ANNONCE:
Computerworld bringer løbende
artikler om de virksomheder, der er med helt frem med at eksperimentere med applikationer til smartphones og tablet-pc'er.
Et eksempel er Københavns Lufthavne, der allerede har
udviklet en lang række mobile løsninger til både de 2.000 medarbejdere, flyselskaber og passagerer.
En del virksomheder er også begyndt at anvende forretningsapplikationer som
ERP, CRM og BI på medarbejdernes smartphones eller tablet-pc'er.
Så skulle man måske tro, at den mobile evolution er ved at være fuldendt (hvis den dag nogensinde kommer) - men ét afgørende område halter fortsat noget bagefter, når vi taler smartphones og tablet-pc'er: Kontorpakker.
Office på vej til iOS og AndroidDet skyldes først og fremmest, at Microsoft endnu ikke tilbyder Office-pakken til eksempelvis iPhone og Android.
Heldigvis tyder det på, at den situation snart ændrer sig. Onsdag overværede jeg et oplæg fra en dansk Microsoft-ansat, hvor det på en Powerpoint-slide fremgik, at Office-pakken er på vej til netop disse.
Efterfølgende blev oplægsholderen spurgt, hvornår de nye apps vil blive frigivet, og da lød svaret noget afvigende, at det endnu ikke er helt klart, og at Microsoft først og fremmest fokuserer på at levere Office-løsningen til selskabets egen platform, Windows Phone 7.
Det valg er naturligvis helt fornuftigt set med Microsoft-briller (giver WP7 merværdi), men frustrerende for alle dem, der anvender Android eller iOS. Nok findes Office-applikationen OneNote allerede til iPhone, men den fuldfede oplevelse med Word, Excel og Powerpoint lader altså vente på sig.
Hvad gør du i mellemtiden?Der findes en række muligheder for dig, der har behov for en kontorpakke-løsning til din smartphone eller tablet-pc.
Mest oplagt er måske
QuickOffice, der findes til både til iOS, Android og Symbian. Med denne kontorpakke kan du læse og redigere Word, Excel og PowerPoint-filer, og det er muligt at synkronisere filerne via cloud-tjenester som MobileMe, Dropbox, Google Docs og Sugarsync.
Quickoffice.Et andet bud, der kun retter sig mod iOS-brugerne, er Apples egen
iWork-kontorpakke. Applikationerne Pages, Keynote og Numbers kan købes enkeltvis, hvilket er smart. Desværre findes de endnu kun til iPad, og Apple holder vanen tro kortene helt tæt til kroppen, hvad angår planerne for iPhone.
Pages på en iPad.En tredje mulighed er
Documents to go - en Office-kompatibel kontorpakke til iOS, Android, BlackBerry og Maemo. Jeg har ikke selv prøvet den, men kan se, at den generelt har fået gode anmeldelser.
Du kan også overveje...Mens de ovenstående løsninger hører under kategorien 'fuldfede kontorpakker', så findes der også en lang række mindre note-applikationer for dem, der foretrækker mere simple løsninger. Her har jeg selv prøvet tre forskellige apps til iPhone - alle fungerer ganske glimrende på hver deres måde:
Med
Awesome Note kan du tage noter af den fede slags. Blandt andet kan man inkludere billeder og kort i noterne. Der findes et væld af visuelle udtryk, og applikationen integrerer med kalenderen, så man kan se, hvornår man skal huske hvad.
Awesome Note.Awesome Note lader dig blandt andet lave backup til Dropbox, og der er mulighed for password-beskyttelse af enkelte dokumenter eller applikationen som sådan. Den findes både til iPhone og iPad.
Jeg anvendte længe Awesome Note og var generelt tilfreds med den på grund af de mange muligheder og det lækre design. Desværre gør de mange features den lidt for tung at arbejde med på en iPhone 3G, men for 4G-brugerne er der næppe noget problem på den front.
Evernote er en af de applikationer, der har tiltrukket sig meget opmærksomhed - og det er med god grund. Løsningen kan anvendes på stort set alle platforme, og det smarte er, at du dermed altid har dine noter ved hånden, uanset om du sidder med din Android i hånden eller foran din Windows-pc.
Evernote.Evernote lader dig indfange dine tanker på forskellige måder - blandt andet som lyd og billeder. Når applikationen tilmed er gratis (findes også i en premium-udgave), kan det jo ikke gå helt galt.
Efter have prøvet flere forskellige note-applikationer er mit eget valg imidlertid faldet på programmet
Elements, der findes til iPhone og iPad.
Elements.Det indeholder ikke alle de smarte features, som ovennævnte apps har, men det har til gengæld et herligt simpelt interface og gnidningsløs integration med Dropbox.
Hvis du kun er på udkig efter en tekst-app, kan denne løsning varmt anbefales. Hvis dine behov derimod er større end som så, er Elements ikke det rigtige valg.
Føj gerne flere bud på mobile kontorpakke/note-applikationer til listen!