet.

Jeg må indrømme at jeg ikke kan li' dine analogier.
Og PC delen af IT budgettet i det offentlige er jo kun en del af det totale, budget.
Jeg har selv, som konsulent og for en hel del år siden som ansat i det offentlige, set hvordan man har cuttet cost ved at gå fra store benzin slugere til billigere og billigere små x86 maskiner. Jeg har set IT folk i det offentlige sidde sammen med konsulenter og bruge 2-3 timer på at skære al det overflødige væk på en server til 20.000 kr, i stedet for at de bare kunne få en virtuel maskine på en større og mere stabil server.

Problemet er bare at der så er gået totalt Serversprawl i det. Hvorfor tror du at den her konsoliderings opgave som Statens IT skulle lave, ikke lige var noget man bare sådan lige løste ?
Jeg kan fortælle dig at i mit forrige job, snakkede jeg med nogle af de folk fra et par af leverandørerne der havde været inde og snakke med Statens IT og havde kigget lidt på de der skulle laves. De var rystede over at man ikke forstod at alvorligheden og scopet af opgaven.

Man er så fokuseret på TCA at man totalt glemmer TCO, som jo er det som betyder noget. Det nemme ved TCA er, at det er der ikke nogen der bliver fyret for, det er så nemt lige at snige en 20K server med ind, den er jo nem at få igennem. Og det er nemmere at hver lille projekt har sit eget IT budget, i stedet for at man har en overordnet IT strategi. Man skal jo faktisk vide noget om både IT og økonomi hvis man skal ud og argumentere for hvorfor det er billigere at købe en stor grim UNIX/Linux kværn, i stedet for 117 billige Windows boxe. Og man skal have TCO brillerne på.

Så Ja Opensource er en god ting, og det vil kunne spare det offentlige for penge. MEN husk stadig på at alt ikke er pc'ere, smartphones etc. Der er også rigtig IT inde bag ved.

// jesper

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Open source-bloggen


Åben kode har aldrig haft det bedre, undtagen på din harddisk, hvor distributionerne aldrig ser dagens lys.
13. april 2012 kl. 10.59 | læs »



Ingen, der har fulgt debatten siden 2004/05, kan være i tvivl om, at jeg har fundet kampen om dokumentformater særdeles relevant for IT-udviklingen i Danmark. Det gør jeg stadig.
28. november 2011 kl. 07.00 | læs »



... af leverandører af dyre og lukkede systemer
9. august 2011 kl. 12.57 | læs »



Ekspertudvalget for åbne standarder er på vej med sin anbefaling til ministeren.
21. marts 2011 kl. 07.35 | læs »








Morten Kjærsgaard
Morten er stifter af Magenta og har ledet virksomheden siden 1999. Derudover var han formand for OSL, Foreningen for Open Source Leverandører, i årene 2003-2010. Morten var med til at stifte OSL i efteråret 2003.

I kraft af sin rolle som både formand og direktør holder han mange foredrag om open source ved diverse konferencer i både ind- og udland.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.