BLOG: Apples egen iPod-fjernbetjening dur ikke til ret meget - i hvert fald ikke, hvis man ønsker at slappe af i sofaen. Det kan man til gengæld med en smart fjernbetjening fra Keyspan.
Jeg var så spændt og glad, da jeg for nogen tid siden havde været en tur i Apples butik i København. I min taske lå nu en supersmart fjernbetjening og dock til min iPod Video.
Desværre fik glæden hurtigt ben at gå på, for godt nok var Apple-fjernbetjeningen lille og sexet, men smart var den nu ikke.
Hvis du selv ejer en Apple-fjernbetjening som den på billedet, vil du vide, at den ligesom iPod er ganske simpel.
Den har en knap til at skrue op og ned, en knap til at køre frem og tilbage - og en knap til at vælge "menu." Netop den sidste knap var årsagen til at jeg købte fjernbetjeningen, som kostede i omegnen af 300 kroner.
Planen var, at jeg skulle ligge i min behagelige sofa og browse rundt i min iPods menuer med musik, film og billeder. Men nej.
Menu-knappen er nemlig kun til pynt, for den virker simpelthen ikke. I manualen står der noget med, at den er til brug med noget andet Apple-udstyr, hvilket jeg hverken forstår eller accepterer. Jeg købte jo trods alt et pakke, hvor der stod "dock og fjernbetjening til iPod."
Den kan alt det, som Apples egen fjernbetjening ikke kan. Via en lille skærm kan man hoppe rundt i iPod'ens menuer, og på den måde behøver man ikke så meget som at løfte øjenbrynene, hvis man har gang i et stykke musik, som man ikke bryder sig om.
Cnet har skrevet en længere anmeldelse af TuneView, og selvom den er lidt dyr (cirka 800 kroner), overvejer jeg da seriøst at investere i én.
Kim Stensdal er teknologiredaktør på Computerworld. Han har tidligere dækket teleindustrien og været vært på Computerweek, et ugentligt podcast om it. På Podbloggen skriver han om alt fra gizmos og gadgets til software-lækkerier og teknologiske tendenser.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.