BLOG: Justitsministeriet slog for nylig fast, at det alligevel ikke bliver muligt for de danske kommuner selv at bestemme, hvor der skal videoovervåges. Og det kan undre, da et stigende antal kommuner og boligforeninger rundt om i landet efterspørger mere videoovervågning i det offentlige rum for at komme hærværk og anden kriminalitet til livs.
Som det er nu, må kommunerne altså kun videoovervåge offentlige bygninger som fx skoler og rådhuse, men må ikke overvåge frit i det offentlige rum som på stier, veje, parker eller idrætsanlæg.
Selvom det er ærgerligt, at kommunernes muligheder indskrænkes i det nye lovforslag, ændrer det ikke ved det faktum, at en lang række kommuner i stor stil allerede benytter sig af den eksisterende lovgivning, som giver dem mulighed for at videoovervåge kommunens institutioner. Derudover er der også mange eksempler på, at kommunerne kan få installeret overvågning på udendørs arealer i samarbejde med politiet, hvis der er et reelt behov for at overvåge særligt udsatte områder.
Siden loven blev vedtaget, har en lang række kommuner installeret videoovervågning. Og der findes talrige historier om, hvor stor en hjælp den kommunale videoovervågning har været, hvor mange penge kommunerne har kunnet spare på hærværkskontoen, og hvor stor en hjælp det har været for politiets opklaringsarbejde.
Alene i Egedal Kommune er antallet af hærværkshændelser på de skoler og klubber, hvor der er opsat digital videoovervågning, faldet med op til 90 procent, efter at kommunen har indført digital videoovervågning i 2008. Før det var der eksempelvis glasskader på en enkelt skole på en kvart million kroner! Så der er en helt tydelig gevinst for kommunerne med de muligheder for overvågning, der allerede eksisterer nu.
Så selvom langt de fleste medier fik det til at lyde som om, at kommunerne ikke har særlig stor beføjelse til at benytte sig af videoovervågning, er mulighederne med den eksisterende lovgivning faktisk mange, og selv på stier, veje og pladser kan tilladelse opnås i samarbejde med politiet.
Så smil, du er på! Til gavn og glæde for borgerne kan kommunerne med videoovervågning forebygge hærværk og skabe tryghed og sikkerhed på skoler og andre institutioner.
Videoovervågning står i dag midt i et paradigmeskifte. Frem til udgangen af sidste årtusind var alle kameraer til videoovervågning analoge og blev typisk leveret af store elektronikproducenter. I dag er den voksende brug af IP-teknologi og videoovervågnings-software til håndtering af overvågningskameraer ved at transformere industrien, og flere og flere overvågningskameraer bliver digitaliserede.
En tese er, at synlig sikkerhed skaber utryghed. Nu er det modsatte bevist. Fakta er, at danskerne føler sig mere trygge, desto flere overvågningskameraer, hegn, sikkerhedsvagter og skannere, man møder. Danskerne ved, at videoovervågning virker.
Vi fandt Holger! Solstrålehistorien om den 3-årige dreng, der gik sin vej og siden blev fundet igen, er gået verden rundt. Den gode nyhed giver anledning til at tænke over, hvorfor vi egentlig fandt Holger uskadt?
Big Brother som koncept har sine rødder i George Orwells roman 1984 om et samfund, der er underlagt et undertrykkende og totalitært regime. Big Brother er blevet brugt - og bruges stadig - som billede på det moderne samfund, der konstant overvåger os og følger med i, hvad vi foretager os, uanset hvor vi færdes.
Lars Thinggaard er President og CEO for danske Milestone Systems. Milestone Systems leverer en åben platformsløsning til IP-baseret videoovervågning. Som CEO følger Lars Thinggaard med i den seneste udvikling indenfor overvågningsteknologi.
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.