Et tip til den dovne iPod-bruger

BLOG: Apples egen iPod-fjernbetjening dur ikke til ret meget - i hvert fald ikke, hvis man ønsker at slappe af i sofaen. Det kan man til gengæld med en smart fjernbetjening fra Keyspan.

Af Kim Stensdal Send e-mail

Skrevet i Podbloggen
Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Skrevet d. 8. marts 2007 kl. 10.30 | Antal kommentarer (1)
 
ANNONCE:
Fjernbetjeninger
TuneView ses til venstre.
Jeg var så spændt og glad, da jeg for nogen tid siden havde været en tur i Apples butik i København. I min taske lå nu en supersmart fjernbetjening og dock til min iPod Video.

Desværre fik glæden hurtigt ben at gå på, for godt nok var Apple-fjernbetjeningen lille og sexet, men smart var den nu ikke.

Hvis du selv ejer en Apple-fjernbetjening som den på billedet, vil du vide, at den ligesom iPod er ganske simpel.

Den har en knap til at skrue op og ned, en knap til at køre frem og tilbage - og en knap til at vælge "menu." Netop den sidste knap var årsagen til at jeg købte fjernbetjeningen, som kostede i omegnen af 300 kroner.

Planen var, at jeg skulle ligge i min behagelige sofa og browse rundt i min iPods menuer med musik, film og billeder. Men nej.

Menu-knappen er nemlig kun til pynt, for den virker simpelthen ikke. I manualen står der noget med, at den er til brug med noget andet Apple-udstyr, hvilket jeg hverken forstår eller accepterer. Jeg købte jo trods alt et pakke, hvor der stod "dock og fjernbetjening til iPod."

Nå, men man skal jo ikke græde over en spildt fjernbetjening, og nu er jeg faldet over denne fjernbetjening fra Keyspan.

Den kan alt det, som Apples egen fjernbetjening ikke kan. Via en lille skærm kan man hoppe rundt i iPod'ens menuer, og på den måde behøver man ikke så meget som at løfte øjenbrynene, hvis man har gang i et stykke musik, som man ikke bryder sig om.

Cnet har skrevet en længere anmeldelse af TuneView, og selvom den er lidt dyr (cirka 800 kroner), overvejer jeg da seriøst at investere i én.

Er der nogen, der har erfaringer med TuneView?

Kommentarer til blogindlæg



Jeg må indrømme, at jeg også var lidt skuffet over at iPodens menu ikke kom op på mit TV.

Men spar pengene på den fjernbetjening og nap en Apple TV i stedet for når de begynder at levere dem fra midt i måneden. Det er i hvert fald min plan.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

E-mail-adresse:
Adgangskode:
Husk mig

Seneste debat