BLOG: Vi fandt Holger! Solstrålehistorien om den 3-årige dreng, der gik sin vej og siden blev fundet igen, er gået verden rundt. Den gode nyhed giver anledning til at tænke over, hvorfor vi egentlig fandt Holger uskadt?
Vi fandt Holger uskadt, fordi politiet, hjemmeværnet, helikoptere og frivillige bidrog med en stor indsats. Men det varede 24 kolde, mørke timer. Så Holgers redning skyldes ligeså meget den nu berømmede dynejakke, som hans mor havde lynet i ryggen. Det er nok en måde at tage jakke på, som fremover vil danne mode i børnefamilier.
Den lykkelige udgang på historien var altså usandsynlig tilfældig. Det kunne nemt være gået helt galt.
Vi kunne dog også have fundet Holger uskadt på en anden måde. Med GPS. Hvis drengen havde haft en mobiltelefon på sig eller et andet produkt med såkaldt lokationsteknologi. Så ville det have været en smal sag hurtigt at finde ham.
Det er velkendt, at teknologi ikke altid virker efter hensigten. Det ved alle, der tænder en computer hver morgen. Eller har taget toget for nylig. Sådan er det også med GPS-teknologier. De skal lades op, de går i stykker, og nogle gange kan de ikke finde satellitterne. Disse tekniske drillerier er et vilkår, vi må leve med.
Men krænker en GPS Holgers privatliv? Er den slags et skridt på vej mod et uønsket Big Brother-samfund? Det korte svar er nej. Det er det ikke. Vi skal huske, at overvågning ikke kun er et nødvendigt onde, vi bruger til at fange kriminelle. Overvågning handler ligeså meget om omsorg. At våge over.
Alle mennesker har ret til et privatliv - også selvom de har rent mel i posen. Helt almindelige, kedelige mennesker uden dunkle hemmeligheder må stadig godt have en privatsfære. Men vi må overvåge små børn, når vi drager omsorg for dem. De kan ikke klare sig uden hjælp. Det er derfor, vi holder dem i hånden, når de skal over vejen. Og derfor de ikke kan være alene hjemme, når de er små. De har simpelthen brug for, at vi holder øje med dem.
Og det kan lokationsteknologier hjælpe med. Hverken mere eller mindre. På godt og ondt. Det er ikke en livsforsikring, for det er ikke altid, den slags virker. Men der er for mig at se ikke umiddelbart nogle etiske problemer ved at holde øje med sine små børn. Tværtimod. Vi skulle jo gerne finde Holger - også en anden gang.
Videoovervågning står i dag midt i et paradigmeskifte. Frem til udgangen af sidste årtusind var alle kameraer til videoovervågning analoge og blev typisk leveret af store elektronikproducenter. I dag er den voksende brug af IP-teknologi og videoovervågnings-software til håndtering af overvågningskameraer ved at transformere industrien, og flere og flere overvågningskameraer bliver digitaliserede.
En tese er, at synlig sikkerhed skaber utryghed. Nu er det modsatte bevist. Fakta er, at danskerne føler sig mere trygge, desto flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, man møder. Danskerne ved, at videoovervågning virker.
Vi fandt Holger! Solstrålehistorien om den 3-årige dreng, der gik sin vej og siden blev fundet igen, er gået verden rundt. Den gode nyhed giver anledning til at tænke over, hvorfor vi egentlig fandt Holger uskadt?
Big Brother som koncept har sine rødder i George Orwells roman 1984 om et samfund, der er underlagt et undertrykkende og totalitært regime. Big Brother er blevet brugt - og bruges stadig - som billede på det moderne samfund, der konstant overvåger os og følger med i, hvad vi foretager os, uanset hvor vi færdes.
Anders Albrechtslund, cand.mag., ph.d., er lektor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker i overvågning, nye teknologier og -medier, ligesom han har plads i ledelsen af Forum for Overvågningsstudier.
I øjeblikket er han i gang med et forskningsprojekt om overvågning i byrummet, som i løbet af de kommende år vil give mere viden om, hvordan nye teknologier er med til at forandre vores hverdag.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
Log ind
Publiceret d. 29. marts 2011 kl. 14.57
