Er der forskel på OOXML?

BLOG: Konkurrencestyrelsen har nogle tvivlsomme anbefalinger i deres seneste rapport om åbne dokumentstandarder: "Markedet for kontorsoftware.


Publiceret d. 19. august 2009 kl. 21.45 | Antal kommentarer (1)


 
ANNONCE:
I selve rapporten nedtones forskellen mellem de to åbne OOXML standarder: ECMA-376 hhv. ISO 29500.
I selve rapporten, side 95, fodnote 106 samt i bilag om interoperabilitet, side 6 står der:
"Forskellen mellem ECMA og ISO-versionen af OOXML vurderes af Devoteam at være af mindre betydning for den praktiske interoperabilitet.

Derfor løser det ikke nogen af de væsentlige interoperabilitets-udfordringer, at ISO-versionen bliver implementeret i kontorsoftware fremadrettet. Omvendt vurderes det heller ikke at give væsentlige nye udfordringer."

I bilaget om interoperabilitet skriver Devoteam, side 19
"Der har været et betydeligt antal ændringer i forbindelse med ISO godkendelsesprocessen af OOXML (ISO/IEC 29500).

En række af ændringerne i standarden har ikke været ændringer til selve dokumentformatet, så det vurderes, at forskellen mellem de to versioner af standarden er relativ begrænset."
Der er stor forskel!
Jeg synes, denne vurdering er besynderlig, når man tænker på at:

1) Der var mange indvendinger mod OOXML - ECMA 376 og som konsekvens heraf mange ændringer i standarden frem mod OOXML i ISO 29.500. Mange ændringsforslag drejede sig om inkonsistens i ECMA versionen og om manglende overensstemmelse med standarder. Det har stor betydning for udvikling af konverteringssoftware og dermed interoperabilitet

2) Microsoft har implementeret OOXML i Office 2007; men har erklæret, at ISO 29.500 versionen, der blev publiceret 18. nov. 2008, først er klar i Microsoft Office 2010 i foråret 2010. Min snusfornuft siger mig, at når et så kompetent firma med så mange dygtige udviklere skal anvende 1½ år til at implementere ændringen, så må der være en betydelig forskel.
Det kunne være interessant at vide, hvad Devoteam har baseret deres vurdering på. Eller gætter de bare?
ISO formater understøttes ikke.
Dertil kommer, at konkurrencestyrelsen er på tynd is, når den på den ene side siger, at der er forskelle mellem de to OOXML versioner og så samtidigt skriver, at "..Microsoft Office 2007 SP2 er den eneste kontorpakke, der understøtter både OOXML og ODF" Altså som der kun er én standard af hver og at versioner er uden betydning.

Fakta er, at ODF findes i 2 versioner, hvoraf kun 1.0 er ISO godkendt. Microsoft har implementeret version 1.1.
Ingen kontorpakke understøtter OOXML in ISO versionen, men al fremtidig udvikling vil dreje sig om ISO 29.500. ECMA 376 (og .docx) varianten vil være en beskeden parentes i verdenshistorien.

Det ville have klædt konkurrencestyrelsen, hvis de havde set fremad i stedet for tilbage.

Kommentarer til blogindlæg



Hej Jens,

Det er godt at se dig i debatten igen. Jeg har med interesse læst dit indlæg. Jeg håber og vil opfordre dig til at skrive tilsvarende indlæg omkring forskellen mellem ODF. Jeg forstår at der er et politisk ønske om at samle ekspertudvalget igen og i den forbindelse synes jeg det ville være fint om begge sider i sagen om de to formatter var blevet behandlet af de deltagere som sidder i panelet.
Du kan søge inspiration hertil på mit seneste blog-indlæg: "Here we go again - næsten"

Jeg er i øvrigt ikke helt enig med dig i at DevoTeam og Konkurrencestyrelsen nedtoner forskellene mellem de forskellige versioner af de to åbne standarderne. Jeg er dog enig med dig i, at skal man forstå konkurrencen, så må man naturligvis sætte sig ind i forskellene mellem ODF versionerne, samt Open XML versionerne og ikke mindst se begge åbne standarder i forhold til de forskellige kontorpakker som findes nu og i den nærmeste fremtid. Jeg mener nu også at DevoTeam og styrelsen gør dette. Nuvel, der er ting som jeg ville undersøge og analysere anderledes, men grundlæggende hænger iagttagelserne og konklusionerne ganske godt sammen - det manglede da også bare efter al den slid og tid der er brugt -, selvom jeg da godt er klar over at anbefalingerne ikke falde i lige god jord hos alle.

Jeg er i øvrigt helt enig med din slutbemærkning om at det vigtigste er at se frem. Jeg regner da også med at vi kan blive enige om at begge formater i det freadrettetperspektiv er åbne og at dette betyder, at alle spillere på markedet frit kan deltage i de netværk som findes omkring standarderne?

Det med de åbne standarder og det frie valg og hvad det betyder for konkurrencen har jeg i øvrigt skrevet om i blog-indlægget "Der gælder andre regler for de store - naturligvis", som jeg håber du også vil se på.

Mvh,
Jasper H. Bojsen
Microsoft Danmark


Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Open source-bloggen


Åben kode har aldrig haft det bedre, undtagen på din harddisk, hvor distributionerne aldrig ser dagens lys.
13. april 2012 kl. 10.59 | læs »



Ingen, der har fulgt debatten siden 2004/05, kan være i tvivl om, at jeg har fundet kampen om dokumentformater særdeles relevant for IT-udviklingen i Danmark. Det gør jeg stadig.
28. november 2011 kl. 07.00 | læs »



... af leverandører af dyre og lukkede systemer
9. august 2011 kl. 12.57 | læs »



Ekspertudvalget for åbne standarder er på vej med sin anbefaling til ministeren.
21. marts 2011 kl. 07.35 | læs »








Jens Hørlück
Jens startede som it-konsulent, dengang man brugte hulkort og blev senere lektor indenfor ledelse og it-udvikling på Aarhus Universitet. Han er nu ansat i AU's it-afdeling, hvor han praktiserer, hvad han har prædiket i mange år: forretningsanalyse og projektledelse.

Han havde aldrig beskæftiget sig specielt med open source før han - netop derfor - var med til at skrive Teknologirådets rapport om open source i det offentlige i 2002. Senest var han med til at evaluere ODF og OOXML i efteråret 2008.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.