Neil Young: Derfor ødelægger din iPod musikken

BLOG: Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
Skrevet i Podbloggen


Publiceret d. 1. februar 2012 kl. 12.35 | Antal kommentarer (6)


 
ANNONCE:
Læs også:

Cd'erne skal rippes - hvilken bitrate og hvilket format?


Canadieren Neil Young debuterede som musiker tilbage i 1960'erne, og har således gennem en række årtier kunne betragte, hvordan forskellige musik-medier har afløst hinanden.

De seneste 10-15 år, der har stået MP3/AAC/WMA-filernes tegn huer ikke just den nu 64-årige musiker, der står bag fantastiske plader som After the gold rush og Harvest.
 
Og det er ikke, fordi der er noget galt med digitaliseringen, men fordi vi skamferer musikken med lavkvalitets data-formater, hvor nuancer og kunstnerisk kærlighed forsvinder, inden musikken rammer dine øregange.

"Mit mål er at forsøge at redde den kunstart, jeg har praktiseret i de seneste 50 år," lyder det fra Neil Young i et interview med Wall Street Journals Walt Mossberg (se det herunder).

"Vi lever i en digital tidsalder, og desværre har vi kun fem procent af det indhold i musikken, som vi plejede at have," forklarer Neil Young med henvisning til den datakvalitet, der typisk gør sig gældende, når man handler musik på iTunes eller streamer fra Spotify.

"Problemet er, at der ikke er noget alternativ," siger Neil Young, der i interviewet opfordrer til, at en eller anden "rig fyr" kommer op med et produkt, der kan erstatte iPods og lignende og levere en lydkvalitet, der er det 21. århundrede værdigt.

Det står ikke helt klart, hvad han helt præcist mener med en moderne, bedre afspiller - hvilke formater skal den kunne afspille og i hvilken kvalitet?

Pointen er dog ikke til at tage fejl af; Neil Young mener, at iPod-bølgen har skadet den musikalske data-kvalitet.

Se interviewet med Neil Young:



Hvad gør du med din digitale musiksamling?
Her på bloggen har jeg tidligere skrevet lidt om, hvilken bitrate og hvilket format, man med fordel bør anvende, når man ripper ens CD-samling.

Lad mig gerne høre, om du er enig i Neil Youngs pointer - og hvordan du selv forsøger at bevare mest mulig af musikkens kvalitet i den digitale tidsalder.


Læs også:

Cd'erne skal rippes - hvilken bitrate og hvilket format?

Kommentarer til blogindlæg



For lidt over 10år siden kom Audio DVD'en på markedet, med langt bedre lydkvalitet end cd'en - desværre har meget få kunstnere udgivet i det format og det er vist tilnærmelsesvis dødt nu.

Der findes også flere fil-formater som kan indeholde musik med høj bit-/sample-rate og lossless komprimering (f.eks. Flac)

Og bærbare afspillere som kan håndtere sådanne formater er også på markedet.

Så det er vist ikke teknikken som mangler.

En almindelig audio CD indeholder musiske data som svarer til 689 Kb pr. sec i 44.100 Hz. En alm. mp3 fil indeholder data svarende til 128 - 256 Kb pr. sec. i 44.100 Hz.

D.v.s at ca. 60% til 80% af lyden bliver komprimeret væk i en mp3-fil. Altså går man som lytter glip af en hel del af det dynamiske i et musikstykke.

Det betyder efter min mening ikke så meget, når man lytter til nutidens pop-musik, men er yndlingsmusikken klassisk, jazz eller andre musikarter med meget dynamik og akustiske instrumenter, er CDén for tiden den mindst dårlige løsning.

Musikken skal opleves Live.

Folk tror at digitalt betyder at alt straks bliver bedre.

Det er langt fra sandheden, siden at der er kæmpe fokus på consumer markedet i at sælge løsninger i form at "features" i stedet for kvalitet.

Det er derfor man sælger nu dårligere tvér til de 2000-18.000kr i forhold til dem der var ude 2-4 år siden af pioneer plasma kuro.

Det er en sygdom at alt skal have 5 forskellige måder at kunne bruges på, og at der ikke længere er folk som vil sammensætte høj kvalitets lyd mere, i form af lyd systemer.

De fleste folk i Dk står stadig og tænker hmm ja skal have noget at tilslutte min ipod til så jeg køber et lydanlæg til 1000kr så har jeg både ipod og cd og radio.

Alt hvad der sælges i de fleste lyd forretninger er ganske enkelt crap ligeud sagt.

Der er alt for mange folk linket til et højt kvalitets produkt sådan at consumeren kun får 1/10 af hvad han betaler for, når det nu endeligt er godt, og derfor løber de fleste folk hen til igen: crap kvalitet for næsten ingen penge.

Det er osse et problem at folk i nutidens Danmark og verden generelt ikke hører god musik mere, det handler ikke bare om smag, men sammentidigt om hvor lavt vores samfundt er sunket ned, sådan at alt musik nu har en monoton beat og irreterende stemmer som Eminem og cyrus lign musik.

Lad os hellere skrue tiden tilbage og værdsætte hinanden og sammentidigt musikken.

Folk skal forstå at normal cd/ipod/mp3 musik er virkeligt lavt kvalitet, og at man ikke længere kan nyde musikken pga alt er nu så tyndt/lyst/spinkelt bygget, med ingen bass og behageligt diskant.

Selv de folk der tror de har kunne få glæde af 24 bit flac.

Ja det er meget bedre, men stadigt ikke noget der kommer i nærheded af et dyrt cd og analog setup.

Jeg ønskede at de fleste folk i DK hørte mærker som Mcintosh,Nagra,Vandersteen,Verity og scheu pladespiller samt thorens, og så senere igen sammenlignede det med deres lav budget digital lyd.

Det største problem er ikke bitrate eller format som sådan.

Problemet er den kolossale komprimering der er dagens standart. Fint til musik i bilen, i ørepropperne og i øvrigt på steder med baggrundsstøj.
Men musik med et dynamikområde på 15 db er uendelig mere dødt og kværnene end fortidens måske 30 db.
Lyd i dag er fint til on-the-go brug, og egentlige hi fi anlæg er der jo få af, men for de der går op i oplevelsen ville det være fint hvis man kunne købe indspilninger der var mindre komprimerede og med fuldt frekvensområde.

Det er lidt problematisk at mine LP plader stadig lyder bedre end alle de digitalformater jeg forsøgsvis fodrer mit stereoanlæg med. Reelt er der jo sket det at siden 1982 er lydkvalitet støt blevet ringere for hvert nyt digital-format. Som tidl. nævnt i bloggen er fx DVD-A ikke meget brugt, selv om det var det til dato nok bedste kommercielle digital-format. Når nu de færreste har råd til Nagra!!!
Til gengæld er det jo glædeligt at LP salget er stigende ude i den store verden.

Den begrænsende faktor er slet ikke formatet, men den voldtægt der sker af musikken af produceren. Loudness-krigen og Dynamic Range Compression (DRC) har langt mere musik på samvittigheden end noget format. 95% af moderne udgivelser udnytter ikke CD'ens dynamiske potentiale. Jeg styrer langt uden om "Remastered"-udgivelser som reelt betyder at musikken er tilpasset så den lyder nogenlunde på de tarveligste supermarkeds-højttalere.

Gør dig selv en tjeneste og lyt til CD'en Joan Baez - Diamonds and Rust in the Bullring, fra før verden gik af lave, på et ordentligt sæt full-range højttalere.
Det er en øjenåbner for mange, når det går op for dem hvad det er der foregår rundt omkring i lydstudierne efter at ha' hørt en udgivelse der udnytter CD'ens potentiale. Glem Audio DVD. Hvori er fornøjelsen ved at lytte til en DRC-indspilning i høj opløsning??? CD'ens frekvensrum bliver jo ikke engang udnyttet.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Podbloggen


Der findes et væld af gratis software-produkter. Her er en (næsten) komplet liste inden for en bestemt kategori.
16. februar 2012 kl. 09.41 | læs »



Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
1. februar 2012 kl. 12.35 | læs »



En ekspert i design af brugergrænseflader langer ud efter en fremtids-video på YouTube, som Microsoft står bag.
17. november 2011 kl. 14.02 | læs »



En amerikansk fotograf tog et uskyldigt billede i Californien. Det endte som skrivebords-baggrund på millioner af XP-maskiner.
14. november 2011 kl. 15.13 | læs »



Touchskærmene kommer til at dominere smartphone-produkterne næsten 100 procent om blot få år. Men hvor fedt er det lige?
31. august 2011 kl. 15.01 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.