Skal pc'en opgraderes eller skrottes?

BLOG: De fleste af os køber en ny computer frem for at opgradere den gamle. Hvad gør du?
Skrevet i Podbloggen


Publiceret d. 12. maj 2011 kl. 10.16


 
ANNONCE:
To undersøgelser viser grundlæggende den samme tendens: Som forbrugere foretrækker vi at købe en ny computer frem for at opgradere den gamle.

Den ene undersøgelse er lavet af Consumer Analysis Group på vegne af RAM-firmaet Crucial.com.

Undersøgelsen blandt mere end 1.000 computere-ejere i USA viser, at :

- Vi i gennemsnit skifter computer efter fire og et halvt år.

- 47 procent er utilfredse med noget ved deres nuværende maskine.

- 49 procent mener, at deres computer er for langsom.

Blandt resultaterne er også en del omkring interessen for at opgradere maskinens hardware. Her skal man nok ikke lægge for meget i tallene, da Crucial.com i sagens natur har en vis interesse i at få det til at lyde som om, at alle er klar til at købe mere RAM til deres maskiner.

Interessant er det dog, at 35 procent svarer, at de er nervøse for at opgradere hukommelsen på egen hånd, og at 45 procent svarer, at de ikke ved ret meget om RAM.

Deri ligger måske også forklaringen på, at vi så relativt ofte skifter computere - fordi vi ikke kan overskue at opgradere hardwaren?

Danskere køber ny pc
Tidligere på året udgav IT- og Telestyrelsen en rapport med lignende resultater.

Her er konklusionen blandt andet, at forbrugerne "generelt foretrækker at købe en ny computer frem for at opgradere eller reparere den gamle."



Konkret har 40 procent af danskerne købt en computer inden for det seneste år, mens hver fjerde har opgraderet den eksisterende og kun otte procent betalt for en reparation ude i byen.

57 procent har aldrig opgraderet deres computer, og 79 procent har aldrig betalt for at få en computer repareret.

Ser man på computerens levetid, så lægger den for de flestes vedkommende mellem to til fire år (32 procent) eller mere end fire år (37 procent).



Hvad gør du?
Der er argumenter både for og imod en opgradering:

For manges vedkommende kan eksempelvis en RAM-opgradering fint forlænge maskinens levetid med et par år.

På den anden side skal det ikke koste ret meget i hverken tid eller penge, før at det kan være fristende at løbe ned i Elgiganten og købe en ny maskine. Den har en ny garanti og er uden de ridser, der er på den gamle.

Men lad mig høre dine overvejelser omkring dilemmaet - skal man opgradere den gamle maskine eller købe en helt ny?

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Podbloggen


Der findes et væld af gratis software-produkter. Her er en (næsten) komplet liste inden for en bestemt kategori.
16. februar 2012 kl. 09.41 | læs »



Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
1. februar 2012 kl. 12.35 | læs »



En ekspert i design af brugergrænseflader langer ud efter en fremtids-video på YouTube, som Microsoft står bag.
17. november 2011 kl. 14.02 | læs »



En amerikansk fotograf tog et uskyldigt billede i Californien. Det endte som skrivebords-baggrund på millioner af XP-maskiner.
14. november 2011 kl. 15.13 | læs »



Touchskærmene kommer til at dominere smartphone-produkterne næsten 100 procent om blot få år. Men hvor fedt er det lige?
31. august 2011 kl. 15.01 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.