Dummere end politiet tillader?

BLOG: Det er en mærkværdig historie. I store træk handler det om, at konsulenthuset McKinsey bliver bedt om at komme med forslag til besparelser i politiet. McKinseys rapport skal bruges i forbindelse med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet, som starter om få uger.
Men da McKinsey præsenterer et gennemarbejdet forslag til indførelse af OpenOffice med en besparelse på over 100 mio., så 'glemmer' justitsministeren at nævne det over for Folketinget.


Publiceret d. 2. september 2010 kl. 10.41 | Antal kommentarer (8)


 
ANNONCE:
McKinsey havde analyseret på afhængighed af fagsystemer og vurderet, at det ville koste mellem 2,5 og 7 mio. kr at sikre samme integration mellem fagsystemerne og OpenOffice, sådan at der kunne skabes samme integration, som politiet har til Microsoft Office. Denne udgift var indregnet i besparelsen, så der var altså ikke en finger at sætte på McKinseys arbejde.

Derduover peger McKinsey i øvrigt på endnu større besparelser, hvis politiet generelt benytter open source software fremfor dyre licensløsninger.

I et større perspektiv handler det om, at en række lande, som vi normalt sammenligner os med, sparer hundredevis af millioner i politiet ved at bruge open source. I Sverige har politiet sparet mellem 200 og 400 mio. via open source, og i Frankrig har politiet sparet en halv mia. ved at tage samme medicin.

Det danske politi sejler rundt i store IT-projekter, som man ikke kan styre. De er baseret på lukkede teknologier, og politiets nyere IT-investeringer går helt galt. Det ny sagsbehandlingssystem, Polsag, som CSC skulle levere, er flere år forsinket, og budgettet er overskredet med flere hundrede mio. kr.

Så er der politiets it-alarmer, der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt godt:
http://tiny.cc/ (...)

Og i baggrunden lurer det 2,7 mia. kr. dyre Terma-projekt, som CW har skrevet om:
http://www.computerworld.dk/ (...)

Tilbage til McKinsey-rapporten. Justitsministeren er nu for 3. gang blevet spurgt af Lone Dybkjær (RV), hvorfor i alverden han ikke vil inddrage McKinseys anbefalinger i efterårets politiforhandlinger. Og han svarer fortsat udenom:
http://tiny.cc/ (...)

Konference 9. september
Hvis man har lyst til at høre om, hvad man i virkelighedens verden formår med open source - og særligt OpenOffice - så kan man deltage på OSL's konference på torsdag den 9. september. Det foregår i det gamle glyptotek i Valby, og deltagelse er gratis, men husk at melde jer til:
http://osl.dk

Der er indlæg fra det store Linux-OpenOffice-projekt i München, og vi får også besøg af det tyrkiske justitsministerium, der har sparet 22 mio. $ på at skifte Microsoft Office ud med OpenOffice. Og så er der en række danske cases, som peger i samme retning: besparelser.

Jeg håber, IT-folk fra politiet og justitsministeriet får tid til at kigge forbi - de risikerer kun at blive klogere.

Kommentarer til blogindlæg



Mærkværdigt ??
Det ved jeg nu ikke helt

Forventeligt ??
Absolut - det er ganske tydeligt at det er VKs interne politk, der her kommer til udtryk.

Herregud havde man forventet andet ?

Peter Jespersen skrev:
Mærkværdigt ??
Det ved jeg nu ikke helt

Forventeligt ??
Absolut - det er ganske tydeligt at det er VKs interne politk, der her kommer til udtryk.

Herregud havde man forventet andet ?


Tjah andet kan man vel ikke vente fra en regering, hvis største kvalitet er evnen til at sidde i rundkreds og spørge: "Hvad synes du selv?"

Uansvarlighed overfor Skatteborgernes penge og samfundets interesser !

Men forventeligt fra de nuværende politikere og embedsmænd, desværre.

Man kunne så spørge hvor den ellers er gal i administrationen ?

Morten..... Jeg kunne godt tænke mig at du begynder at komme med andre argumenter end blot økonomien, for jeg tror ikke på den umiddelbare besparelse. Alene det at få omskolet folk der i forvejen ikke er glade for IT til et andet program hvor de fleste funktioner bare er flyttet eller omdøbt er rent faktisk en ret stor udfordring og omkostnings tungt område at omskole brugerne til det nye system.

Jeg kunne også godt tænke mig at det offentlige begynder at kræve at det software der bliver leveret til dem, bliver leveret i open source, så vi kan få lukket for de kaos sager som blandt andet CSC bliver ved at med at lave og har gjort det i de sidste mange år. Men debatten med hensyn til økonomi syntes jeg er ret forskruet, istedet for at debattere hvordan vi får mest muligt ud af vores software, så vi slipper for at have for mange folk i vores alt for store administration idag.

Det kan jo også skyldes at man ikke stoler på McKinseys estimat af implementeringsomkostninger

Selv om McKinseys estimat ikke skulle holde helt, så peger rapporten jo i hvert fald på en potentiel besparelse. Mange andre rapporter gennem snart ret mange år har vist det samme, - men det kniber med at it-cheferne og beslutningstagerne rundt om i det danske land (den offentlige sektor) tør tage chancen for at få besparelser. Næh, de vælger den sikre og dyrere løsning, selv om en besparelse er åbenlys.

Mht. til omkostninger til omskoling, så er brugerne opdelt i 80% der bare bruger det nye system (se bare på skiftet mellem de forskellige MS Office versioner - det glider bare) og de de sædvanlige 20% det kniber med. Men det bør ikke være nogen hindring, for forskellene er minimale, hvis brugerne ellers ikke er nybegyndere iøvrigt.

- Så det er bare med at komme igang, - ikke mindst i disse tider hvor riget fattes penge. - Både på styresystemniveau og for brugerapplikationer.

Brian Friis Knudsen skrev:
Morten..... Jeg kunne godt tænke mig at du begynder at komme med andre argumenter end blot økonomien, for jeg tror ikke på den umiddelbare besparelse. Alene det at få omskolet folk der i forvejen ikke er glade for IT til et andet program hvor de fleste funktioner bare er flyttet eller omdøbt er rent faktisk en ret stor udfordring og omkostnings tungt område at omskole brugerne til det nye system.


Brian, jeg er helt med på, at der er mange andre argumenter end de økonomiske. Men økonomien er i højsædet for beslutningstagerne, især i denne tid - derfor er det mit primære argument. Men du har ret i, at leverandøruafhængighed, åbne formater og interoperabilitet lige så vel kunne have været fremhævet. Det vil jeg huske.

Til dit synspunkt om, at økonomien ikke holder, fordi det kræver omskoling at gå fra MS Office til OpenOffice vil jeg nøjes med at fremhæve, at overgangen fra en ældre version af MS Office til nyeste version kræver mindst lige så meget 'omskoling' som at gå fra MS Office til OpenOffice. Det viser tests i - såvidt jeg husker - bl.a. Region Midtjylland og Århus Amt som det dengang hed. I Århus Amt, hvor man skiftede 2.200 PC'er ud med OpenOffice, var der en hel del brugere, der aldrig opdagede skiftet - og det var helt uden træning - så dét argument køber jeg ikke.

Vh
Morten


Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Open source-bloggen


Åben kode har aldrig haft det bedre, undtagen på din harddisk, hvor distributionerne aldrig ser dagens lys.
13. april 2012 kl. 10.59 | læs »



Ingen, der har fulgt debatten siden 2004/05, kan være i tvivl om, at jeg har fundet kampen om dokumentformater særdeles relevant for IT-udviklingen i Danmark. Det gør jeg stadig.
28. november 2011 kl. 07.00 | læs »



... af leverandører af dyre og lukkede systemer
9. august 2011 kl. 12.57 | læs »



Ekspertudvalget for åbne standarder er på vej med sin anbefaling til ministeren.
21. marts 2011 kl. 07.35 | læs »








Morten Kjærsgaard
Morten er stifter af Magenta og har ledet virksomheden siden 1999. Derudover var han formand for OSL, Foreningen for Open Source Leverandører, i årene 2003-2010. Morten var med til at stifte OSL i efteråret 2003.

I kraft af sin rolle som både formand og direktør holder han mange foredrag om open source ved diverse konferencer i både ind- og udland.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.