BLOG: For nylig fremsatte regeringen et forslag om øget videoovervågning i kommunerne, på idræts-anlæg og i boligselskaber. Og i takt med at overskrifterne prydede de danske nyhedsmedier, jo flere blev meningerne også om, hvorvidt vi danskere synes, at videoovervågning er i orden eller ej.
Jeg er den største fortaler for en vedvarende debat om videoovervågning - det skal der ikke være nogen tvivl om. Men når argumenterne viser sig at være baseret på misforståelser, bliver jeg nødt til at blande mig og understrege de mest basale fakta inden for lovgivningen om videoovervågning.
For det har overrasket mig - og ærgrer mig fortsat - at der hersker en tilsyneladende udbredt forkert opfattelse af, hvordan videoovervågning reelt bruges, og ikke mindst hvem der må bruge det og til hvilke formål. Argumenterne er baseret på en misforstået frygt for, at optagelser fra videoovervågning kan og måske vil blive misbrugt af de forkerte personer og i værste tilfælde vil krænke danskernes frihed i det offentlige rum.
Lad mig opsummere de vigtigste punkter i Persondataloven, som ganske klart skitserer, hvem der må håndtere videoovervågningsmateriale og hvordan, og som er med i reglerne om tv-overvågning, som trådte i kraft den 1. juli 2007.
Alle billed- og lydoptagelser, der indeholder personoplysninger, og som er optaget i forbindelse med videoovervågning i "kriminalitetsforebyggende øjemed", må kun videregives, hvis den registrerede enten har tilladt det, hvis lovgivningen tillader det, eller hvis videregivelsen sker til politiet i "kriminalitetsopklarende øjemed". Derudover skal optagelser slettes senest 30 dage, efter de er optaget, men kan opbevares længere, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret sag. I dette tilfælde skal den person, som sagen omhandler, underrettes og kan få udleveret en kopi af optagelsen. Med Persondataloven sikres det altså, at personoplysninger, herunder videoovervågningsoptagelser, ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller på anden måde misbruges.
Nu har et nyt tiltag set dagens lys, nemlig, Crimestat.dk, en hjemmeside, som Dansk Erhverv i samarbejde med detailbranchen står bag. Crimestat.dk skal gøre det muligt for erhvervsdrivende at dele informationer om røverier med hinanden med det formål at forebygge nye forbrydelser. Et forslag blandt de erhvervsdrivende går på, at det også skal gøres lovligt at dele videoovervågningsbilleder med hinanden, og det skaber naturligvis et dilemma: For så er det ikke længere kun politiet, som har adgang til disse overvågningsbilleder. Ingen tvivl om, at vi har - og fortsat skal have - helt klare regler på området. Men hvis deling af videoovervågningsbilleder mellem eksempelvis de erhvervsdrivende - og med politiets samtykke - kan forebygge røverier, er det måske værd at overveje.
I stedet for at fremhæve alle de ting, vi frygter kan gå galt - men som umuligt kan gå galt, da vi har en klokkeklar lovgivning på området - bør vi værdsætte, at vi lever i et samfund, hvor sikkerhed og forebyggelse af kriminalitet har højeste prioritet.
Hvor ville det dog være en nem verden, hvis lovgivning havde den effekt, du mener den har. Drab er forbudt - altså findes der ikke drab? Og så kan vi lige så godt gøre alle former for våben lovlige. Vi må jo kun benytte dem til lovlige formål.
Med Persondataloven sikres det altså, at personoplysninger, herunder videoovervågningsoptagelser, ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller på anden måde misbruges
Det sikrer ingenting, men der er da behændigt at bruge som reklamegas for at skabe tom tryghed.
Recommendations fra EU ICT Security & Dependability Taskforce: In the above, security and dependability were discussed as though they are always evaluated from a balanced point of view. But it is important to recognize and address the challenges that arise when commercial players explicitly DO NOT WANT other stakeholders to have security, regarding it as being in their interest to prevent this for purposes of control and profit. (An example is when providers of payment cards integrate themselves in commercial transactions between commercial entities instead of incorporating security features such as Digital Cash or other means to reduce risk and enable trustworthy transactions. The service providers thus become the primary source of risk as is seen with identity fraud related to credit cards and data collectors.) In fact, one finds these kinds of potential conflicts when the issues of Empowerment and Dependability are disregarded or omitted for commercial purposes. For example, in DRM, infrastructure channels, and "trusted party" identity schemes, and "trusted computing" products whose goal is less about the protection of the actual user's interests but more about safeguarding the assets of major suppliers of infotainment and functional software.
Such conflict of interest problems have research dimensions (we need to ensure the potential availability of trustworthy solutions), a market dimension (someone needs to bring trustworthy solutions to market) and a regulatory dimension (if the market does not solve security problems themselves, regulatory steps have to be considered). In fact, market and security by design approaches need to be to be the primary focus as moving to regulatory means in security can often lead to unbalanced approaches in which the main risks are left to regulatory protection alone, and situations in which enforcement proves in practice difficult or even impossible. Focussing on ensuring that liability is relocated to those able to deal with the problems is much more effective.
In summary, Empowerment and Dependability are closely interrelated issues, and focussing on Citizen Empowerment in fact helps to address the concerns of all stakeholders.
Egeninteressen farver opfattelsen .. problemet er når de kommercielle interesser som her går sammen med de elitære bureaukratiske interesser mod retten og hensynet til samfundet som vi ser i denne og mange andre spørgsmål.
Nogen vil sælge overvågningsudstyr og nogen vil skabe magtbaser for sig selv ved at dæmonisere borgerne - ingen varetager samfundsinteresserne, når alle går alt hvad de kan for at omgå lovgivningen og gøre dig "tryg" overfor interessernes mistillid og magtmisbrug.
Allerede etableringen af overvågning er magtmisbrug - uanset hvordan man derefter misbruger data.
Og tag ikke fejl, datamisbrug eskalerer hastigt i alle retninger, mens lovgivningen systematisk undermineres.
Hej Lars Thinggaard Det ville klæde dig at deltage lidt i debatten her. De forrige indlægs skrivere har så overmåde gjort pointerne klart. Du savnes med en duplik?
Jakob Hammer-Jakobsen skrev: Hej Lars Thinggaard Det ville klæde dig at deltage lidt i debatten her. De forrige indlægs skrivere har så overmåde gjort pointerne klart. Du savnes med en duplik?
Helt enig.
Jeg taler ikke om de gammeldags analoge kameraer med båndsløjfer - fordi misbrug heraf kræver en hel del ressourcer og misbrugsværdien er begrænset.
De 3 store hovedproblemer a) Kommericel misbrug - når tivoli indfører overvågningskameraer til autoamtisk ansigtsgenkendelse er man ude i et desideret groft overgreb - som kommercielt UUNDGÅELGT vil blive misbrugt til at du ikke kan gå i Tivoii uden at spam-kanoerne og stadigt mere invasive services kører igang - der er nogle rigtigt grimme programmer på vej.
Datatilsynet i Danmark er desideret inkompetent og nikker som sædvanligt ja til alt med henvisning til at det er "proportionalt" uden nogen form for grundlag herfor - lovbeskyttelsen er dokumenterbart værdiløs.
Vi har allerede klassiske cases som den australske brudekjole-butik hvor man aflyttede prøverummet for at kunne finde ud af hvordan man bedste "forhandlede" den bedste aftale hjem.
Det kan direkte ses ind i hovedtruslen - At koble Google-lignende profilering og datamisbrug med fysisk overvågning som er det rene gift for den helt basale markedsdannelse.
Problemet er at forbrugeren har ikke en chance for at værge sig og magtbalancen mellem forbruger og udbyder forrykker sig afgørende på bekostning af konkurrence og innovation.
b) Netværkskobling - som vi ser i UK har den bundnaive overvågning taget totalt overhånd. I stedet for at sikre de små landsbyer med nærpoliti spilder man alle pengene på overvågningskamerer (som ikke virker) og "sparer" politiet.
UK er lige blavet DØMT for at opsamle Biometri på ikke-dømte i henhold til Menneskerettighedernes Pgf 8 (S & Marper dommen).
Vi taler om "demokratier" i lodret forfald mod gamle østblok eller andre facistiske/bureaukratiske tilstande og Danmark følger lige i hælene.
c) Socialt misbrug
Administratorer m.m. kan ikke undlade at misbruge data ligesom sikkerhedsadministratorer på virksomheder kigger i folk email etc. Hvor slemt er det - tjahh.
d) Kriminel misbrug
Det man ikke må glemme er at denne type løsninger iKKE kan sikres fordi risikoen og overgrebet skabes allerede ved den mulige biometriske identifikation.
Hackere og andre ressourcefulde krimnelle (inkl. alle ovenstående som alle reelt er kriminelle forhold) vil sagtens kunne tilgå de samme overvågningsmekanismer.
Det banale eksempel er den bankede ekshustru som ikke kan undslippe sin eksmand - over lidt grovere eksempler som paparazzi overvågning - til de helt grove problemer som kriminelle der biometrisk identificerer undercover politifolk og desideret angrebsorienterede tiltag hvor akmeraet trigger målrettet vold så f.eks. VIPs ikke kan gå i byen fordi ethvert kamerea kan "sladre".
Problemet er at alle disse og mange flere cases altid "sælges" på ensidigt positive argumenter med tomme påstande om at det er "sikkert" og "skaber" tillid - nej, nej, nej
Vi har sikringsbehov som skal addresseres, men løsningen er IKKE at starte med at smide babyen ud med badevandet som man gør med biometrisk overvågning. Det er ikke simple balancer, men de kan laves meget meget meget bedre end de grove overgreb som her promoveres.
Jeg tilføjede Social misbrug som nummer 4 selvom jeg personligt ikke regner den som er væsentligt sikkerhedsmæssigt problem - de store misbrug er de strukturelle storskalatiltag. Socialt misbrug betyder til gengælde meget for mennesker om deres omgivelser blotlægger dem fordi man ikke kan se "google"-effekten.
Overvågningsindustrien har travlt med at promovere at forældre skal overvåge deres børn - men ingen tager ansvaret for de åbenlyse samfundsmæssige implikationer.
Slet ikke Datatilsynet som er en anakronisme der groft misforvalter deres ansvarsområde og omfortolker loven som det passer og reelt må betragtes som en del af problemet.
Betragt virkelighen som den er - der er så godt som ingen juridisk beskyttelse, men det tiltagende misbrug vil blive holdt usynligt så du ikke er opmærksom og kan reagere på kilden til misbruget.
Subsidiert "pakkes" det som om lækken er noget du ønsker - så f.eks. Google Latitude "tilsigtet" lækker din lokation til Googles datamisbrug samtidig med at du deler den med dine venner og måden man lokker mennesker til at sladre om deres relationer med billeder, kommentarer og kontaktinformation. Alt sammen trukket af de kommecielle interesser i at misbruge persondata, arbejdsgiverinteresser i at detailkontrollere medarbejdere og som det voksende problem embedsfolks interesse i at detailkontrollere alle snarere end et eller andet politisk "big brother" scenarie.
Særtinteresserne er i færd med at ødelægge samfundet.
En tese er, at synlig sikkerhed skaber utryghed. Nu er det modsatte bevist. Fakta er, at danskerne føler sig mere trygge, desto flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, man møder. Danskerne ved, at videoovervågning virker.
Vi fandt Holger! Solstrålehistorien om den 3-årige dreng, der gik sin vej og siden blev fundet igen, er gået verden rundt. Den gode nyhed giver anledning til at tænke over, hvorfor vi egentlig fandt Holger uskadt?
Big Brother som koncept har sine rødder i George Orwells roman 1984 om et samfund, der er underlagt et undertrykkende og totalitært regime. Big Brother er blevet brugt - og bruges stadig - som billede på det moderne samfund, der konstant overvåger os og følger med i, hvad vi foretager os, uanset hvor vi færdes.
I Hollywoods film og tv-serier skorter det ikke på fantastifulde teknologier, der hjælper til at opklare de mest komplicerede forbrydelser - men hvad er op og ned i virkelighedens verden, når det handler om videoovervågning?
Lars Thinggaard er President og CEO for danske Milestone Systems. Milestone Systems leverer en åben platformsløsning til IP-baseret videoovervågning. Som CEO følger Lars Thinggaard med i den seneste udvikling indenfor overvågningsteknologi.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 9. marts 2010 kl. 14.00
| 
|
