Hvorfor betale dobbelt pris for en Mac?

BLOG: Microsoft forsøger med et nyt reklame-site at sælge budskabet om, at man får meget mere for pengene, hvis man køber pc frem for Mac. Holder sammenligningen?
Skrevet i Podbloggen

Publiceret d. 6. maj 2011 kl. 09.22 | Antal kommentarer (21)

ANNONCE:
Læs også:

Pc'en er på vej til at uddø: Her er dens afløsere

Debatten om pc versus Mac havner hurtigt på et religiøst sidespor, hvor Windows-folket elsker at hade Mac-lovers, og hvor Mac-drengene omvendt ryster på hovedet af 'modstanderne,' fordi de endnu ikke har smagt æblet, om man så må sige.

Nu forsøger Microsoft med et nyt reklame-site at bringe debatten derhen, hvor det handler om rå specs - og ikke mindst priserne.

Ved at sammenligne samtlige Apple-computere med udvalgte pc'er med Windows dokumenterer Microsoft den prisforskel, der er.

Spørgsmålet er, om man kan gøre valget op på den måde?

Et eksempel: Sammenligner man Apples Macbook Air 13 med henholdsvis en udvalgt pc fra HP og Samsung (se billedet), er det tydeligt, at Mac'en er voldsomt meget dyrere end begge Windows-maskinerne.

Kan disse ting sammenlignes?
Hvad man imidlertid ikke sammenligner er sådan noget som bygge-kvalitet.

Knager og brager den bærbare, hvis du holder den i det ene hjørne? Er tastaturet godt at skrive på? Reagerer multitouch-trackpad'en, som den skal?

Og er den ene computer hurtigere end den anden, fordi den har en nyere processor og flere RAM? Hvilken rolle spiller styresystemet eksempelvis i den sammenhæng?

Den slags spørgsmål er umulige at besvare, medmindre man foretager en direkte test-sammenligning.

Noget, der imidlertid forekommer direkte absurd i sammenligningen, er, at Microsoft sætter sit eget Windows Live-produkt over for Apples iLife.

Jeg har prøvet kræfter med begge produkter, og denne sammenligning er simpelthen bare ikke fair - Apples produkt er lysår foran Microsofts.

Samtidig er det også muntert, at Microsoft påpeger, at der er gratis antivirus-software med til Windows-maskinerne, mens det skal købes separat til en Mac.

For det første er det de færreste Mac-brugere, der overhovedet tænker på antivirus-software - for det andet findes der skam gratis produkter, hvis det endelig skulle blive nødvendigt.

Til gengæld er sådan noget som harddisk-størrelse nemt at sammenligne (dog skal man huske at tjekke, om der er tale om SSD eller gammeldags harddisk), ligesom vægten vel også er ret sammenlignelig.

Det koster at være cool
Og så er der jo lige det med livsstil og coolness-faktor: En del (måske de fleste?), der køber en Mac, køber maskinen, fordi den ganske enkelt er lækker at se på - og lade andre se på...

Det ved Apple, og selskabet tager sig godt betalt for Mac-produkterne af samme grund.

Er det idiotisk at betale meget mere for et produkt af den grund? Jeg ved det ikke - det bliver meget hurtigt en personlig overvejelse, som den enkelte har, præcis som når man køber Diesel-bukser eller Hugo Boss-jakkesæt frem for andre og mindre opsigtsvækkende mærker.

Hvorfor gør de det?
For Microsofts vedkommende er der endnu ingen grund til at ryste i bukserne over Apple - heller ikke selv om Steve Jobs i de senere år har stjålet meget af rampelyset og såmænd også har haft pæn succes med at sælge nye Apple-produkter.

Ifølge den seneste opgørelse fra Gartner havde Apple i USA en pc-markedsandel på 9,3 procent i første kvartal i år.

På verdensplan er markedsandelen imidlertid så lille, at Apple slet ikke figurerer som et selvstændigt selskab i Gartner-opgørelsen, men derimod ligger under 'Andre'.

Alligevel ser Microsoft sig altså nødsaget til at indlede denne reklame-offensiv (i parentes skal det bemærkes, at Apple har forsøgt sig med samme opskrift flere gange - her har det - sjovt nok - bare ikke været pris-forskellen, der blev fremhævet som et argument for at skifte til Mac).

Hvad vejer tungest, når du vælger computer - priser, specs, software, design eller noget helt femte?

Kommentarer til blogindlæg

Pris pris pris :)

Jeg synes at sammenligningen med Hawaii er god.
Vil du sidde på en bænk i kbh med din smarte mac, eller i Italien med din netbook til 2000kr? :)

Internet og excel virker fint på den billigste :)

Det der vejer tungest er om min gadget bliver brugt - jeg betaler gerne 4000 kr for en telefon hvis jeg bruger den med glæde hver dag. Men at betale 2000 kr for en netbook der ligger i skuffen er penge ud af vinduet - den fylder og skuffer ens forventinger.

Vores Mac computere og Apple gadgets er grundlæggende i brug hver eneste dag - min macbook har f.eks. holdt til hårdt arbejdsbrug i 4 år og venter på at blive skiftet ud med en mac book air. Derudover blev jeg nødt til at investere i endnu en iPad da den anden blev brugt konstant af min kone og søn.

Mine erfaringer med windows er udover mit arbejde som udvikler i et windows miljø, spartanske - og jeg glæder mig hver dag til at komme hjem og kode på min mac. Men jeg kender en del venner og familie, der undrer sig over at man bruger så mange penge på en computer når de i stedet kan få f.eks. en med større harddisk for 4000 kr. Til gengæld så klager de ustandseligt over deres computere, mens jeg altid har været glad for vores.

Jeg har netop "hjulpet" min svigerfar med at købe en Windows Laptop - og undres f.eks. over at selvom man betaler 7000 kr for en pc kan man ikke få en med dansk tastatur. Man får i stedet en med nordisk tastatur hvor der er tre farvemarkeringer på hver tast. Til gengæld har den en nifty feature, man kan starte hurtigt op i en browser mode - her fungerede tastaturet dog ikke hvis man havde en trådløs usb-dims i - samtidig med at moden var mere eller mindre ubrugelig. Endelig havde producenten lagt deres eget front-end ned over Win 7 frontend så man både havde en "Dock" for oven og for neden. Opdateringerne af systemet tog en krig - på trods af rigtigt hurtigt net samt computer - vores sneleopard tog til gengæld 20 minutter at få op i omdrejninger fra clean-install.

Så grundlæggende - ja, så er det dyrt og til tider for dyrt (f.eks. et skærmadaptor til 250 kr men så er det også i hvid). På igen, hvis den er i brug hver eneste dag og computeren stadig er arbejdsduelig efter 4 år (uden væsentlig lag) så er det det værd.

Hvor mange spil har du spillet for nylig på din åh så cool mac?
Oops.. Sorry :p

@Brian: Er der mig du spørger?

For jeg spiller sjældent - steam skulle fungere men jeg går ikke op i det - typisk går jeg op i at jeg har en velfungerende enhed til at arbejde med - at få alting integreret i fornuftige arbejdsflow. At jeg kan trykke space, og se hvad der er i mine dokumenter, uden at skulle åbne en applikation eller vente. At der er god sammenhæng i hele platformen så alt kan scriptes - og at der er en velfungerende terminal, et velfungerende metadata system og et pænt OK filsystem.

Ellers kan man altid spille på enten iPad'en eller wii'en. Men det er mest vores søn der synes det er sjovt.

Ååh, en anden ting jeg er virkelig glad for er at alt går igennem en pdf-emulator. Så jeg kan skrive alt ud i pdf-format (uden at skulle download acrobat) - og indsætte ændringer og kommentarer i pdf - ganske praktisk engang imellem.

Jesper Kleis skrev:
Det der vejer tungest er om min gadget bliver brugt - jeg betaler gerne 4000 kr for en telefon hvis jeg bruger den med glæde hver dag. Men at betale 2000 kr for en netbook der ligger i skuffen er penge ud af vinduet - den fylder og skuffer ens forventinger.

Vores Mac computere og Apple gadgets er grundlæggende i brug hver eneste dag - min macbook har f.eks. holdt til hårdt arbejdsbrug i 4 år og venter på at blive skiftet ud med en mac book air. Derudover blev jeg nødt til at investere i endnu en iPad da den anden blev brugt konstant af min kone og søn.

Mine erfaringer med windows er udover mit arbejde som udvikler i et windows miljø, spartanske - og jeg glæder mig hver dag til at komme hjem og kode på min mac. Men jeg kender en del venner og familie, der undrer sig over at man bruger så mange penge på en computer når de i stedet kan få f.eks. en med større harddisk for 4000 kr. Til gengæld så klager de ustandseligt over deres computere, mens jeg altid har været glad for vores.

Jeg har netop "hjulpet" min svigerfar med at købe en Windows Laptop - og undres f.eks. over at selvom man betaler 7000 kr for en pc kan man ikke få en med dansk tastatur. Man får i stedet en med nordisk tastatur hvor der er tre farvemarkeringer på hver tast. Til gengæld har den en nifty feature, man kan starte hurtigt op i en browser mode - her fungerede tastaturet dog ikke hvis man havde en trådløs usb-dims i - samtidig med at moden var mere eller mindre ubrugelig. Endelig havde producenten lagt deres eget front-end ned over Win 7 frontend så man både havde en "Dock" for oven og for neden. Opdateringerne af systemet tog en krig - på trods af rigtigt hurtigt net samt computer - vores sneleopard tog til gengæld 20 minutter at få op i omdrejninger fra clean-install.

Så grundlæggende - ja, så er det dyrt og til tider for dyrt (f.eks. et skærmadaptor til 250 kr men så er det også i hvid). På igen, hvis den er i brug hver eneste dag og computeren stadig er arbejdsduelig efter 4 år (uden væsentlig lag) så er det det værd.

Fejl 40... Der findes også amatører der ikke kan få deres mac til at virke ordentligt.
Samt rigtig mange som jeg kender der har problemer med deres 3 år gamle macbook pro fordi den overopheder konstant og går ned.

Apple laver skam også fejl.

Jeg er en af de direkte modsætninger til dig. Nyder at komme hjem til min PC med windows 7 og arbejde.

@Thomas:Jeg tror aldrig jeg har sagt at Apple ikke begår fejl - der har og er en del sager. Der er en masse tjenester som f.eks. mobile me og ping hvor man kun kan ryste på hovedet.

Jeg fortalte hvorfor det fungerede godt for mig - og jeg har ikke haft de store problemer.

Jeg er sikker på at de fleste foretrækker det som de er vant til - og jeg kan ikke undsige mig at jeg muligvis er farvet, men arbejdsgangene virker for mig en mere optimeret på mac end på windows.

Jeg føler mig helt uden for. Jeg kører nemlig Windows 7 på en iMac.

Jeg har været selvstændig i ca. 10 år, og de første 7 år købte jeg primært Dell-computere (både stationære og bærbare) - de var nemlig billige. Der er kun 1 ud 10 computere, hvor der ikke er røget en harddisk, RAM, taster, der falder af tastaturet, blæsere, der pludselig bliver skæve og larmer og meget mere.

For 3 år siden købte jeg min første iMac, selvom jeg er nødt til at bruge Windows. Den var lidt dyrere, men til gengæld har jeg fået en skærm, der var langt bedre (væk med hovedpine og flimrende øjenmuskler), og jeg har ikke haft et eneste spildminut på grund af hardwaredefekter.

Da jeg havde Dell-computere, havde jeg altid 1-2 ekstra computere i reserve, så jeg ikke mistede for meget omsætning, når der opstod hardwareproblemer.

Så nu kan jeg tage til Hawaii og slappe af i stedet for at miste omsætning, mens jeg venter på en tekniker, der kan reparere skidtet.

Johnny Petersen skrev:
Jeg føler mig helt uden for. Jeg kører nemlig Windows 7 på en iMac.

Spændende setup: Anvender du boot camp? Og udnytter Windows hardwaren ligeså godt som Mac OS X?

Sjovt med Dell-oplevelserne: Jeg kan kun nikke genkendende til de erfaringer, selvom det er Acer, jeg har kæmpet med.

Kom i tanke om et indlæg jeg har skrevet om hvorvidt Appleejere er dummere end andre

Ønkselisten til Apple er skrevet - og rigtig mange af ønskerne har stået der op til flere år! Hvornår bliver det til noget? iPad'en kom ud - uden multitasking. Spotlight til Tiger uden logiske operationer? Der går år inden der sker noget - hvorfor accepterer vi det?

Svaret er enkelt: "Apple brugere er dummere end andre og betaler kun for design". Det er i hvert fald det typiske svar flertallet møder én med, lige fra John Strand, Version 2 debatten til Ekstrabladets nationen.

Og de har ret! Vi betaler for design, og vi betaler både med penge og med ventetid! Men er vi også dumme? Er vi rationelle eller emotionelle? Er i overfladiske?

Vi er helt klart emotionelle - ellers ville Apple ikke have lagt så mange kræfter i de små detaljer. Core-animation der sørger for at systemet nærmest blive sanseligt er en af grundpillerne til Apples succes - ikke noget der fik den store opmærksomhed da det blev introduceret. Men endnu en af de detaljer, der gør en forskel på det fundamentale plan.

Sidste års design holder sædvanligvis ikke - moden skifter. Men godt design holder både på overfladen og indeni. Det er den konsistens man typisk oplever som Apple bruger - på godt og ondt. Der bliver foretaget valg - men jeg tvivler på at flertallet af Apple brugere blot forbliver ved platformen, bare fordi produktet ser lækkert ud. I hvert fald spinder min Macbook på fjerde år - og det er ikke længere kun det ydre design der binder mine præferencer til Apple platformen.

At designet går dybere end blot det ydre findes der talrige eksempler på. Cocoa sørger for at tjenester og ordbøger virker overalt i systemet. Coreanimation er allerede nævnt. Vi husker også den evighed der gik førend vi fik klip og klister på telefonen - til gengæld ligger det dybt i systemet og virker konsistent i alle applikationer. Som Andy Ihnatko påpeger i The Special Relationship - så implementerer Apple ikke bare en feature ad-hoc. Typisk ændres der dybt i systemet - og der bruges mange ressourcer på konsistens, homogenitet. Altsammen nogen der ikke øger til listen af features - men i stedet giver det flow der gør hverdagens arbejde så meget bedre, men som ikke er så let at sætte fingrene på og dermed forsvare. Emotionelt eller rationelt - på Apple platformen forenes de efter min mening på bedste vis.

Det tager tid, og vi stoler på at Apple før eller senere vil implementere netop den feature som vi har ventet på - og når de får gjort det, gør de det ordentligt. F.eks. fungerer spotlight ultra effektivt med Snow Leopard - men det tog nogle år. Ligesom det tog et par år før de fleste punkter på min OS X ønskeliste blev opfyldt. F.eks. ved Andy Ihnatko ikke om han skal juble eller græde over at der man endelig kan se sin præsentation på iPad'en mens man præsenterer. En feature der helt klart burde have været der fra starten - på den anden side når man nærmest følelsen af lykke over endelig at få ens ønske opfyldt (Apple ved hvordan man opbygger en stemning). Så en del af Apples success hviler på kunders tro på at før eller senere opdateres systemet hvor selv de små detaljer får en overhaling.

Så ja, Apple bruger vores emotionelle side til at binde os til produkterne. Dels med hensyn til det ydre design, produktets hype og brand. MEN det opfylder også de rationelle sider, ved at gøre designet helstøbt og lade det penetrere helt ned i udviklerværktøjet og maskines bestanddele. Det er noget som rigtig mange ingeniører/udviklere kan lære rigtig meget af - måske endda også John Strand.

Kim Stensdal skrev:
Spændende setup: Anvender du boot camp? Og udnytter Windows hardwaren ligeså godt som Mac OS X?

Hvorfor er det egentligt et spændende setup? Imac er godt hardware og windows 7 er et af de bedste og mest udbredte styresystemer der findes.
Det er vel ikke spændende, det er bare velovervejet.

Jeg er inkarneret Ubuntu bruger og kan derfor se det hele lidt fra sidelinien.

En Macbook pro holder stort set samme pris som en pc, hvis man ser på processorkraft og batteritid. Der kan sikkert findes for og imod men for mig at se er forskellen 0-500 kroner.(se på Lenovo)

Se på Pad markedet. Nu er der begyndt at komme andet end iPads og prisen for en Android Pad er den samme eller højere hvis man sammenligner med iPad 2 og Pads med Android 3.1.

Så efter min mening betaler man ikke dobbelt for en Mac. Apple har bare ikke low-end laptops med batteritid på 30 min. efter 1 år.

@Henrik: Dejlig med uvildig feedback - selvom jeg er mactilhænger tror jeg dog stadig at man betaler lidt ekstra for designet end man gør på PC markedet. Men ikke dobbelt så meget - som folk ofte har opfattelsen af.

Kim Stensdal skrev:
Spændende setup: Anvender du boot camp? Og udnytter Windows hardwaren ligeså godt som Mac OS X?

Sjovt med Dell-oplevelserne: Jeg kan kun nikke genkendende til de erfaringer, selvom det er Acer, jeg har kæmpet med.

Ja, jeg bruger Boot Camp, og hardwaren bliver udnyttet fuldt ud lige så godt. Medmindre man bruger mus med multitouch osv. - det er ikke understøttet i Windows.

Jeg har prøvet at køre Virtual Box, men det gav en del problemer. En OEM-version af Windows 7 gav problemer med at den mistede aktiveringen, så der skulle jeg genaktivere Windows med jævne mellemrum. Virtual Box gav på daværende tidspunkt en del problemer med hastigheden ved filkopiering. Vi har en Vista-maskine, der også fungerer som filserver, og når jeg skulle kopiere til/fra den fra Virtual Box i Windows 7 under Mac, så gik det tosselangsomt, hvis der skulle kopieres filer på over 200 MB.

Men, jeg har planer om at teste WMWARE for at se, om det evt. fungerer bedre.

Vi skal også lige regne med alle applikationer der følger med hhv. Apple og en Windows.

Hvor Apple er klar med det hele "out-of-the-box", skal det meste tilkøbes på en Windows maskine (en nøgen Windows har ret begrænset brugsværdi, trialware/spyware/demoware etc. fraregnet).

Så er pludselig prisen helt anden...

Karl Nielsen skrev:

Windows har prøvet af lave "out-of-the-box", men så blev EU sure på den og begyndte af snakke om monopol lovgivning og støre bøder

Prøv at tilkøbe 4 GB ekstra ram til en Macbook pro - de koster ca. 1500 kr - du kan få 4 gb ram til alm. bærbar (kingston 1333 ram ) til 295 i enhver butik

snedker1 skrev:
Prøv at tilkøbe 4 GB ekstra ram til en Macbook pro - de koster ca. 1500 kr - du kan få 4 gb ram til alm. bærbar (kingston 1333 ram ) til 295 i enhver butik

Nu er det godt nok ikke en Macbook pro, men en Imac 27" jeg har, og jeg er 100% inkarneret Microsoft fan (er faktisk også Microsoft certificeret underviser, så tilhørsforholdet er klart).

Jeg fik min først Imac for 14 dage siden, og bortset fra at jeg skal lære nye genvejstaster, så er en ting helt sikker.

Jeg har købt min sidste windowsbaserede stationære computer. Jeg er mildest talt blevet forelsket.

Hvad angår ram, så syntes jeg også at prisen var dyr, da jeg gerne ville have 32 GB i (det ville koste mig 6.000 kroner).

Jeg har købt Billig Cosair ValueRam, og jeg mener at jeg samlet gav omkrin 1.000 excl. moms for 32 GB.

Mit næste skridt er at rive den store 1TB disk ud og erstatte den med en 256GB SSD disk. Jeg tør dog ikke gøre det endnu.

Der er rigtig mange religiøse personer i Linux/Windows/Apple verdenen, og vi har allesammen netop det ene argument som gør at vi holder fast i hvor vi står. jeg har valgt en anden tilgang, der hedder:

"LIvet starter på den anden side af ens komfortzone".. Og for mig har en IMac gjort at jeg føler mig genfødt og har fundet lysten til at lære nyt om computere (og jeg er trods alt 40 år og har leget med computere siden jeg var 14).

Så, jeg vil da opfordre folk til at glemme deres normale holdninger, og så kaste sig over et nyt operativsystem. Hvem ved.... Det kunne være at vi kunne end ud med et nyt operativsystem en dag, der er en kombination af Linux, Apple, Windows. Det kunne hedde:
LinDoorBanana )))))

Søren

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Podbloggen

Der findes et væld af gratis software-produkter. Her er en (næsten) komplet liste inden for en bestemt kategori.
16. februar 2012 kl. 09.41 | læs »

Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
1. februar 2012 kl. 12.35 | læs »

En ekspert i design af brugergrænseflader langer ud efter en fremtids-video på YouTube, som Microsoft står bag.
17. november 2011 kl. 14.02 | læs »

En amerikansk fotograf tog et uskyldigt billede i Californien. Det endte som skrivebords-baggrund på millioner af XP-maskiner.
14. november 2011 kl. 15.13 | læs »

Touchskærmene kommer til at dominere smartphone-produkterne næsten 100 procent om blot få år. Men hvor fedt er det lige?
31. august 2011 kl. 15.01 | læs »

Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.