BLOG: En tese er, at synlig sikkerhed skaber utryghed. Nu er det modsatte bevist. Fakta er, at danskerne føler sig mere trygge, desto flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, man møder. Danskerne ved, at videoovervågning virker.
Overvågning er gennem tiden blevet beskyldt for at fremme utrygheden hos danskerne og skabe et paranoidt samfund, fordi det giver befolkningen et overdrevet indtryk af, hvor farligt livet er. En ny rapport, "Sikkerhed og tryghed på befærdede steder", som PET og TrygFonden netop har offentliggjort, beviser det modsatte - synlig sikkerhed gør danskerne trygge.
Undersøgelsen, som ligger til grund for rapporten, måler tryghed blandt borgere på befærdede steder i Danmark, og flere end 2.000 danskerne er blevet spurgt om, hvad der gør dem trygge og utrygge, når de færdes i det offentlige rum. Ifølge undersøgelsen er folk mest utrygge, når de færdes blandt andre mennesker. Mange ville derimod have troet, at vi er mere utrygge, når vi færdes på en øde vej eller alene i en skov. Når vi befinder os i situationer, hvor vi er opmærksomme på forskellige risici - hvilket er tilfældet, når vi færdes blandt andre mennesker - har vi en række behov, der skal være dækket for at føle os trygge. Og de behov oplever borgerne ikke bliver tilstrækkeligt dækket, når de bevæger sig på befærdede steder - det er årsagen til utrygheden.
Ifølge den anerkendte russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslows behovspyramide er sikkerhed og tryghed et af de mest basale behov for at kunne fungere som mennesker. Tryghedsbehovet kommer lige efter de livsnødvendige behov som føde, søvn, vand og luft, og før vores sociale behov og de mere egoistiske behov som anseelse og selvrealisering. Det vil sige, at behovet for tryghed skal være opfyldt, før vi kan gå i gang med at dække de sociale og egoistiske behov.
PET og TrygFondens undersøgelse konkluderer, at synlig sikkerhed skaber den tryghed, som danskerne mangler i det offentlige rum. Jo flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, danskerne møder, jo mere trygge føler de sig. Danske borgere oplever altså synlige sikkerhedsforanstaltninger som fx videoovervågning som direkte tryghedsskabende, fordi det vidner om fokus, og at virksomhederne på og omkring pladserne gør sig umage for at sikre borgerne.
Og netop derfor er danskerne tilhængere af overvågning. PET og TrygFondens undersøgelse viser, at to tredjedele af befolkningen er positivt stemt over for overvågning, og at selv den sidste, mest kritiske tredjedel accepterer overvågning.
Ikke kun falsk tryghed Kritikere har også gennem tiden beskyldt videoovervågning for at give en falsk tryghed, fordi folk føler sig trygge, uden at det bliver mere sikkert at færdes i området. Men videoovervågning er ikke falsk tryghed. Adskillige eksempler fra det virkelige liv beviser, at videoovervågning virker.
I Egedal Kommune er omfanget af hærværk faldet med 90 procent, og borgerne er blevet mere trygge siden kommunen har fået videoovervågning. I 2008 konstaterede Egedal Kommune glasskader for 700.000 kr., og alene på en enkelt skole har der været glasskader for en kvart million kroner. Siden overvågningsløsningen blev installeret, er det blevet betydeligt sværere at være kriminel i Egedal Kommune.
Natklubben Karel Van Mander har oplevet et fald på 80 procent i de anmeldte sager, der registreres hos Bevillingsnævnet i Københavns Kommune efter, at natklubben har taget videoovervågning i brug.
Senest har vi i medierne kunne læse, at videoovervågning i S-tog, som blev oprettet i efteråret 2009, også virker for DSB. Siden årsskiftet har statsbanernes overvågningscentral registreret én voldshændelse om ugen, hvilket er minimalt taget i betragtning af, at DSB har 300.000 kunder om dagen.
Der er derfor ingen tvivl: De danske borgere har grund til at føle sig mere trygge, når de færdes i videoovervågede områder.
Læser man rapporten er der intet "bevist" - slet ikke om overvågningskameraer.
Først og fremmest er alternativ vurderingen håbløst utilstrækkelig, dvs. man ser kun på overgreb på alle holdt op mod den synlige kriminalitet, men ikke på mere nuancerede specielt digitale tiltag som forebygger uden at begå overgreb på alle.
Dermed bliver hele holdningsundersøgelsen også værdiløs, fordi den ikke giver borgerne et retvisende billede.
Der er tale om grove metodefejl som fører til grove konklusionsfejl som igen fører til grove handlingsfejl som underminerer sikkerheden istedet for øge den.
Hele rapporten fører til den klassiske - vil du stoppe terrorisme/pædofile/kriminelle eller vil du beholde din frihed? Den falske dikotomi som udgør hovedtruslen mod det liberal demokrati.
At Milestones gerne hjælper denne udvikling på vej for at profitere på at sælge deres overgrebsteknologier er naturligt - våbenhandlere profiterer på andres nød.
At PET lader sig forfalde hertil er trist. Jeg havde større respekt for dem.
Justering - ovenstående er for stærkt omkring rapporten som sådan. Det gælder dog specifikt hvis man misbruger den som argument for kameraovervågning som min første læsning fokuserede på.
Læser man afsnittet om holdningsundersøgelse etc. er den rimeligt nuanceret og det karakteristiske er at det IKKE efterspørges kameraovervågning, men i stedet tillid til at der er styr på sikkerheden. F.eks. side 60-64, hvor der ikke indgår et eneste prioriteret udsagn som indebærer overvågning af almindelige borgere. !!!
Det vil være en alvorlig metodefejl og dybt kritisabelt misbrug, hvis man bruger rapportens omtale af "synlig sikkerhed" til "overvågning" - rapporten siger derimod det stik modsatte.
Ovenstående går udelukkende på overvågningskameraer som IKKE kan støttes af rapporten - tværtimod siger borgerne klart at de hellere vil have andre foranstaltninger.
Spørgsmålet er hvordan man definere "virker" - får det nogle til at føle sige trygger uden at man bruger særligt mange resurser på det og uden rent faktisk at gøre noget ved problemet, ja så kan man sige det virker. Men hvis danskerne fulgte lidt med verden uden for deres egen navle vil de vide at rapporter fra fx England viser at det på længer sigt ikke virker til at forebygge kriminalitet eller hjælper specielt med opklaring. I starten tror alle de hjælper, formentlig også kriminelle, men hen af vejen finder man ud af hvor ligegyldigt det er.
Helt enig. Milestones indlæg er også bare et kynisk plat forsøg på at fordreje rapporten for at sælge deres dårlige teknologi.
Men rapporten er faktisk rigtig interessant. Overvågning er nemlig IKKE fremhævet - hånderingen heraf er relativt dårlig, men heller ikke højt prioriteret.
Derimod dokumenterer rapporten hvordan a) Borgerne ønsker sikring, men ikke overvågning. Herunder synlige tegn op at man tager sikringen alvorlig UDEN at nævne elementer såsom overvågningskameraer. Det er faktisk noget af det bedste arbejde omkring holdninger til sikring, jeg til dato har læst - globalt.
b) Det er virksomheder som springer over hvor gærdet er lavest og for at spare penge sætter de destruktive overvågningsmodeller op under dække af branchens påstand om at de "virker".
c) Når der er sagt. Denne type rapporter og til en vis grad også denne evner ikke at håndtere spørgsmål om mulige fremtider, dvs. hvordan skal vi indrette de digitale sikringsmuligheder, som både kan være ekstremt destruktive (a la Milestones) og sikrende (a la ikke-invasiv forebyggelse).
Der er ingen seriøs alternativvurdering og holdningen til overvågningskameraer (i den lille grad, den fremkommer) forfalder til den falske dikotomi, hvor man spørger mennesker uden forudsætninger for at forstå implikationerne af svaret. Samtidig gør man det i en kontekst af frygt, hvorved man skaber en kunstig bias.
Videoovervågning står i dag midt i et paradigmeskifte. Frem til udgangen af sidste årtusind var alle kameraer til videoovervågning analoge og blev typisk leveret af store elektronikproducenter. I dag er den voksende brug af IP-teknologi og videoovervågnings-software til håndtering af overvågningskameraer ved at transformere industrien, og flere og flere overvågningskameraer bliver digitaliserede.
En tese er, at synlig sikkerhed skaber utryghed. Nu er det modsatte bevist. Fakta er, at danskerne føler sig mere trygge, desto flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, man møder. Danskerne ved, at videoovervågning virker.
Vi fandt Holger! Solstrålehistorien om den 3-årige dreng, der gik sin vej og siden blev fundet igen, er gået verden rundt. Den gode nyhed giver anledning til at tænke over, hvorfor vi egentlig fandt Holger uskadt?
Big Brother som koncept har sine rødder i George Orwells roman 1984 om et samfund, der er underlagt et undertrykkende og totalitært regime. Big Brother er blevet brugt - og bruges stadig - som billede på det moderne samfund, der konstant overvåger os og følger med i, hvad vi foretager os, uanset hvor vi færdes.
Lars Gudbrandsson, 36 år, er tidligere Head of Product Management hos Milestone Systems, der producerer software til IP-baseret videoovervågning. Milestones Product Management funktion arbejder til daglig med Milestones XProtect Video Management Software-produkter.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
Log ind
Publiceret d. 4. november 2011 kl. 11.56
| 
