To standarder er hul i hovedet

Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen, siger på computerworld.dk i dag, at det er grotesk "at kommunerne mangler penge og ingen taler om effektiviseringer via it".

Jeg er glad for, at landspolitikere blander sig i kommunalvalgkampen, og Aastrup er, i sin egenskab af tidligere borgmester i Randers, selvskrevet til at have en kvalificeret holdning om de kommunale spørgsmål.

Aastrup har ret i, at kommunerne mangler penge, og han har også delvist ret i, at der ikke bliver drøftet IT-effektiviseringer og besparelser i kommunerne. Aastrups problem er bare, at han selv bærer en stor del af skylden for, at kommunerne ikke kan komme i gang med at effektivisere. De kommunale IT-chefer venter ganske enkelt på, at Folketinget skal udpege den vej, som det offentlige skal gå fremover, når det gælder dokumentformater.

Dokumentformaterne betyder rigtig meget for resten af den kommunale IT-arkitektur, for hvis 95% standardiserer på Microsofts lukkede formater, så er det svært for de resterende 5% at køre med en 'åben butik' på IT-området. For leverandørerne af de øvrige systemer vil følge de 95% - det kaldes netværkseffekt - og det betyder trange kår for de åbne formater, hvis der ikke vælges en anden vej end monopol-sporet, som vi er kørt fast i.

På dét punkt sidder Aastrup med nøglen, for indtil videre er det Venstre, der blokerer for en afgørelse.

Aastrup: Jeg siger det klokkeklart...
Det burde ellers være ret enkelt. Under Folketingets forespørgselsdebat om dokumentformaterne 25. april 2008 sagde Michael Aastrup Jensen blandt andet:

"...det nytter selvfølgelig ikke noget, at vi godkender nogle formater, der ikke kan kommunikere med hinanden. Det nytter selvfølgelig heller ikke noget, at vi godkender nogle formater, som reelt betyder, at man skal købe et bestemt stykke software for at kunne have det format...

Jeg siger det bare klokkeklart: Hvis og såfremt det ikke er blevet bedre og der ikke er kommet en reel mulighed for, at de to formater [ODF og OOXML] kan tale sammen, når vi er igennem perioden, hvor de forskellige interessenter selvfølgelig har haft mulighed for at gøre det bedre, så er jeg ikke tilhænger af [to standarder]."

Sagen er, at det _ikke_ er blevet bedre - det siger såvel IT- og Telestyrelsen, Konkurrencestyrelsen og Ekspertudvalget - og i min virksomhed, Magenta, har vi været med til at udføre de interoperabilitets-tests, der dokumenterer den manglende sammenhæng mellem formaterne. Det spiller simpelthen ikke - og det kommer det næppe nogensinde til.

Derfor er det svært at forstå, at Aastrup holder så krampagtigt fast i to formater. Hvorfor kæmper han og videnskabsministeren Microsofts sag i dette spørgsmål?

Jeg vil i øvrigt opfordre alle til at få et eksemplar af Børsen i dag, fredag den 6. oktober, hvor professor i økonomi på CBS Peter Møllgaard skriver om emnet. Han beskriver særdeles overbevisende, hvordan to standarder er med til at fastlåse markedet, og hvordan det forhindrer konkurrence. Han skriver blandt andet:

"Hvis Folketinget virkelig vil skabe konkurrence, hvor der ikke er det, nemlig på brug af kontorpakker, der kan udveksles frit og baseret på en åben standard, skal det satse massivt på én standard og ikke sætte sig mellem to stole."

Som jeg indledte med at skrive, så slutter Peter Møllgaard sin kommentar af med at sige, at to standarder ikke slår hul i et monopol-præget marked, men at "To standarder er hul i hovedet".

Denne erkendelse har man efterhånden nået i en række lande omkring os, men det går meget langsomt med forståelsen i Danmark.